Kærlighed eller ikke!

Hej derude!
Jeg har de sidste 5 måneder kommet sammen med den dejligste kæreste på jorden...Elsker hende højere end noget andet på jorden!:-)
Og jeg ved hun elsker mig.:-)
Jeg har siden den 31/12 været arbejdsløs og stort set ikke lavet noget siden såden rigtigt.
Nu starter jeg i april igen på en frisk!
Jeg har det såden at når jeg er alene, så tænker jeg meget på hende.
Mit problem hver gang er at efter et par ugers tænkning, pludselig lukker noget ud, der sårer hende dybt. F.eks hvorfor hun stadig skriver og snakker med sin eks. Ved godt hun kommer fra en lille by, hvor alle kender alle, og der helst ikke skal gå noget sladder om de ikke kan sammen.
Hun har jo selvfølgelig forklaret mig hvorfor. Og jeg acceptere det nu. Ved godt der ikke sker noget imellem dem.Det var bare svært i starten!
Når jeg sammen med hende, er det som om jeg ikke har noget at snakke med hende om, fordi jeg arbejdsløs og ikke oplever det helt store. Jeg elsker at være sammen med hende, men det gør mig meget ked af at der kan gå flere timer nogen gange, hvor vi stort set ikke siger noget til hinanden!
Det ødelægger hende, og det ødelægger mig.
Det skal siges at min selvtillid virkelig er faldet meget efter jeg blev arbejdsløs, og jeg ved det min egen skyld!
Her til aften sårede jeg hende igen, og jeg helt ødelagt. Hun har tilgivet mig. Men jeg føler ikke jeg kan give hende alt det jeg så gerne vil.
Nogen der har en god ide til hvad jeg skal gøre?
Hvordan gør jeg hende glad igen og gjort hende opmærksom på, hvor meget jeg holder af hende?
Og hvordan får jeg min selvtillid op, så jeg ved at springe i luften af selvtillid:-)???
Hjælp mig!
MVH Stupid me!

Hej
Jeg er en kvinde, der også er arbejdsløs, men har været det i årevis. Jeg har også lært en sød fyr at kende, men vi er ikke faste kærester. Vi ses kun ca hver 14. dg. Men jeg har det på samme måde som dig, når jeg er sammen med ham..Jeg vil så gerne snakke med ham og fortælle ham noget om mit liv, men hver gang føler jeg, at jeg intet nyt har at fortælle, udover nogle små hverdagsoplevelser med min søn. Han oplever så meget, forsi han er meget yngre end jeg, har fuldtidsarbejde og masser af venner og deraf oplevelser. Jeg føler, at jeg er røvkedelig for at sige det mildt.
Men jeg prøver at spørge ham ud omkring det han oplever, holder samtalen omkring ham igang så godt jeg kan. Ligeså snart han spørger, om jeg har oplevet noget klapper jeg i....jeg har jo ikke oplevet en skid..dagene går bare, men jeg kan godt lide ikke at arbejde. Oplevelserne blir bare derefter.
Når jeg er alene tænker jeg ligesom dig alt for meget på ham.Det resulterer også i, at jeg fantaserer om noget, han har sagt el. gjort og laver et stort nummer ud af noget, som for ham bare var en lille ting.Man må lære at tænke lidt over, at man har meget fritid og derfor rigelig tænketid til at fundere over små petitesser.
Jeg vil råde dig til at spørge meget til hendes liv og hverdag, og derved få en dialog igang, når du ikke oplever så meget selv. Det kan jo være, at hun ikke opdager, at du ikke oplever så meget.Ellers snak om noget du har oplevet tidligere i dit liv, det gør jeg, taler lidt om den tid, hvor jeg havde gang i en hel masse.
Gør dig interessant med et el. andet. En hobby el. noget, der interesserer hende også. Håber du får lidt mere gang i den, så du kan virke lidt mere spændende i hendes øjne.
Hej fra Fie

Hej med dig !
Det du skal gøre: Først og fremmest så få dig et arbejde... Så har i noget at snakke om, og det kan måske styrke din selvtillid igen!
Så inviter hende på en lækker romantisk middag, eller inviter hende i biografen.. Det vil med garanti styrke jeres forhold! :)
Held og lykke..

Ja, hurra...inviteret hende i byen i fredags, og vi endte med at slå op!