Meditation der gavner
HVAD forstår du ved „meditation“? Hvis du føler dig tiltrukket af Østens religioner, har du måske den opfattelse at det er en bevidsthedstilstand der giver tanken større klarhed og medfører en særlig indsigt. Meditation som den praktiseres i buddhismen, går ud på at man tømmer sindet for alle tanker. Andre former for meditation siges at skulle fylde sindet med „visdommens universelle sandheder“.
Den meditation eller eftertænksomhed som Bibelen taler om, er forskellig herfra. Hvori består forskellen? Som eksempel kan vi henvise til Abrahams søn Isak, der i en alder af 40 år havde meget at grunde over. Der siges i Første Mosebog 24:63: „Mens aftenen faldt på, var Isak ude at gå på marken for at tænke over tingene.“ Nogle bibeloversættelser siger her „meditere“ for „tænke over tingene“. Hvad gjorde Isak? Der er ingen grund til at mene at han tømte sit sind for alle tanker eller anstillede betragtninger over en eller anden ’universel sandhed’. Han tænkte sandsynligvis på noget ganske bestemt, som for eksempel tabet af sin moder, hvordan hans fremtid ville forme sig, eller hvem han ville få til hustru. Han brugte sikkert noget af sin tid om aftenen til at tænke nærmere over sådanne vigtige spørgsmål. I bibelsk forstand er meditation mere end at lade tankerne vandre.
Vi kan også henvise til salmisten David. Han stod over for en række tilsyneladende uoverstigelige problemer, og han vidste at han som et ufuldkomment menneske havde brug for Guds hjælp hvis han skulle handle ret. Hvad hjalp David gennem hans vanskeligheder? Som der står i Salme 19:14, bad han: „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder [el.: mediterer] over, have din godkendelse, Jehova, min Klippe og min Genløser.“ Det hebraiske ord der er oversat med „det (mit hjerte) grunder over“, kommer af et rodord der egentlig betyder „tale med sig selv“. Ja, David ’grundede over’, eller ’talte med sig selv om’, Jehova, hans gerninger, hans værk, hans love og hans retfærdighed. — Salme 143:5.
De første kristne anså det ligeledes for at høre med til den sande tilbedelse at grunde over åndelige spørgsmål. Apostelen Paulus gav sine læsere følgende opfordring: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) Hvis vi skal tænke opbyggende tanker, må alt det Paulus nævnte, naturligvis være kommet ind i vort sind på et eller andet tidspunkt. Hvordan?
Salmisten giver svaret. Der siges i Salme 1:1, 2: „Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd . . . Til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.“ Ja, salmisten læste regelmæssigt i Guds lov. Derefter kunne han grunde over det han havde læst om Skaberen.
Det er af stor værdi at læse i Bibelen, men når man har læst, må man meditere, tænke dybt, over det man har læst. Man må ’tale med sig selv’ om det. Ligesom man helt bogstaveligt må fordøje den mad man har spist, for at få gavn af den, må man meditere over det man har læst i Bibelen, hvis man helt skal tilegne sig det. At meditere på den rette måde består i mere end blot at tømme sindet for negative tanker. Man må tænke på noget positivt, på hvordan man kan anvende Bibelens ord på sig selv. Gør man det, kan det hjælpe én til at overvinde hverdagens problemer. — Mattæus 6:25-32.
David forstod at det er vigtigt at meditere for at behage Gud. Han sagde: „Det er den retfærdiges mund der dæmpet taler visdom.“ (Salme 37:30) At meditere, ’at tale dæmpet’ med sig selv, kendetegner den der tror på og tilbeder Gud, og at blive betragtet som retfærdig af Gud er en velsignelse og vil gavne én åndeligt. For eksempel siger Bibelen at „de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag“. (Ordsprogene 4:18) Den lydige kristne der „dæmpet taler visdom“, kan følgelig forvente at vokse i sin forståelse af Bibelen.
Bibelen formaner også de kristne til at meditere over deres bibelske ansvar. Apostelen Paulus sagde til Timoteus: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle. Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:15, 16) Ja, det vi siger og gør, kan have stor virkning på andre.
Vi ser altså at der er mange grunde til at tænke dybt og koncentreret over betydningsfulde spørgsmål. Det er vigtigt at tænke nærmere over de erfaringer vi allerede har gjort, grunde over forhåndenværende spørgsmål og eftertænksomt overveje fremtiden. Men den største indsigt får vi hvis vore tanker er koncentreret om Skaberens, Jehova Guds, visdom.
Den meditation eller eftertænksomhed som Bibelen taler om, er forskellig herfra. Hvori består forskellen? Som eksempel kan vi henvise til Abrahams søn Isak, der i en alder af 40 år havde meget at grunde over. Der siges i Første Mosebog 24:63: „Mens aftenen faldt på, var Isak ude at gå på marken for at tænke over tingene.“ Nogle bibeloversættelser siger her „meditere“ for „tænke over tingene“. Hvad gjorde Isak? Der er ingen grund til at mene at han tømte sit sind for alle tanker eller anstillede betragtninger over en eller anden ’universel sandhed’. Han tænkte sandsynligvis på noget ganske bestemt, som for eksempel tabet af sin moder, hvordan hans fremtid ville forme sig, eller hvem han ville få til hustru. Han brugte sikkert noget af sin tid om aftenen til at tænke nærmere over sådanne vigtige spørgsmål. I bibelsk forstand er meditation mere end at lade tankerne vandre.
Vi kan også henvise til salmisten David. Han stod over for en række tilsyneladende uoverstigelige problemer, og han vidste at han som et ufuldkomment menneske havde brug for Guds hjælp hvis han skulle handle ret. Hvad hjalp David gennem hans vanskeligheder? Som der står i Salme 19:14, bad han: „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder [el.: mediterer] over, have din godkendelse, Jehova, min Klippe og min Genløser.“ Det hebraiske ord der er oversat med „det (mit hjerte) grunder over“, kommer af et rodord der egentlig betyder „tale med sig selv“. Ja, David ’grundede over’, eller ’talte med sig selv om’, Jehova, hans gerninger, hans værk, hans love og hans retfærdighed. — Salme 143:5.
De første kristne anså det ligeledes for at høre med til den sande tilbedelse at grunde over åndelige spørgsmål. Apostelen Paulus gav sine læsere følgende opfordring: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) Hvis vi skal tænke opbyggende tanker, må alt det Paulus nævnte, naturligvis være kommet ind i vort sind på et eller andet tidspunkt. Hvordan?
Salmisten giver svaret. Der siges i Salme 1:1, 2: „Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd . . . Til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.“ Ja, salmisten læste regelmæssigt i Guds lov. Derefter kunne han grunde over det han havde læst om Skaberen.
Det er af stor værdi at læse i Bibelen, men når man har læst, må man meditere, tænke dybt, over det man har læst. Man må ’tale med sig selv’ om det. Ligesom man helt bogstaveligt må fordøje den mad man har spist, for at få gavn af den, må man meditere over det man har læst i Bibelen, hvis man helt skal tilegne sig det. At meditere på den rette måde består i mere end blot at tømme sindet for negative tanker. Man må tænke på noget positivt, på hvordan man kan anvende Bibelens ord på sig selv. Gør man det, kan det hjælpe én til at overvinde hverdagens problemer. — Mattæus 6:25-32.
David forstod at det er vigtigt at meditere for at behage Gud. Han sagde: „Det er den retfærdiges mund der dæmpet taler visdom.“ (Salme 37:30) At meditere, ’at tale dæmpet’ med sig selv, kendetegner den der tror på og tilbeder Gud, og at blive betragtet som retfærdig af Gud er en velsignelse og vil gavne én åndeligt. For eksempel siger Bibelen at „de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag“. (Ordsprogene 4:18) Den lydige kristne der „dæmpet taler visdom“, kan følgelig forvente at vokse i sin forståelse af Bibelen.
Bibelen formaner også de kristne til at meditere over deres bibelske ansvar. Apostelen Paulus sagde til Timoteus: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle. Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:15, 16) Ja, det vi siger og gør, kan have stor virkning på andre.
Vi ser altså at der er mange grunde til at tænke dybt og koncentreret over betydningsfulde spørgsmål. Det er vigtigt at tænke nærmere over de erfaringer vi allerede har gjort, grunde over forhåndenværende spørgsmål og eftertænksomt overveje fremtiden. Men den største indsigt får vi hvis vore tanker er koncentreret om Skaberens, Jehova Guds, visdom.