Min lille kat var væk!! Og jeg næsten grad

Vi fik en sød kattekilling, så sød, så smuk, for tre måneder siden. Han var erstatning af en anden søde kat vi havde før, som gik sin vej. Sorgen var stor, men så når vi fik den nye ”psyko” (er lidt sindssyg. Han klatter alle steder, bider sig selv, bider en, slår koldbutter ) vores glad blev stor igen. Vi kæler og forkæler så meget den lille der, der nå vi kom fra kun 5 dage ferie han gennemtævet og bedt os som velkommens drink, jeg tror han var så sur, fordi vi forlod han i 5 dage.
I FORGÅRS VAR HAN VÆK!! Da jeg kom fra arbejdet fandt jeg ikke min bebe, men jeg var træt ville se fjernsynet uden at have han på min mave, ledte ikke efter han og sov.
Jeg tror at han skal kastreres snart, har fået store kugler, men jeg ikke har haft tid til at tage han til dyrlæge. Den lille ser lille ud endnu.
Da jeg kom hjem i går, han var stadigvæk væk. Jeg kaldte på ham en halv times tid, jeg havde lyst til at græde, han var i ingen steder. Jeg huskede at vores tidligere kat kom ikke tilbage. DE gjorde ondt dengang. At se på hans billede gjorde ondt.
Den tidligere kat havde været elsket så meget, da jeg følte en stor tomhed når endeligt realiseret at han kom ikke tilbage. Jeg husker at jeg lukkede han ud for at isse, og det var den sidste gang jeg så han. Jeg ved at det lyder lidt latterlig, men jeg følte faktisk som hvis det var en menneske, du siger farvel til den person og måske komme de ikke hjem tilbage!! Det må være forfærdeligt at du siger farvel til en søn og kommer aldrig tilbage. Den følelse af uvished, desperation og smerte fik jeg en fornærmelse af. Jeg ville faktisk aldrig mere at have en kat igen…for at undgå det igen. Vi talte tiden. Nu er 2 dage han er væk, nu er en måned, nu er to..nu er tre måneder..Vi kunne ikke blive ved. Det føltes forfærdeligt! Efter 6 måneder vi acceptere at han komme ikke tilabge, men vi altid tjekkede de katte der lignede han.
Nå men med den her ny kat..blev vi solgt med den samme, og da han var væk, jeg faktisk følte ingenting. Cero. Var i chok? Jeg vidste i min indre bevidsthed at det ikke kunne passe! Jeg bed gennem natten, hver gang jeg vågnede (vågner flere gange om natten siden min datter blev født) bed jeg til Jesus en ”Vor far” for at den lille kom tilbage, falder at sove igen og vågner også videre, nogle gange nåede jeg kun halv del af bønnen. Og faktisk lovede jeg Jesus at hvis han kom tilbage, jeg ville nok være sød med mine medmennesker, alle! (Tænkte at måske havde jeg været grov over for andre.)
Og i morgen, da jeg så at den lille var ikke kommet tilbage..forsat bare med mit liv..fordi jeg kunne endnu ikke tro på at det kunne passe, jeg tænkte at hvordan skulle jeg nu sige til datteren at han var væk..!. Men så jeg pludselige at han kom brasende ind!! LIGE UD TIL HANS TALLERKEN FOR AT SPISE..(så ud som om han havde ikke spist i to dage) Åååh hvor han blev krammet og kysset!!!
Jeg var så glad..men huskede..så..tja…at det jeg havde lovet.. Mit løfte at blive sød. Så fra nu af skal være sød med jer (desværre).
Hej hej :o)
PS. Hav en god dag. Min lille kat er nu blevet låst ind for i dag. :o)

Hej Latina!
Glæder mig, at I har fået jeres kat tilbage. Man binder sig jo til de små kræ og bliver ked af det, når de bliver væk.
Vi har flere gange måttet se i øjnene, at en af vores katte var væk, men jeg har dog også oplevet, at en af dem kom tilbage efter 1½ år. Den var hverken udmagret eller fejlede noget, så den har sikkert haft et andet hjem så længe. Det sker også, at fremmede katte flytter ind hos os. Katte kan være troløse!
Glæder mig mindst ligeså meget til at møde dit nye jeg. Det bliver spændende! Vi ses "et sted i debatten"!
mvh hønemor1001

at han kom tilbage men, man ved ikke for længe det varer. Derfor vil jeg kastrere han snart, selvom bryder mig ikke om det, men vi vil ikke miste han...
Den anden gik for mere end et år siden. Og måske kom tilbage, men vi kan ikke genkende han så godt, og er ikke vores mere. :o(

ja, vi ses i et eller andet sted.
Bliver hårdt at blive sød..
:oD

Men jeg føler med dig. Fyren på mit profilbillede er ønskekatten. Han kommer fra Horsens, men pigen i famillien blev allergisk og han stod til at skulle aflives. Det fandt jeg uacceptabelt så jeg adopterede ham! Nok var jeg dengang en fattig studerende. Idag er økonomien bedre, men han er blevet hængende og vi hygger os.

Godt han kom tilbage. Man knytter sig meget til sit kældedyr. Jeg ville være helt ude af mig selv hvis mine forældres hund var løbet væk. Han har bidraget til megen glæde hos familie og venner.
Jeg bliver helt rørt på dine vegne over at han er tilbage. En af mine veninders kat løb også væk for nogle måneder siden og hun var helt opløst og da katten kom tilbage efter 3 dage, gik hun helt i selvsving af glæde :-)
Tillykke med katten

Hvor er jeg glad han kom tilbage. Der er en forfærdeligt følelse, kender den alt for godt, min egen var væk i 3-4 dage! Jeg hverken sov eller spiste ret meget, og vor var glæden stor da hun blev fundet igen. Men det er sq noget surt noget du har lovet hva´ *S*
Giv han et stort nussende knus fra mig :o)

lovlig at myrde dyr fordi ejere gider ikke at passe dem mere eller fordi familien får et barn. Det burde være en retsag, hvor et menneske kunne represæntere dyret og prøvede at rede dens liv.
Og det med at hedder "aflives" finder jeg som en makrabre joke, fordi det er en ren mord.
Er han på billedet kastreret?
Nej, jeg havde ikke forventet at han kom tilbage næste morgen.*gg* surt

cantar victoria. Sikkert han løber væk en andne gang. Han har lige været væk igen en døgn.
Jeg er vant til at have katte, mine forældre har ca. 15 katte og to hunde, med de bor udenfor, aldrig ind i huset og kommer frem og tilbage. Til sidst jeg blev træt at mange løbet væk, blev syge , de slås, nogle er blve taget af vilde hunde og kaput, nogle blev kørt ned, også en hund, andre fik kræft eller en eller ande virus, jeg kan kun nu knytte mig til en kat ikke til så mange, det er uoverskuelig.
Tak igen og håber at kan få han,kastreret i næste uge, så måske han bliver.
:o)

En hunkat kommer altid tilbage, vi har haft en hunkat siden jeg bor i Danmakr og hun bliver aldrig væk,hun er ALTID hjem. Engang hun følgte efter mig der jeg gik at aflevere min datter til bornehave fem gader fra, på et tidspunkt en hund gjorde katten forskræekket og løb væk, var væk 10 dage og kom tilbage. Vi kunne gør en tur og hun føgte med, som en hund bare uden snor.
Sidste nytår aften vi var ikke hjem, hun var udenfor..sikkert blev forskrækket og løb væk, kun to dage (:o()). Jeg må indrømme at nogle gange er jeg blevet træt at den kat,hun banger dørene som psykopat indtil du lukker hende ind. ligger på det rent tøj. Og hun bliver aldrig væk, hun tror hun ejer os. Og selfølgelig hun hader den nye kat, hun visser ad han hver gang, er aldrig i samme værelset. Jeg kalder hende den "dumme heks". Hun har revet et øje ud til en hund der nærmere sig til huset, hun har tæsket og jaget alle mulige katte væk. Ja...
Hun har aldrig været syg!!!! Hun vækker mig hver dag kl. 5.30 da hun vil ind i huset, og det er kun mig der kan høre hende. Men jeg har aldrig elsket hende,så meget, det må jeg indromme, jeg har noget imod hunkatte, og det var ikke en kat jeg valgte selv, det var min emsige svigermor der beordrede at jeg skulle have den. Men min datter elsker hende overalt.
Men den tidligere hankat blev væk bl.a. fordi heksen hadede han.