lidt fortsættelse

Som jeg længere nede har skrevet om er vores ægteskab gået hen og blevet lidt for meget hverdag. Vi er mest venner og jeg savner lidt gnist og begær!
Nu efter 1½ månedstid reagerer min mand stadig ikke rigtig på mit "nødråb" og jeg har fremlagt nedenstående:
Jeg har leget lidt med ideen om at vi kunne prøve at bo her i huset på skift med børnene. Bare 1 måneds tid (alternativt 14 dage!). Forhåbentlig puster det lidt nyt liv i følelsene, og vi kommer forhåbentlig til at savne hinanden og vores "firkløver" rigtig meget.
Vi er i den situation at vores gamle vennepar gik fra hinanden for snart 2 år tiden. Den af os der ikke er hjemme med børnene vil kunne bo hos en af dem. Fyrerne kan måske få lidt mandehygge og måske lidt snak. Min veninde og jeg kan også hygge og desuden vil vi alle jo være på job indimellem.
Jeg foreslog min mand det, og sagde at kunne gå og tænke lidt over ideen. Jeg sagde at noget måtte vi gøre, for at få det bedre. Han er mest til bare at lade dagene gå og så går det nok i sig selv...
Jeg kunne se han blev lidt våd i øjene, det er sgu også synd for ham, at jeg har fået andre behov for indput, men vi må jo prøve at få det til at fungere. Dette kunne måske hjælpe lidt.
Problemet er at vi først kan gøre det til september. Vores store dreng på 6 år, starter skole til august og der syntes jeg tingene skal være som de plejer!
Vores børn er dog vandt til nogengange at være alene med enten mor eller far, da vi begge har aftenvagter i vores job.
Er der nogen der har prøvet en lignende løsning❓
Til lidt info er vi i starten af 30érne og har været sammen 13 år. Vi har 2 små børn på 2 og 6 år.

efter min smag.

Har det overhovedet været nævnt. Hold da kæft det kunne være hygsomt, hvis folk der ikke kan sige noget ordentligt ville holde deres kæft.

hvis du ikke har læst indlægget ordentligt, og om såkaldt "mandehygge".

Jeg har ikke nogen erfaring med det du skriver om, men jeg har da, som de fleste nok, oplevet at der skulle lidt kunstigt åndedræt til et forhold. Jeg har nu altid foretrukket at gøre noget aktivt og ikke fjerne mig for at tingene bedre sig af sig selv. Du har ingen garanti for, eller styring med om der indetræder et savn. Gør der så det, som du håber, ja så kravler I vel tilbage i (stadig) hver jeres hule - eller på vanlig plads om du vil - og så bliver tingene i løbet af no time, som de plejer.
Jeg tror, du er nødt til at gøre noget "indefra".
Du må få frembragt nogle situationer/betingelser, så I har mulighed for at se hinanden som de to mennesker i engang var, da I forelskede jer i hinanden. Leg kærester og ikke kun far og mor.

I det mindste ved han nu, at du mener det alvorligt og måske sætter det for alvor nogle tanker igang hos ham.....Men altså, han er nød til at forstå hvor du gerne vil hen med det altsammen......tror du han virkelig forstår problematikken?

Læs indlægget og forklar så dem der gider læse dit bræk, hvor der står "mandehygge ude i byen". Klaphat.

Jeg har sagt direkte at jeg syntes vi er blevet meget forskellige og mødte vi hinanden idag var vi nok ikke blevet et par!
Nu syntes jeg, jeg var nødt til at være meget direkte, eftersom han ikke har reageret på noget som helst og vores d¨årlige stemning tog til. Efter vores snak har weekenden dog været bedre, men jeg er spændt på om det fortsætter!
Mit forslag med at komme lidt fra hinanden, er jo en måde at gøre noget på, komme med en ide. Jeg er ikke til bare at sidde og vente på det nok bliver bedre. Jeg trænger til at mærke et savn og en længsel efter ham. Han siger jo så at det modsatte også kan ske, og det er rigtigt! Men så lad os da for pokker finde ud af det og tage den derfra.
Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at han bare tror jeg har en "grille" som går over af sig selv. Nu har jeg tydeliggjort så godt som jeg kan, at det ikke forholder sig sådan.
Tak Henny for dine gode svar!

Men det er inde i byen.

at blive enlig mor i en papkasse - er det det du vil?
Du skal sgu gøre noget aktivt for at få en familie til at fungere, og dine grunde til at starte splittelsen er altså ... tja bare for vattede, pjattede og egoistiske,

Jeg gør såmænd en masse for at få min familie til at fungere!
Og enlig mor i en papkasse, - ja det bliver jeg aldrig.

Kan ikke lade være med at tænke at når det er din tur til at flytte ind hos børnene i din periode. Så får du lov at ryde op efter ham.
Ikke at jeg kender hverken dig elelr din mand.
Men er det som flest. Så er det dig der ryder op og sørger for nyvasket tøj. Også det der rammer v siden af. ;)
Og opvasken, tømme skraldespanden, sørge for at mand, dig selv og børn rydder op efter jer.
Så du kan få fornøjelsen af at rydde op hver 14. dag, før du kan holde ud at være der.
Nå, men det var helt ud af min egen fantasi. Bygget på erfaringer med folk rundt om. At mænd(generelet) sagtens kan leve med at opvasken bygger sig op og vasketøjet ikke nødvendigvis behøver blive lagt på plads før det bruges igen.
Ergo: Går i til dette arangement. Så skal i lave en klokkeklar aftgale om hvad i hver forventer jer. Ellers ender i med det samme i har nu. Hvor din mand har en måde at klare tingene på. Minder lidt om at stikke hovedt i busken og vente på stormen går væk. Osv.

Har I prøvet at holde en week-end sammen uden børn?
Det gjorde vi, da børnene var små. En gang om måneden fik vi en barnepige hele week-enden og dyrkede os selv og vores forhold. Hvis I har mulighed for det, kan jeg meget anbefale, at I gør det eller prøver det.