Lad os alle starte med os selv.
Kender i det, når man tager i byen for at handle. Man har egentlig ikke specielt lyst til det, men maden skal jo på bordet. Det er måske gråt og trist i vejret, og man er måske selv lidt trist indeni.
På vej hen til fakta, kommer der en forbipasserende, der sender dig et strålende smil. Og du kan ikke lade være med at smile tilbage. Nogen rigtige gode energier, er kommet ud ikke?
Men hvad nu hvis samme person, ved et uheld, har haft en rigtig dårlig dag på job. Chefen har været dybt uretfærdig, fordi han/hun har mange problemer selv at kæmpe med. Køen har været lang i Fakta, der har været børn, der har skreget fordi de ikke kunne få deres vilje osv osv.
Du kommer ved et uheld til at støde ind i personen på din vej ind i Fakta, og personen råber:
Se dig dog for din idiot.
Du bliver stødt, såret og vred. Dette bærer du med dig ind i Fakta, hvor du opdager da du chekker din bon, at ekspedienten har taget 77,- mere for varerne end du skulle have været af med. Du vender tilbage til kassen, vred som du er, overfuser du ham/hende, og spørger ubehøvlet om ikke vedkommende stadig burde være flaskedreng/pige.
Ekspedienten, han/hun, er sur og glemmer at ringe hjem, (som lovet) og sige at han/hun kommer for sent. Da han/hun kommer hjem og mødes af mor, der bebrejende spørger, om ikke man kunne have ringet, siger han/hun:
at hun kan da lige blande sig uden om, passe sig selv, eller hvad der nu bliver udvekslet af ord. (Ikke positivt ihvertfald).
Kan I se det, her er sat en negativ kædereaktion igang.
Men lad os nu vende tilbage til den positive reaktion. Du har fået et herligt smil. Går ind i Fakta og får handlet. Du opdager at ekspedienten har taget 77,- mere for varerne end du oprindelig skulle betale. Du svarer med et smil:
Jamen vi kan da alle tage fejl.
Ekspedienten der egentlig er flov over sin fejl, ånder lettet op, fordi kunden forstod. På vejen ud af Fakta ved fyraften, kommer han/hun i tanke om, at ringe til sin mor og fortælle at, han/hun bliver forsinket, men forældrene skal da bare spise, og ingen bliver sure.
En positiv kædereaktion.
Hvorfor ikke hjælpe, hvor vi kan gøre godt, allesammen. Hvorfor ikke bare sende et smil, vise forståelse eller overbærenhed.
Hvorfor ikke bare se, at der gemmer sig et sødt og kærligt menneske i os alle. Og handle ud fra det. Lad være med at lade os rive ind i en negativ følelse. Lad være med, at se ned på andre mennesker, såfremt de begår fejl, eller er anderledes.
Hjælp hvor vi kan, allesammen hver især. På bedste vis. (For mere kan man ikke forlange).
Giv af dig selv. Og modtag i den ånd andre giver. Er det ikke det, der er af størst værdi her i livet?
Vi er mange mennesker her på jorden. Med mange forskellige holdninger, kulturer og religiøse overbevisninger. Men hvis allesammen, uanset, kunne give plads for at alle er forskellige, OG at alle har noget at dele ud af. Noget man kan lære af. Noget der beriger vores liv, hver især. Noget vi kan gøre, så andre mennesker vokser og blomstrer, jamen er det så ikke værd at begynde allerede nu, ved at vise andre mennesker godhed, og næstekærlighed. Det koster ingenting. Men det beriger dit eget og ikke mindst andres liv, ved at du gør hvad du kan, for at være et godt menneske.
Hvad med at gøre dette, til en livsstil.
Mvh
Manjana
tavse-vidner.dk
Ps, Jeg er klar over, at der er mange argumenter for, at dette ikke kan lade sig gøre. Men jo før vi kommer igang med at gøre godt, jo hurtigere vil godhedens/kærlighedens ringe i vandet brede sig. Og er det ikke Jesu bud, vær mod andre, som du ønsker at de skal være mod dig. Elsk din næste som Gud og dig selv.
Kan det være nemmere?
På vej hen til fakta, kommer der en forbipasserende, der sender dig et strålende smil. Og du kan ikke lade være med at smile tilbage. Nogen rigtige gode energier, er kommet ud ikke?
Men hvad nu hvis samme person, ved et uheld, har haft en rigtig dårlig dag på job. Chefen har været dybt uretfærdig, fordi han/hun har mange problemer selv at kæmpe med. Køen har været lang i Fakta, der har været børn, der har skreget fordi de ikke kunne få deres vilje osv osv.
Du kommer ved et uheld til at støde ind i personen på din vej ind i Fakta, og personen råber:
Se dig dog for din idiot.
Du bliver stødt, såret og vred. Dette bærer du med dig ind i Fakta, hvor du opdager da du chekker din bon, at ekspedienten har taget 77,- mere for varerne end du skulle have været af med. Du vender tilbage til kassen, vred som du er, overfuser du ham/hende, og spørger ubehøvlet om ikke vedkommende stadig burde være flaskedreng/pige.
Ekspedienten, han/hun, er sur og glemmer at ringe hjem, (som lovet) og sige at han/hun kommer for sent. Da han/hun kommer hjem og mødes af mor, der bebrejende spørger, om ikke man kunne have ringet, siger han/hun:
at hun kan da lige blande sig uden om, passe sig selv, eller hvad der nu bliver udvekslet af ord. (Ikke positivt ihvertfald).
Kan I se det, her er sat en negativ kædereaktion igang.
Men lad os nu vende tilbage til den positive reaktion. Du har fået et herligt smil. Går ind i Fakta og får handlet. Du opdager at ekspedienten har taget 77,- mere for varerne end du oprindelig skulle betale. Du svarer med et smil:
Jamen vi kan da alle tage fejl.
Ekspedienten der egentlig er flov over sin fejl, ånder lettet op, fordi kunden forstod. På vejen ud af Fakta ved fyraften, kommer han/hun i tanke om, at ringe til sin mor og fortælle at, han/hun bliver forsinket, men forældrene skal da bare spise, og ingen bliver sure.
En positiv kædereaktion.
Hvorfor ikke hjælpe, hvor vi kan gøre godt, allesammen. Hvorfor ikke bare sende et smil, vise forståelse eller overbærenhed.
Hvorfor ikke bare se, at der gemmer sig et sødt og kærligt menneske i os alle. Og handle ud fra det. Lad være med at lade os rive ind i en negativ følelse. Lad være med, at se ned på andre mennesker, såfremt de begår fejl, eller er anderledes.
Hjælp hvor vi kan, allesammen hver især. På bedste vis. (For mere kan man ikke forlange).
Giv af dig selv. Og modtag i den ånd andre giver. Er det ikke det, der er af størst værdi her i livet?
Vi er mange mennesker her på jorden. Med mange forskellige holdninger, kulturer og religiøse overbevisninger. Men hvis allesammen, uanset, kunne give plads for at alle er forskellige, OG at alle har noget at dele ud af. Noget man kan lære af. Noget der beriger vores liv, hver især. Noget vi kan gøre, så andre mennesker vokser og blomstrer, jamen er det så ikke værd at begynde allerede nu, ved at vise andre mennesker godhed, og næstekærlighed. Det koster ingenting. Men det beriger dit eget og ikke mindst andres liv, ved at du gør hvad du kan, for at være et godt menneske.
Hvad med at gøre dette, til en livsstil.
Mvh
Manjana
tavse-vidner.dk
Ps, Jeg er klar over, at der er mange argumenter for, at dette ikke kan lade sig gøre. Men jo før vi kommer igang med at gøre godt, jo hurtigere vil godhedens/kærlighedens ringe i vandet brede sig. Og er det ikke Jesu bud, vær mod andre, som du ønsker at de skal være mod dig. Elsk din næste som Gud og dig selv.
Kan det være nemmere?