KÆre Dorthe, hvordan har du det?
Hej Dorthe, hvordan har du det?
” Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.«
Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:
»Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«
Citat slut. Mattæus Evangeliet kap. 21.
Et menneske? Hvad er et menneske, at ”du” kommer ham i hu? Ja, hvad er et menneske der kan i den grad påkalde Guds omsorg?
Nu vil jeg gerne tale med jer om ”et menneske”, som har gået meget ondt igennem og har lidt i sin egen stille smerte. Jeg vil fortælle jer hvorfor og hvordan Gud den Almægtige (el`sjadai) fra det allerhøjeste kom til dette menneske denne kvinde og omsluttede hende med al sin kærlighed.
Hun var udstødt og mistroet. Hun var forkastet og fornedret, men Gud ser på hjerterne. Gud så et rent hjerte.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Engang var jeg kommet derud hvor jeg følte, at Gud ikke brød sig om mig. At gud ikke ville ha` mig. Men midt i min fortvivlelse opdagede jeg, ” …………….. hvor langt der er til stjernerne, men midt om natten syntes de at være så tæt på”.
Altså jeg oplevede og fik den vision, at når mørket sænker sig (problemerne melder sig) så er løsningen ikke så langt borte dersom man blot vil se opad.
Hvorfor er smerten i sjælen én af menneskets muligheder et menneskes vilkår? Hvorfor føler vi denne sjælelige smerte og nød, som f.eks. dyrene tilsyneladende ikke har? Fordi vi er ”af Gud”.
Min løsning eller min ”redning” blev, at jeg mødte Jesus og mennesker der havde givet deres liv til Jesus. Det blev et vendepunkt.
Når jeg ser andre mennesker smerte og fortvivlelse ønsker jeg, at de også må møde Jesus.
Jeg skrev engang dette digt. (Helligånden være priset).
En kvinde.
Varmen er ulidelig og mennesker presser sig på,
det er et mærkeligt skue, som foregår.
Hvem er han, der har sådan en magisk tiltrækning
på folk?
Midt i trængslen, som i langsomme bevægelser
er på vej hen til et bestemt sted. Midt
i trængslen,
befinder jeg mig.
Jeg har hørt nogen råbe om sygdom og død,
men jeg ved ikke hvad det betyder,
eller hvem det er.
Der er én ting, som jeg tænker på hele tiden,
min egen sygdom.
Jeg er syg,
jeg bløder, hele tiden.
Jeg har brugt mine sidste penge til læger,
jeg har brugt mine sidste kræfter til
behandling,
nu kan jeg ikke mere.
Jeg havde besluttet mig for, at
lægge mig ned, eet eller andet sted
for at søge hvilen,
den evige hvile.
Hvor ville det være dejligt, sådan
bare at ligge der i varmen og kikke op i skyerne,
se deres himmelflugt
og så tænke på,
at om nogen tid
ville jeg være som dem.
Da hørte jeg midt i mine egne tanker
ordene,
”Jeg vil”.
Hvad var det,
”Jeg vil”,
hvad betød det?
Jeg måtte nødvendigvis finde
den person,
som havde udtalt disse ord.
Det blev med eet det eneste,
som interesserede mig.
Og nu,
nu er jeg midt i en folkemængde,
som bevæger sig et bestemt sted hen
jeg ved ikke hvor.
Nu se jeg ham,
ham som alle
råber på.
En ung mand,
som lige pludselig bliver
det helt centrale for mig.
Jeg ser, hvordan han
rækker hånden ud og rører ved folk,
som ser mærkelige lykkelige ud.
Jeg tænker kun én ting,
jeg må røre ved hans tøj.
Jeg kan ikke gøre mig bemærket,
så vil de jage mig bort,
jeg en kvinde af ringe stand.
Jeg tager min beslutning.
Langsomt og pludselig er jeg
ved siden af ham.
Jeg kan mærke varmen fra ham og
der sker noget mærkeligt i mig.
Jeg får styrke til,
at røre ved hans tøj.
Et elektrisk stød går gennem mig og
smerten er, som en kniv der skærer i mit indre.
Og så,
så er alt stille.
Folk er holdt op med at råbe og
der er helt stille.
Han vender blikket og ser mig.
Hvem rørte ved mig,
spørger han?
Ingen, er der nogen som siger,
ingen.
Men han,
han siger jo,
der var nogen
og ser på mig.
Jeg græder og bøjer mig ned.
Det var mig, siger jeg.
Jeg rejser mig op og mærker hans hånd,
jeg er ikke mig selv,
jeg er en anden.
Han ser mig i øjnene og siger,
kvinde,
din tro har frelst dig.
Og så går han videre.
Jeg er tilbage og kan ikke gå,
men sætter mig ned.
Jeg bløder ikke mere,
jeg er rask.
Hvad er der sket?
Jeg ved det, jeg ved det,
det er ham,
ham de alle har talt om,
Jesus.
Han har helbredt mig,
mig af alle,
jeg, som tvivlede på ham,
jeg, som spottede ham.
Jeg er rask.
Livet går videre,
og Jesus rækker hånden ud til andre,
til dig, til mig
til alle.
Er du en tvivler?
Er du en spotter?
Er du syg?
Hvem er Jesus,
hvem er du?
Han er din og
du er hans.
Han vil det bedste for dig,
vil du det bedste for dig selv?
Citat slut.
Kommentar:
Verden til forskel eller? Kunne det tænkes, at efter 2000 år skabes den smukke ånd i det menneske dengang (hende, kvinden) skabes ånden i et menneske og hun fremstår atter, som bærer af en ”helbredt” ånd? Eller hvad er det der nu gør forskel, at nogen græmmes medens andre udtrykker skønhed og livsglæde?
Forstår du hvorfor smerten er der? Tænk dig godt om. Det er voldsomme universelle kræfter der står bag ved.
Nu har jeg så fundet (det tog lang tid) dette musik og denne sang der er så smuk. Det er beretningen om kvinden der her synges om.
Kun et skridt borte. Judy Jacobs sings; ONE STEP AWAY.
http://www.youtube.com/watch?v=ljTEgCBLxoQ&feature=related
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
” Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.«
Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:
»Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«
Citat slut. Mattæus Evangeliet kap. 21.
Et menneske? Hvad er et menneske, at ”du” kommer ham i hu? Ja, hvad er et menneske der kan i den grad påkalde Guds omsorg?
Nu vil jeg gerne tale med jer om ”et menneske”, som har gået meget ondt igennem og har lidt i sin egen stille smerte. Jeg vil fortælle jer hvorfor og hvordan Gud den Almægtige (el`sjadai) fra det allerhøjeste kom til dette menneske denne kvinde og omsluttede hende med al sin kærlighed.
Hun var udstødt og mistroet. Hun var forkastet og fornedret, men Gud ser på hjerterne. Gud så et rent hjerte.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Engang var jeg kommet derud hvor jeg følte, at Gud ikke brød sig om mig. At gud ikke ville ha` mig. Men midt i min fortvivlelse opdagede jeg, ” …………….. hvor langt der er til stjernerne, men midt om natten syntes de at være så tæt på”.
Altså jeg oplevede og fik den vision, at når mørket sænker sig (problemerne melder sig) så er løsningen ikke så langt borte dersom man blot vil se opad.
Hvorfor er smerten i sjælen én af menneskets muligheder et menneskes vilkår? Hvorfor føler vi denne sjælelige smerte og nød, som f.eks. dyrene tilsyneladende ikke har? Fordi vi er ”af Gud”.
Min løsning eller min ”redning” blev, at jeg mødte Jesus og mennesker der havde givet deres liv til Jesus. Det blev et vendepunkt.
Når jeg ser andre mennesker smerte og fortvivlelse ønsker jeg, at de også må møde Jesus.
Jeg skrev engang dette digt. (Helligånden være priset).
En kvinde.
Varmen er ulidelig og mennesker presser sig på,
det er et mærkeligt skue, som foregår.
Hvem er han, der har sådan en magisk tiltrækning
på folk?
Midt i trængslen, som i langsomme bevægelser
er på vej hen til et bestemt sted. Midt
i trængslen,
befinder jeg mig.
Jeg har hørt nogen råbe om sygdom og død,
men jeg ved ikke hvad det betyder,
eller hvem det er.
Der er én ting, som jeg tænker på hele tiden,
min egen sygdom.
Jeg er syg,
jeg bløder, hele tiden.
Jeg har brugt mine sidste penge til læger,
jeg har brugt mine sidste kræfter til
behandling,
nu kan jeg ikke mere.
Jeg havde besluttet mig for, at
lægge mig ned, eet eller andet sted
for at søge hvilen,
den evige hvile.
Hvor ville det være dejligt, sådan
bare at ligge der i varmen og kikke op i skyerne,
se deres himmelflugt
og så tænke på,
at om nogen tid
ville jeg være som dem.
Da hørte jeg midt i mine egne tanker
ordene,
”Jeg vil”.
Hvad var det,
”Jeg vil”,
hvad betød det?
Jeg måtte nødvendigvis finde
den person,
som havde udtalt disse ord.
Det blev med eet det eneste,
som interesserede mig.
Og nu,
nu er jeg midt i en folkemængde,
som bevæger sig et bestemt sted hen
jeg ved ikke hvor.
Nu se jeg ham,
ham som alle
råber på.
En ung mand,
som lige pludselig bliver
det helt centrale for mig.
Jeg ser, hvordan han
rækker hånden ud og rører ved folk,
som ser mærkelige lykkelige ud.
Jeg tænker kun én ting,
jeg må røre ved hans tøj.
Jeg kan ikke gøre mig bemærket,
så vil de jage mig bort,
jeg en kvinde af ringe stand.
Jeg tager min beslutning.
Langsomt og pludselig er jeg
ved siden af ham.
Jeg kan mærke varmen fra ham og
der sker noget mærkeligt i mig.
Jeg får styrke til,
at røre ved hans tøj.
Et elektrisk stød går gennem mig og
smerten er, som en kniv der skærer i mit indre.
Og så,
så er alt stille.
Folk er holdt op med at råbe og
der er helt stille.
Han vender blikket og ser mig.
Hvem rørte ved mig,
spørger han?
Ingen, er der nogen som siger,
ingen.
Men han,
han siger jo,
der var nogen
og ser på mig.
Jeg græder og bøjer mig ned.
Det var mig, siger jeg.
Jeg rejser mig op og mærker hans hånd,
jeg er ikke mig selv,
jeg er en anden.
Han ser mig i øjnene og siger,
kvinde,
din tro har frelst dig.
Og så går han videre.
Jeg er tilbage og kan ikke gå,
men sætter mig ned.
Jeg bløder ikke mere,
jeg er rask.
Hvad er der sket?
Jeg ved det, jeg ved det,
det er ham,
ham de alle har talt om,
Jesus.
Han har helbredt mig,
mig af alle,
jeg, som tvivlede på ham,
jeg, som spottede ham.
Jeg er rask.
Livet går videre,
og Jesus rækker hånden ud til andre,
til dig, til mig
til alle.
Er du en tvivler?
Er du en spotter?
Er du syg?
Hvem er Jesus,
hvem er du?
Han er din og
du er hans.
Han vil det bedste for dig,
vil du det bedste for dig selv?
Citat slut.
Kommentar:
Verden til forskel eller? Kunne det tænkes, at efter 2000 år skabes den smukke ånd i det menneske dengang (hende, kvinden) skabes ånden i et menneske og hun fremstår atter, som bærer af en ”helbredt” ånd? Eller hvad er det der nu gør forskel, at nogen græmmes medens andre udtrykker skønhed og livsglæde?
Forstår du hvorfor smerten er der? Tænk dig godt om. Det er voldsomme universelle kræfter der står bag ved.
Nu har jeg så fundet (det tog lang tid) dette musik og denne sang der er så smuk. Det er beretningen om kvinden der her synges om.
Kun et skridt borte. Judy Jacobs sings; ONE STEP AWAY.
http://www.youtube.com/watch?v=ljTEgCBLxoQ&feature=related
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.