Lovbrud

Nu er Matt 7:21-23 blevet citeret en del gange her i debatten. Der står:
"Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!"

Lovbrud. Hvad er lovbrud her og hvem er ikke lovbrydere.

mvh
Billen76

ikke at være Guds barn, men at være en fjende af Gud. For Guds børn gælder, at de bliver tilgivet:
"Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud." 1 Joh 3:9
Det her misforstås let, så lad mig prøve at skære det ud i pap. Når man er født af Gud er man logisk set to dele: En "almindelig" menneskelig del der synder og forgår, og en del der er født af Gud og derfor ikke synder. Hvis man ikke har den del i sig er der kun synderen tilbage - der mangler den syndfrie del der kan vokse op og blive som Herren selv, hvorfor der ikke er noget Herren vil kendes ved.

Nu læser jeg Bjergprædikeren som værende en tale om forskellen i at kende Gud og at have kendskab til/kundskab om Gud.
Her taler han på basis af loven, hvor det er jøderne han under loven han henviser til. Alle er lovbrydere, ingen er uden synd. Ved at kende Jesus er der imidlertidigt tilgivelse for overtrædelse, uden at kende Jesus står jøderne, som der tales til, uden tilgivelse.
De bliver altså ikke afvist pga lovbrud, men pga de ikke kender Jesus, dem der ikke gør "min himmelske Faders vilje", dem der ikke bærer gode frugter. Dermed står mennesket alene tilbage som lovbryder, en følge af sin kødelige natur, uden tilgivelse.
Vi er næsten enige.

mvh
Billen76