44tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Nu lyder det måske mere voldsomt end det egentlig er, men min veninde, der er gravid i fjerde måned drikker vin, når vi er ude med pigerne. Det er en svær balancegang – for jeg går ikke ind for, at gravide er alt for sippede og nægter at spise tun eller hvad de nu ellers ikke vil spise, men jeg synes altså også det er forkert at drikke alkohol, når man er gravid. Det er jo ikke fordi hun hælder ned, men hun får altid lige et glas eller to, når vi er ude.. Det svarer nok sammenlagt til at hun drikker en flaske vin om måneden – hvilket jo ikke er særligt meget sammenlignet med så mange andre.. MEN hun er jo GRAVID!! 🙁
Der er netop kommet en ny undersøgelse, der bekræfter at det er farligt og kan skade fosteret. Men jeg mener ikke, at jeg bør blande mig. Det skal hun vel selv styre. Er jeg for up-tight eller synes I andre også det er forkert at røre alkohol under graviditeten???
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Hej.
Jeg kan godt forstå dine tanker, men dertil skal osse siges.
-Jeg er selv gravid og jeg er ved og være GODT træt af at alle har en mening og holdning til hvad jeg gør som gravid. I Weekenden var vi til familie komsammen og jeg tog en lille bundslat rødvin til min røde bøf hvorefter det blev et meget stort emne og noget alle i selskabet havde en holdning til. Der sker ikke noget ved og tage en lille bitte smule vin engang imellem. En flaske om måneden syntes jeg dog lyder af meget, men pas nu på med og bland dig. De "klogeste" ord til en gravid kommer altid fra dem der ikke selv har været gravid, og de skulle vide hvor mange ting man går og tænker på døgnet rundt i forvejen.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Men nu viser en undersøgelse det jo klart, at alkohol er skadende for fostret. Så hvorfor forsætte? Synes det er liiidt egoistisk. Og det re jo "kun" 9 måneder man skal undvære alkohol. Jeg mener, så vigtig er det vel heller ikke?
Er enig i at jeg ikke skal pudse glorien, da jeg ikke ved hvordan det er at være gravid. MEN, come on.. Hvor svært kan det være at sige nej til alkohol i 9 måneder? (men måske jeg forstår det den dag jeg selv bliver gravid [???] )
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Jeg har ikke være gravid og håber aldrig jeg kommer til at være det, - men jeg har oplevet hvad alkohol kan gøre for et foster.
Én jeg kender har taget meget skade af at hans mor drak vin under graviditeten. Han har den underligste hovedeform og er ikke særlig høj, han er ret mini. Hans lillebror ligner han kunne være hans storebror.. Skide synd 😕
Det er vel ikke for sjov der bliver advaret mod det, - Ufedt for jer gravide kvinder, men sikkert endnu mere ufedt at være skyld i at ens barn ligner en freak. 😖
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Min kæreste og jeg fik og vide hos lægen at der ikke skete noget ved og tage et halv glas vin engang imellem. Jeg ved ikke så pokkers meget om det da min kæreste har styr på det men jeg går ud fra at lægen ved hvad han/hun snakker om.
tilføjet af

Ikke altid Alex

Den forrige læge jeg havde påstod jeg var gravid, uden at jeg var [:|]
Men ja, - et glas tror jeg heller ikke skader..
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Synes ikke du skulle blande dig, da din veninde selv må tage noget ansvar.
Men kan helt sikkert godt forstå dig, jeg er selv gravid og kunne da ikke drømme om at drikke nogen former for alkohol. Helt ærligt, som du selv siger, hvor svært kan det dog være ikke at drikke i 9 måneder, det er sgu ikke alkoholen der gør at man kan hygge sig sammen.
Det har LÆNGE været almen viden at det er farligt for fostret, og jeg kender børn hvis mor drak (ikke meget) under graviditeten, og de er altså blevet skadet af det.
Synes din veninde skulle drikke noget sodavand i stedet.
tilføjet af

Ikke altid

Nej Alex læger ved ikke altid hvad de snakker om, og der er næsten aldrig 2 læger der siger det samme. Min læge siger f.eks at jeg helt skal holde mig fra alkohol mens jeg er gravid, og det samme siger sundhedsstyrelsen altså (hvilket bestemt ikke er noget problem for mig)
Synes bare at gravide skal holde sig helt fra alkohol, så er man da på den sikre side. 🙂
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Jeg mener ikke, at det skulle være farligt at indtage bare en lille smule alkohol, og vin ligger også lidt i den sundere ende end fx øl eller whisky gør. - Men når jeg siger lille, så mener jeg, at det er for meget, hvis man indtager én flaske om måneden. Det skulle nu helst gerne skæres ned til 1-2 glas om måneden. Måske endda mindre.
Selvfølgelig er det lidt diskriminerende at "buffe" en gravid person med, "at nu skal du passe på ikke at ødelægge dit barn, når du gør sådan og sådan". - Men det er flot, at du tænker over, at hun gør noget, som kan være farligt for barnet. - Det kan tyde på, at hun ikke helt er klar over, hvilket ansvar der ligger i at få et barn. - Det kan du evt. fortælle hende.
- Og, som mange andre ligeledes har nævnt, det er svagt, at hun ikke kan holde sig fra alkohol bare i 9 måneder! Det er sgu for pivet! - Jeg er 19 år og har ALRDIG i mit liv været fuld. - Og jeg har aldrig haft lyst til at prøve det! - Jeg ser alkohol som en hjerneskader og dræber, så derfor holder jeg mig fra det.
- Når jeg kan, så kan alle andre også, SPECIELT i 9 måneder.
Jeg synes, at du skal fortælle hende, hvad du tænker om det. - Er hun en sand veninde, vil hun ikke blive sur og tage dig seriøst.
- Emilie.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Nånå piger i behøver nu ikke hoppe på mig, jeg regner dog blot med at min læge ikke vil udtale sig om noget iforhold til gravide hvis de ikke ved hvad de snakker om.
At nogle siger man ikke skal drikke overhovdet ligesom nogle siger man kan få et halv glas kan jo ligeså godt være en smagssag fra læge til læge. Men hvis der er et bevis for at så små mængnder også skader et evt foster ville jeg gå ud fra at div læger ville sige det samme.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47643365:to-glas-alkohol-kan-dræbe-foster.html
gravidprojektet.foundry.aarhuskommune.dk/Alkoholskader%20og%20Graviditet
Der er meget modstridende argumenter for alkohol men alle siger det er farligt for fosteret.
Prøv at vise din veninde disse artikler og se hvordan hun reagere :-) få tager ikke fakta alvorligt :-)
Selv drak jeg ingen alkohol under graviditeten udfra at alt hvad jeg indtager.indtager barnet også... og ville man give en lille baby alkohol i flasken selvom det kun var en lille smule❓nej vel :-) ideen er faktisk den samme selvom babyen er i maven :-)
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Så du mener simpelthen a bare fordi man i forvejen passer på diverse ting når man er gravid, så det ok a ta en lille bundslat vin i ny og næ, har selv været gravid 2 gange, og ja, gu er det da træls a man ikke må bruge sminke, parfume, ryge, farve hår osv osv. MEN HELT ÆRLIGT, det sku ens barn der drejer sig om, så det bare om a holde i, så synes satme du sku skamme dig a ha den mening.. (uhh, det så hårdt a være gravid, jeg skal ha lov til a drikke bare lidt)
Det er simpelthen så nogo, og så egocenteret.......... Hvis du ikke er indstillet på a ofre dig for dit barn, er du sku nok ikke klar til a være mor!!!!
tilføjet af

Øh

Slap da af 😕
Man skal dælme ikke kimse af graviditetskvinder ..
tilføjet af

Øh

Nej jeg vil da ikke.. Er så træt a kvinder der kommer med alverdens undskyldninger fordi de ikke gider gøre en indsats... Alkolhol, parabener og røg er ikke godt for fosteret.... Forstå det nu.....
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Nu vil jeg ikke spå tvivl om undersøgelserne der er blevet lavet, men jeg kan kun tale ud fra egen erfaring. Mine børn har det altså vældig fint og var meget sunde da de blev født [l] - trods jeg engang i mellem drak lidt vin. Og ja, til tider det måske blev til en flaske om ugen.
Men altså, ingen skade sket hos mine børn, så måske det ikke er så farligt alligevel?!! Måske det er forskelligt for person til person?
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

har du overvejet at kontakte kommunen
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Nej, ikke spor farligt.. Så alle de undersøgelser og alle de penge der blir brugt på dem, er faktisk kun for sjov...
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Sundhedsstyrelsen mener enhver form for alkoholindtagelse er negativ påvirkning af fosterets udvikling, men der er tvivl om den nedre grænse for hvornår det evident kan påvises.
http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Alkohol_graviditet/Alk_grav.pdf
tilføjet af

Øh

Det hedder AT ! A T - AAAAAAAAT !
I øvrigt er det også godt at spise økologisk når man har en bolle i ovnen, - sagde min søster [(:]
tilføjet af

øh

Øhhh, for du det bedre ved A rette min staven ang. AT eller A... ?? Tænk, jeg troede det var en debat om alkolhol og gravide, ikke om dansk retskrivning........
tilføjet af

øh

Ja det irriterede mig at du konsekvens skrev at a !
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Åh nej, det jeg da ked A... Kan du fokusere på debatten nu, hvor du har fået afløb for din frustration?
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Slevfølgelig skal hun ikke røre alkohol. Det ville jeg aldrig respektere!!!
Jeg mener bestemt det er din pligt at fortælle hende det!
tilføjet af

Nu er det jo ikke

en sygdom at være gravid selvom man efterhånden skulle tro det med alle disse forbud og "gode råd" der kommer op.
Når man er gravid passer man selvfølgelig på sig selv KLART men man lever altså stadigvæk selv.
Og to glas vin eller øl eller andet en gang imellem skader altså ikke mere end sundhedsfanatikker gør det til.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Tak for alle jeres svar og råd ift. at fortælle min veninde om min holdning.
Jeg får jo mere og mere lyst til at konfrontere hende med det, men frygter stadig hendes reaktion. Selvfølgelig sætter hun stor pris på sit barn, men jeg ved hun også sætter stor pris på "frihed", hvis man kan sige det på den måde. Hun har i hvert fald svært ved at acceptere, at andre skal rette på hende og hendes vaner!
Men jeg må nu bare kvinde mig op!
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

er det bevist at det var alkohol ?
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Sig mig engang. Hvad gjorde man for 30 år siden (eller længere) hvor man ikke havde alle disse "fine" undelsøgelser om både det ene eller andet. Det er squ da godt der er nogen der har overlevet alt det vi ikke viste dengang
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Nyere forskning viser, at selv små mængder alkohol skader fosteret, så hun bør bestemt stoppe. Men hvordan siger man det til hende uden at træde hende over tærerne eller virke formynderisk?
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Hej Nej du er ikke for up-tight på dette område. Hvis man har intersse i sit kommende barn bør man ikke og SKAL ikke drikke alkohol under graviditeten. Ved godt at jeg lyder lidt streng, men hvis hun synes det er iorden, da er det noget galt med hendes indstilling.
Hvis du er en meget god veninde, er det din opgave at fortælle hende er dette er forkert. Du kan fortælle hende på en bestemt måde at hvis hun synes det er i orden at fosteret kan få skader og efter fødsel kan barnet have risiko for en senere udvikling end andre "friske" børn. Da skal hun bare fortsætte med sit levevis.
Jeg ville fortælle hendes mand / samboer om dette. Går ud fra at han har en interesse i at få et friskt barn.
Du kan referere til Helsevæsenets retningslinier, når du snakker med hende.
Held og lykke, forstår det er vanskeligt.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Hvis hun drikker hvad der svarer til 1 flaske vin på en måned, så er der ingen grund til at bekymre sig.
Det er noget helt andet hvis hun drikker flaske hver dag ;/
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Jeg synes at det er op til den enkelte at bestemme om man vil skade sit barn eller ej. Hvis man ikke kan undvære spiritus i 9 måneder(+ amme tid) skal man da bare drikke. Det er jo ikke alle forældre der ønsker de bedste opvækstmulgheder for deres børn, og det er deres eget ansvar.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Min storesøster er lige nu gravid i 5. måned, og drikker heller ikke - med undtagelse af at hun en sjælden gang imellem, bl.a. til nytår, drak et enkelt glas "verdi" boblevand.
Før hun blev gravid, fortalte min moster hende at dét hun skulle forberede sig allermest på de næste 9 måneder ikke var morgenkvalme, strækmærker, børneforberedelse eller andet - nej, det var at gøre sig stærk nok til at stå imod alle de mange mennesker, der på magisk vis ville føle de pludselig havde hals- og håndsret over hende det næste års tid. Vise ord, skulle det vise sig.
Det synes, at så snart man bliver gravid så bliver man på magisk vis allemands-eje. Er du gået hen og blevet gravid, så har folk åbenbart ret til både at have og dele deres mening om dig, og al pli og almen privatsfære er tilsyneladende ophævet som ved et trylleslag.
ALLE har gode ideer til de gravide, selv de som endnu ikke har været det, hvilket denne debats første indlæg jo så tydeligt illustrerer.
At din veninde drikker når i er ude, er da hendes egen sag. Jeg synes bestemt ikke du skal blande dig, eller udtrykke dit mishag omkring det til andre.
Jeg er allerede ved at kaste op på min søsters vegne, over alle de som har en mening om hvordan hun skal og bør opføre sig mens hun bærer sin søn i maven - dertil skal det siges at hun faktisk er stoppet med at ryge et helt år forud for sin graviditet af netop dén grund. Men det enkelte glas boblevand hun snupper i ny og næ, går bestemt ikke ubemærket hen.
Synes desværre alt for ofte at holdninger til gravides vaner går hen og bliver mere et spørgsmål om at få lov at blande sig, end oprigtig bekymring.
Desuden både røg og drak (med måde) min mor under sin graviditet med mig.
Jeg har 11 i gennemsnit, og har aldrig fejlet andet end en halsbetændelse i ny og næ.
Jeg tror alt skal tages med et gran salt, og med respekt for privatlivet og retten til at vælge selv.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Hej kan godt forstå dine synspunkter, men det er nu sådan i dag at myndighederne vil gribe ind i familier, hvis man som ven/veninde/familie udtrykker sin bekymring over for hvordan dette skal gå hvis en gravid har en levemåde som ikke står i stil med det at være gravid.
Ja du har ret i at det kan virke som om at man bliver allemandseje, når man bliver gravid. Men må indrømme at det er helt i orden. Har selv et fosterbarn som blev fjernet 4 uger gammelt, netop heldigvis pga at nogen i den gravides nære miljø havde reageret. .
tilføjet af

Samme problemstilling med rygning

Jeg har en gravid veninde, der har været storryger. Nu er det kommet mig for, at hun stadig ryger meget ofte selvom hun nu er langt henne i graviditeten. Selvfølgelig er det jo HENDES ansvar og jeg har indtil videre blandet mig udenom. Men man har altså temmelig meget lyst til at hæve stemmen, når hun lige skal udenfor for at ryge...
Hun ved godt, det er forkert, hun er inde i en temmelig opgivende periode, hvor det hele kan være ligemeget - ja jeg må sige, næste gang, jeg møder hende, så møder hun et par borgerlige ord fra mig [!]
tilføjet af

Æhhh ???? Er det ikke lidt forsent at stoppe?

Så du brugte ikke sminke og alt det andet mens du var gravid?
Mon ikke det er lidt tåbeligt at tro det kan gøre en forskel. Mon ikke at det du allerede har indebords i kroppen i forvejen også skader?
Jeg spørger bare, da det med at gå bort fra sminke m.m., for ikke at skade. Æh, du har sikkert i mange år brugt det og derved allerede lageret det i kroppen. Men det skader ikke?
Jeg har ikke særligt bevandret i det område, angående sminke, cremer, shampoo og andet kemisk vi nu en gang smækker på huden. Men den med at stoppe med at bruge det i 9 måneder? Er det ikke lidt forsent at stoppe? Så skulle du hellere helt havde undgået det. FOr de 9 måneder uden. Hvor meget batter det?
Alkohol, stoffer de er en noget mere agrasiv giftstof og for det meste kommer det hurtigere i kontakt med forstret. Da det kommer via blodet og derved i større mængder. Mens creme og sminke kommer på huden og i langt mindre mængder.
Så jeg ville nok sætte spørgsmåltegn ved det. Hvis du ikke ligefrem bruger ting der er helt ude i hampen på indholdsscalaen.
Bare en lille undren.
tilføjet af

Send hende på opdragelse i mellemøsten

så hun bliver straffet for at drikke vin.
tilføjet af

Og det ved du nemlig ;)

GG
Min mor både røg og drak( i moderat omfang som ville nok blive set ned på i dag) mens vi var undervejs, i de par omgange graviditeter. Der er ikke nogen af os der er nævneværdig skadet( så vidt jeg ved).
Så det der eksempelvis du kom med der. Den æder jeg ikke, at den kan hænges på at det var alkoholen der var synderen.
Men det har du sikkert en eller anden relevant, medicinsk baggrund for at kunne påstå, at det netop var det alkohol hun drak der bære skylden?
Og ikke at det kan være medfødt eller kemisk påvirkning af omgivelserne. I form af udstødning, pasiv rygning, medicin, kemiske dampe(hvor hun så skulle ramme det) eller andet?
Jeg tror sku mere at de skader man kan se, er når man læser statisisk materiale og kan udlede at den og den mængde alkohol øger risikoen. Men at pege på lige specifikt det glas alkohol og sige du er den skyldige. Doh.
Det eneste tidspunkt jeg ville hoppe på at et barn er skadet, er når der er et misbrug i et vis omfang. Før da er det sku da ikke til at sige.
tilføjet af

Det styrer hun selv

Hør nu, du kan råde din veninde - men det er bestemt fuldt lovligt, hvad hun gør.
Ja, det kan potentielt skade et foster, at man tager et glas vin, ryger en cigaret, går over en vej (og bliver kørt ned), drikker lightsodavand, farver hår, er så fræk at bo i storbyen osv., osv.
Og så er der også de børn, der bliver udsat for det, der er meget værre. Mine fx - jeg blev syg, da jeg skulle have nummer to, og alt kunne have været så meget bedre. Tænk engang, de er fuldstændig normale.
Jeg argumenterer ikke for, at man skal tage hovedet under armen, men helt ærligt synes jeg bestemt, det er din venindes personlige valg, om hun tager et enkelt glas vin.
tilføjet af

Det styrer hun selv

Helt enig.
Huset kunne også blive ramt af et flystyrt ;)
Eller en selvmordsbomber ;)
Medmindre hun er decideret alkoholiker og drikker 10-20 genstande hver dag, synes jeg ikke der er grund til bekymring.
1 glas hist og her tager ingen skade af, tværtimod skulle et glas om dagen modvirke hjerte/kar sygdomme.
tilføjet af

Og det ved du nemlig ;)

Altså Flaks, min mor røg og drak (Et glas vin til jul og nytår måske) også da hun var gravid med mig og mine søskende og vi fejler da heller ikke noget.
Lige hende jeg snakker om, jo der er det skam bevist at det er alkohol, der er skyld i at hendes 2 børn er blevet skadet. Det skal lige siges, at selvom jeg ikke mente at hun drak så meget, så var det jo nok mere end et glas i ny og næ (var jo altså ikke en flue på væggen, mens hun var gravid), siden det har skadet hendes børn.
Jeg er som sagt selv gravid, men bestemt ikke fanatisk på nogen måde, har bare absolut ingen problemer overhovedet med at holde mig fra alkohol, og kan egentlig ikke forstå hvorfor det er så svært for mange kvinder.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Ja det jeg også helt enig i, og må gå ud fra at det i netop det tilfælde du taler om har stået så grelt til, at det var nødvendigt for barnets ve og vel at det blev fjernet fra sine biologiske forældre. Og jeg mener helt sikkert også at hvis nogen går så vidt at de går til myndighederne for at indberette deres bekymring, så må det specifikke tilfælde værd at gøre noget ved - og så er det fantastisk at der er en lov der beskytter de enkelte børn!
Men denne tråd startede jo med at en veninde delte sin bekymring over, at hendes gravide veninde tog et glas vin med de andre piger når de en gang imellem tog ud..
Og dér må jeg nok sige at jeg synes det er at være en anelse pernittengryn, især når pågældende debattør endnu ikke selv har været gravid.
Jeg accepterer fuldt ud dem som vælger at holde sig helt og aldeles fra alkohol og andet der måtte være skadeligt for deres ufødte børn, og jeg kan endnu ikke udtale mig om hvordan jeg selv vil gribe den problematik an, da jeg ikke selv har nogle børn.
Men jeg forstår altså også dem der vælger at nyde et glas vin et par gange under deres graviditet, og er de ellers kærlige og fornuftige mennesker så ville jeg aldrig tvivle på deres videre dømmekraft eller værd som forældre.
tilføjet af

Og det ved du nemlig ;)

Jeg var så ikke klar over at man helt nøjagtigt kan sige at børnene blev skadet af alkoholen. Og jeg er ret skeptisk over for det.
Men det betyder jo ikke at det kan være sandt. Jeg tror dog ikke på det før jeg ser det eller et bevis for det.
Det er ikke som et biluheld hvor man kan se den bil der ramte personen.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Det du skriver der er simpelthen direkte tåbeligt..
Ja, selvfølgelig bør man passe på sit barn under graviditeten, men som andre før jeg har påpeget i debatten;
- Hvad gjorde man førhen, da man ikke kendte til alle disse ricici?
- Det er også farligt at gå over gaden, at forlade sin bopæl, at bo i storbyen etc.
- Et glas vin i ny og næ giver IKKE deforme/dødssyge børn
Det er ganske fint at have den holdning du har, om end jeg er meget uenig.
Jeg synes det virker en anelse fanatisk at holde sig fra samtlige ting/cremer/madvarer der gennem tiden er blevet advaret imod; skulle alle gravide følge disse råd kunne de jo tilbringe 9 måneder i en beskyttet luftboble kun med tilgang til vand og vitaminer.
Det der dybest set er galt med din udmelding er, at du tydeligvis forventer at alle andre kommende mødre skal handle præcis som du, ellers er de "ikke klar til at blive mødre".
Til det kan jeg kun fortælle dig allerede nu, at du ikke kan spærre dine unger inde i huset og brystføde dem til de fylder 30..
Med en så overbeskyttende tilgang til børn allerede i graviditeten, kan der da kun vente en katastrofe forude for dig hvis du tror du har tænkt dig at blive ved at skåne dine børn for alverdens påvirkninger og ricici her i livet.
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Det er da godt hun drikker - DF's vælgermasse er snart ved at uddø, så er det da godt at der snart kommer frisk blod med en vis procentdel allerede fra start. 😉

Nu lyder det måske mere voldsomt end det egentlig er, men min veninde, der er gravid i fjerde måned drikker vin, når vi er ude med pigerne. Det er en svær balancegang – for jeg går ikke ind for, at gravide er alt for sippede og nægter at spise tun eller hvad de nu ellers ikke vil spise, men jeg synes altså også det er forkert at drikke alkohol, når man er gravid. Det er jo ikke fordi hun hælder ned, men hun får altid lige et glas eller to, når vi er ude.. Det svarer nok sammenlagt til at hun drikker en flaske vin om måneden – hvilket jo ikke er særligt meget sammenlignet med så mange andre.. MEN hun er jo GRAVID!! 🙁
Der er netop kommet en ny undersøgelse, der bekræfter at det er farligt og kan skade fosteret. Men jeg mener ikke, at jeg bør blande mig. Det skal hun vel selv styre. Er jeg for up-tight eller synes I andre også det er forkert at røre alkohol under graviditeten???
tilføjet af

Min gravide veninde drikker

Ikke at forglemme at hvis en kvinde forventer at ville blive gravid.
Så må hun ikke spise junkfood, bruge cremer, uanset om de er økologiske eller ej.
Skal spise biodynamisk og sørge for at træne og være fit.
For på den måde at undgå de giftstoffer en usund opførsel smækker i kroppen. Helst ud på bøh-landet og bo. Langt fra biler og drinks.
Good luck 😃 😃 😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.