min kæreste snakker konstant

og han kan snakke om den samme ting i op til 3-4 timer, indtil jeg til sidst siger til ham, at nu gider jeg ikke høre mere på det og nogle gange bliver jeg desværre nødt til at sige det i en hård tone før han stopper... Han bliver så mærkelig over det, men for fanden da, kan han da slet ikke forstå, at det kan gå mig på nerverne at høre den samme historie hele tiden med kun lidt variationer indimellem...Det han fortæller om behøves ikke nødvendigvis at være et problem, det kan være ting om min datters nye fjernsyn, at han har undersøgt hvor det er billiggst henne og hvordan fjernsynest fungerer bedst osv osv...
Det er selvfølgelig rigtigt sødt af ham, at han gerne vil hjælpe til og det påskønner jeg skam også og siger det også til ham, men der må altså også være en grænse for, hvor meget og hvor længe jeg bør lægge øre til hans snakkeri...
Jeg undrer mig nogle gange over, at han kan snakke i timevis over ting, som egentlig bare for mig er små ting og så ofte gentage sig selv med de samme ord igen og igen - lyder det ikke underligt, eller er det bare ham og mig der er for forskellige...
Jeg kan selvfølgelig snakke med mine veninder om mennesker gennerelt en hel aften, og det er jo også ok, at min kæreste har hans interesserområder, selvom jeg af og til synes, at det er ligegyldige ting, men at jeg skal lægge øre til det vil jeg ikke og det har jeg sagt til ham, men som sagt, så bliver han sur, hvorfor det❓kan han da ikke bare synes det er ok, at jeg ikke gider høre mere , når der er gået et par timer..

Selvfølgelig bliver han sur/ked af du ikke har lyst til at høre på ham.
Hvad med at prøve at lede ham over i et andet emne, for selvfølgelig er det enerverende at høre gentagelser 3-4 timer i træk.

Men en kæreste bliver han aldrig at samme grund. Det er i den grad ulideligt. Hvordan kan du holde det ud?

Taget bladet fra munden og rent ud sagt bedt ham om
at holde kæft. Nogle mænd SKAL have det på den måde.
Kort & godt *GG*

Nemmere kan det ikke siges.

men han vende blot tilbage til den snak han slap.
Ja, selvfølgelig bliver han ked af, at jeg ikke har lyst til at høre på ham, det kan jeg godt forstå, det ville jeg også være blevet, hvis det forholdt sig omvendt, men at jeg skal pines med at høre det samme igen og igen, det bliver bare for meget, så derfor siger jeg så fra..

det kan jeg heller ikke altid, så derfor siger jeg også fra, men jeg synes det har været værre for 1/2 års tid siden, men det er begyndt at vende tilbage igen, så stopper det ikke, så frygter jeg, at han driver mig til vanvid igen og det kan jeg ikke klare, for dengang var det ikke kun 3-4 timer, da var det KONSTANT..

Det plejer sgu at være kvinder der er sådan

til ham - ikke at han skal holde sin kæft, men virkeligt sagt, at NU STOPPER DU FANDME DIT SNAKKEN LØS, men ved du hvad, jeg tro sgu manden er døv, for han fatter minus.

kvinder der snakker for meget, men det kan da godt være, at han har for meget østrogen.
Jeg har også et godt talergen, men ikke i så STOR en grad som ham.

jeg tro sgu manden er døv, for han fatter minus."
*LOL* ../ Kan ikke lade være med at grine her!
En tur til ørelægen burde så kunne gøre det. Stakkels dig og jeg vil
lige sige at jeg ikke misunder dig din stakkel :=)
Du må give ham øgenavnet papegøjen.

Det er ikke en krise, det er en permanent tilstand. Det er hans kommunikationsform og den kan han ikke ændre. Han kan forsøge at beherske den, for at tilgodese den gode stemning, men han kan ikke ændre det.
Hvad laver du med en mand, hvis form for kommunikation driver dig til vanvid?

"til ham - ikke at han skal holde sin kæft, men virkeligt sagt, at NU STOPPER DU FANDME DIT SNAKKEN LØS, men ved du hvad, jeg tro sgu manden er døv, for han fatter minus. "

lyder squ som om I fortjener hinanden... hvad fanden i helvede laver du sammen med ham hvis du ikke kan holde manden ud? har du elsket ham på et tidspunkt, el. er i kun sammen af praktiske årsager...???

ja, hans øgenavn må i fremtiden blive papegøgen hi hi

Kender det alt for godt, har en ven som snakker hele tiden.
Når jeg diskuter med ham, snakker han i timevis for at overbehvise mig som ikke er rigtig. så når jeg ikke gider mere at han snakker om den samme ting, så siger han bare "det er fordi jeg har ret"... Hvorfor skal jeg diskutere med en i flere timer pga. et lille emne. det er latterligt..

og jeg har elsket ham på et tidspunkt og jeg holder stadig meget af ham, men elsker ham egentlig ikke mere, men jeg kan sgu ikke tage mig sammen og gå fra ham..

men jeg kan sgu ikke tage mig sammen og gå fra ham.."
Meget tager jeg med de spøgefulde briller på. Men her sætter jeg dem
lige ned på næsen for en kort bemærkning.
Du må lige meget hvad behandle din kæresten med den største respekt
og det er ikke den du her udviser over for ham.
Så er det jo derfor du ikke kan holde ham ud, det må du få gjordt
noget ved.

I ál respekt for vore modsatte køn.

Venligst Trine :=)

Hvis der er og han er bedre for dig i sin helhed, så skal du undersøge det nærmere.
Helt ærligt, din kæreste lyder sgu irriterende ligesom en populær sommermelodi der spilles igen og igen til det hele hænger en langt ud af halsen.
Han er for uinspirerende, jeg aner ikke hvad jeg skal råde dig til !
Prøv at mærk efter selv

Har du prøvet at undersøge hvorfor han kredser om det samme emne i lang tid? Uden at være irriteret, men bare nysgerrig?
Jeg vil tro at det er fordi han ikke synes at du har hørt det rigtigt... Det kan godt være at du synes du har hørt rigeligt, men derfor er det ikke sikkert at han har det på samme måde. Prøv noget i retning af: "Hvordan kan det være at du vender tilbage til det emne?" Det har du sikkert prøvet, men har du prøvet det uden irritation og på en måde hvor du faktisk er interesseret i svaret på dit spørgsmål?
Bortset fra det så holder jeg med de andre der siger at du skal videre. Det lyder ikke sundt, hverken for dig eller ham...

når han snakker alt for meget, så er det jo ikke fordi jeg ikke elsker ham længere, de to ting hænger ikke sammen..
Kender du da ikke typen der snakker konstant, det er da ikke til at holde ud vel.
Men rigtigt nok, så burde jeg se at gøre det forbi, i respekt for ham, for uanset hvad, så er han ikke tjent med en kæreste som mig, der ikke elsker ham mere..

men tak for dit indput alligevel

der aldrig bliver voksen.

lyder mere som tryghed end kærlighed fra din side.

Kender godt. Har en mand der skal kommentere alt og gøre sig klog på alt og alting og fortæller de samme gamle historier der er sket for over 50 år siden . Når han ser et nyt hoved får de en u afbrudt snak uden at han registrer om de er interesseret eller ej. Og skal altid fortælle hvad slags familie han kommer fra. ( Hjem med klaver. Ud af sognefogedslægt osv ) Har altid ret med mindre du har det sort på hvidt. Børnene gider ikke høre det mere. Morale: Bagklog kan man altid være dvs mig. Skulle nok have revideret tilværelsen for mange år siden

Kender godt. Har en mand der skal kommentere alt og gøre sig klog på alt og alting og fortæller de samme gamle historier der er sket for over 50 år siden . Når han ser et nyt hoved får de en u afbrudt snak uden at han registrer om de er interesseret eller ej. Og skal altid fortælle hvad slags familie han kommer fra. ( Hjem med klaver. Ud af sognefogedslægt osv ) Har altid ret med mindre du har det sort på hvidt. Børnene gider ikke høre det mere. Morale: Bagklog kan man altid være dvs mig. Skulle nok have revideret tilværelsen for mange år siden

Nå, så var det vel manden der fortalte dig om den hersens museumsgenstand af en tråd? 😃

Selvom den er gammel er den stadig relevant.
Folk der ævler løs...
Hader dem.
Tit er de ikke til at slippe væk fra uden man virker uhøflig, og endnu værre hvis det er i et fast parforhold. Så kan man jo ikke "bare gå væk".
Tricket er hvis man fx er på "kødmarkedet" og skal date nogen... tal i tlf først, aftal ikke at mødes via en chat eller mail, i telefonen kan man hurtigt "spotte" om det er en "ævler" eller om man også selv kan få et ord indført i samtalen.
Og har man allerede sådan en person i sit liv, så er det et rigtigt godt råd at forsøge at dreje samtalen hen på et andet emne.
Hvis han fx taler om nyt TV og dets fuktioner, så kan du tale om din venindes nye frisure eksempelvis ;)

Lyder nøjagtigt ligesom min har brug for 1-2 dages fred af,og til!
vi savner hurtigt hinanden!han snakker oz om biler,computerudstyr,elektronik,og andet,men han klapper bestemt ikke kaje af jeg siger noget,så bliver det meget værre faktisk...
ellers begynder han,at skramle rundt,og ordne med værktøj,andre ting,der larmer!
jeg er en mere stille,og rolig type,der har brug for ro for,at kunne fordybe mig,og jeg bliver meget let distraheret,men vi elsker hinanden meget højt...
På en måde er det rart han er sådan!
han er god til,at få mig til,at blive mindre selvhøjtidelig,og pissed...
han er sød,og følsom bag facaden..
Kan sq ikke undvære ham i mit liv!
bortset fra når han ikke er ædru,men
det er en anden sag!
han passer meget bedre på sig selv nu,end dengang vi først mødtes...
og jeg går strax det sker hvis det er,ellers køres situationen helt op!

og han kan snakke om den samme ting i op til 3-4 timer, indtil jeg til sidst siger til ham, at nu gider jeg ikke høre mere på det og nogle gange bliver jeg desværre nødt til at sige det i en hård tone før han stopper... Han bliver så mærkelig over det, men for fanden da, kan han da slet ikke forstå, at det kan gå mig på nerverne at høre den samme historie hele tiden med kun lidt variationer indimellem...Det han fortæller om behøves ikke nødvendigvis at være et problem, det kan være ting om min datters nye fjernsyn, at han har undersøgt hvor det er billiggst henne og hvordan fjernsynest fungerer bedst osv osv...
Det er selvfølgelig rigtigt sødt af ham, at han gerne vil hjælpe til og det påskønner jeg skam også og siger det også til ham, men der må altså også være en grænse for, hvor meget og hvor længe jeg bør lægge øre til hans snakkeri...
Jeg undrer mig nogle gange over, at han kan snakke i timevis over ting, som egentlig bare for mig er små ting og så ofte gentage sig selv med de samme ord igen og igen - lyder det ikke underligt, eller er det bare ham og mig der er for forskellige...
Jeg kan selvfølgelig snakke med mine veninder om mennesker gennerelt en hel aften, og det er jo også ok, at min kæreste har hans interesserområder, selvom jeg af og til synes, at det er ligegyldige ting, men at jeg skal lægge øre til det vil jeg ikke og det har jeg sagt til ham, men som sagt, så bliver han sur, hvorfor det❓kan han da ikke bare synes det er ok, at jeg ikke gider høre mere , når der er gået et par timer..

Hmm!
Ufatteligt! Et indlæg startet fo ca. 6 år siden tages nu op!!!!