Kæresten eller gammel flamme? TOTAL FORVIRRET!!!!
Hej jeg er en fyr midt i 20'erne som er total forvirret.
Jeg ved ikke om jeg skal gå fra kæresten som jeg har været sammen med i snart 7 år med op og nedtur, mest det sidste synes jeg. Hun har meget jalousi, og dette kommer til udtryk når jeg skal i byen, hvor det dog også kan gå lidt galt.
Eks. Vi var til julefrokost med fælles venner hvor vi ender i byen og jeg kommer i snak med en pige og min hånd ender på hendes røv (Ved ikke hvorfor),som kæresten opdagede og dette blev hun sur over, og har derefter sagt at jeg ikke må drikke når jeg går i byen. Har efterfølgende fået af vide at hun havde ladet en fælles ven tage hende på røven tidligere på aften. Men hun mener mit er værst da jeg var den aktive part og hun kun var passiv. Hvor jeg mener at det er på sammen hylde, det ene ligeså slemt som det andet. Dette er vi dog ikke enige om endnu.
Da jeg startede med at komme sammen med min nuværende kæreste, havde jeg en flirt i byen hver weekend og vi skrev da også sammen i hverdagen om alt. Men da den nuværende kæreste kom ind i billede turde jeg ikke sige nej da hun er lillesøster til min kammerat. Jeg har fortrudt et par gange efterfølgende men er blevet ved hende.
Jeg har været hende utro ved at kysse med den gamle flamme i byen et par gange, og en gang hvor jeg skriv med en x om gamle dage hvilket gik vores sexoplever sammen og endte over i billeder og dette blev opdaget af kæresten som gik fra mig og jeg opsøgte min x og fik sex. Efterfølgende ville min kæreste finde sammen igen,(slået op i en uge) og efter vi fandt sammen igen, har jeg skulle høre op hvorfor det ikke var mig som kom til hende da det var mig som havde gjort noget dum. Dette høre jeg stadig for i ny og næ. Plus jeg høre for at jeg sikkert er hende utro igen nu. Hvor jeg ikke er. Jeg har også sommetider føles af at jeg er en slags tjener da hun bliver mobset hvis jeg ikke lige gør som hun siger.
Men nu har hun så fået mig til at sige ja til at forsøge at få et barn, hvilket jeg ønsker men måske bare ikke med hende, men tænker samtidigt at det kan redde forholdt.
Jeg føler at hun har svækket min selvtillid og dermed er jeg blevet lidt tryghedsnarkoman.
Jeg er begyndt at tænke utrolig meget på min gammel flamme igen og har gjort dette masser af gange i løbet af forholdet.
Hvad gør jeg?
Jeg ved ikke om jeg skal gå fra kæresten som jeg har været sammen med i snart 7 år med op og nedtur, mest det sidste synes jeg. Hun har meget jalousi, og dette kommer til udtryk når jeg skal i byen, hvor det dog også kan gå lidt galt.
Eks. Vi var til julefrokost med fælles venner hvor vi ender i byen og jeg kommer i snak med en pige og min hånd ender på hendes røv (Ved ikke hvorfor),som kæresten opdagede og dette blev hun sur over, og har derefter sagt at jeg ikke må drikke når jeg går i byen. Har efterfølgende fået af vide at hun havde ladet en fælles ven tage hende på røven tidligere på aften. Men hun mener mit er værst da jeg var den aktive part og hun kun var passiv. Hvor jeg mener at det er på sammen hylde, det ene ligeså slemt som det andet. Dette er vi dog ikke enige om endnu.
Da jeg startede med at komme sammen med min nuværende kæreste, havde jeg en flirt i byen hver weekend og vi skrev da også sammen i hverdagen om alt. Men da den nuværende kæreste kom ind i billede turde jeg ikke sige nej da hun er lillesøster til min kammerat. Jeg har fortrudt et par gange efterfølgende men er blevet ved hende.
Jeg har været hende utro ved at kysse med den gamle flamme i byen et par gange, og en gang hvor jeg skriv med en x om gamle dage hvilket gik vores sexoplever sammen og endte over i billeder og dette blev opdaget af kæresten som gik fra mig og jeg opsøgte min x og fik sex. Efterfølgende ville min kæreste finde sammen igen,(slået op i en uge) og efter vi fandt sammen igen, har jeg skulle høre op hvorfor det ikke var mig som kom til hende da det var mig som havde gjort noget dum. Dette høre jeg stadig for i ny og næ. Plus jeg høre for at jeg sikkert er hende utro igen nu. Hvor jeg ikke er. Jeg har også sommetider føles af at jeg er en slags tjener da hun bliver mobset hvis jeg ikke lige gør som hun siger.
Men nu har hun så fået mig til at sige ja til at forsøge at få et barn, hvilket jeg ønsker men måske bare ikke med hende, men tænker samtidigt at det kan redde forholdt.
Jeg føler at hun har svækket min selvtillid og dermed er jeg blevet lidt tryghedsnarkoman.
Jeg er begyndt at tænke utrolig meget på min gammel flamme igen og har gjort dette masser af gange i løbet af forholdet.
Hvad gør jeg?