Kæmpe vrede og forvirring :'/

Hejsa.
Jeg er en pige på 15 år.
Jeg er omringet af venner næsten hele tiden, og alligevel føler jeg mig forfærdelig ensom. Jeg synes jeg græder hver dag, og selvom jeg altid har været virkelig seriøs i skolen er jeg begyndt at være lidt ligeglad med det hele.
Det hele hænger lidt sammen med at jeg har fået en spiseforstyrrelse, og at min bedste veninde har svigtet mig lige siden jeg tog mig sammen til at fortælle hende hvordan jeg gik rundt og havde det.
Hun dropper vores aftaler, er begyndt at være rigtig meget sammen med alle mine venner og veninder, som hun førhen nærmest ikke kendte. Det gør også at mine sådan nogenlunde nære vennekreds er blevet mindre og mindre fordi hun lige pludselig er begyndt at være sammen med de venner jeg sådan havde uden for vores venskab. Hun har også sagt alt muligt om at jeg skylder hende masser af penge, og at jeg er opmærksomhedskrævende til dem, så nu ignorerer de mig også.
Jeg skylder hende ingen penge, og jeg har på fornemmelsen at det er på grund af det med spiseforstyrrelsen hun synes jeg ønsker opmærksomhed. Men jeg er virkelig virkelig flov over det med bulimien, og jeg simpelthen så bange for at hun skal sige det til nogen fra klassen.
Jeg kan ikke selv styre det, og det var virkelig i en tro af at jeg måske kunne snakke med nogen om det at jeg betroede hende det.
Vi går i klasse sammen, og jeg hører tit fra mine klassekammerater at hun går og snakker dårligt om mig bag min ryg. Jeg er så bange for at der er nogen der ved noget om det, for selvom nogle har undret sig over vægttab, så har jeg bare svaret at jeg ikke lige vidste om jeg havde tabt mig, selvom det efterhånden er 9 kilo der er røget.
Synes bare det vælter med problemer, og kan ikke skilne dem fra hinanden mere .
Sidste sommer kom jeg lidt sammen med en dreng som jeg virkelig holdte af, indtil jeg fandt ud af at min såkaldte bedste veninde og ham havde helt vildt meget kørende. Jeg blev virkelig skuffet. Mest pga. min veninde, fordi jeg ikke havde troet hun kunne finde på at gøre sådan mod mig. Han var trods alt den første jeg følte sådan for. Men jeg tilgav hende efter en sommerferie med megen tænken, og hun sagde også at hun var ked af det osv.
Men nu har hun så fået kæreste på, og er begyndt at drikke og ryge, og jeg kan slet ikke kende hende mere. Jeg har så svært med at hun bare kan rende rundt og være lykkelig med sin kæreste, når hun bare tog min sidste sommer.
Vi går også bare og ignorerer hinanden, men i virkeligheden er jeg ved at blive ædt op af vrede. Jeg er simpelthen så ufatteligt vred og hidsig på hende, at det slet ikke kan beskrives. Føler hun har svigtet mig hvor jeg stolede og manglede hende allermest, og så dropper hun mig istedet totalt.
Jeg kan simpelthen ikke holde det hele ud, og jeg føler mig virkelig, virkelig alene og ensom hele tiden. Synes jeg går rundt i en overfladisk verden, hvor jeg overhovedet ikke kan stå fast længere.
Jeg er også blevet så usikker, og synes slet ikke jeg kan sige noget der ikke lyder totalt dumt.
Ville ønske jeg kunne starte på et nyt liv et helt andet sted, for er så træt af at gå og spille glad. Jeg er sådan en af dem der ikke snakker særlig dybdegående med nogen, og jeg vil egentlig helst bare klare det hele selv inde i mit hoved, men tror snart det eksploderer. Det eneste jeg kan tænke på er hvordan jeg spiser og hvor meget jeg hader min gamle veninde. Og så hvor ensom jeg synes jeg er.
Hvis i har nogle gode råd, eller hvis der er nogen af jer der føler lidt af det samme; skriv, for jeg mangler virkelig inspiration til at leve videre og blive glad :/
Det kan også være jeg kan hjælpe dig lidt ?
Hilsen mig ..

Pyh det var en ordenlig smører du bærer rundt på, inde i dit lille hoved.
Set udefra og ja uden at kende dine klasse kammerater, ud over jeg hører din tidligere veninde åbenbart har svigtet totalt.
Ja mit råd ville være at slippe katten ud af sækken. Hvis du indrømmer du har et problem, skal du ikke spille komedie, og så er det også nemmere at se hvem der står ved dig og ikke gør.
Ja det må være et kæmpe nederlag at din tidligere veninde har talt bag ryggen på dig, men jo før du får meldt ud, jo mindre skal du gå og frygte, at dine klassekammerater hører det fra din tidligere veninde.
Du skal ikke finde dig i at blive bagtalt, tag fat i problemet ellers vil det sikkert blot følge dig. Fortæl hende at det fair nok hun ikke vil være veninder mere, men det så det. Ved det absoult ikke er nedtur at skulle igennem, men hvorfor skulle det blive nemmere på en anden skole!
Jeg syntes du skal tage en snak med en lærer, som du kommer godt ud af det med og som du føler vil støtte dig, og så få det sagt til din klasse.
Og få forklaret hvad det drejer sig om, og samtidig få med at du gerne vil have folk snakker til dig, og ikke bag din ryg.
Håber samtidig at du får eller er igang med at søge profesionel hjælp, da det er meget seriøst og farligt at tabe sig så meget i din alder.
Håber du kan bruge mit råd til noget. ´Jeg tror på du har kræfter i dig, du lyder faktisk meget stærkere end du måske føler dig.
Bid dig fast kæmp for din ret, og din plads i skolen, lad dig ikke mobbe ud af en dårlig tidligere veninde, i den sidste ende blir det hendes tab, at hun ikke stod ved din side og hjalp dig, så giv de andre chancen. Der sidder muligvis i din klasse folk med lignede tanker som dig selv. Hvem ved man taler jo ikke altid så højt som man burde.

Jeg kan godt forstå du har det rigtig dårligt. At have spiseforstyrelse er en meget meget alvorlig ting, og det skal du have hjælp til. Din veninde bør helt klart gøre noget ved det, men ellers skal du i hvert fald betro dig til nogle som vil hjælpe dig. lov mig det. det er vigtigt. Du har ikke noget at skamme dig over på nogle måder. Tro mig, jeg kender faktisk selv til det problem🙁så jeg ved hvordan du har det.
Din veninde kan ikke være bekendt at svigte dig, er hun mon en tigtig veninde for dig?? Måske skal du prøæve at tage en alvorlig snak med hende om, hvorfor hun er sådan. Det vil måske hjælpe på det med at du føler dig ensom.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at komme på rette for igen. ?? :-) Da jeg også selv har nogle problemer, og jeg forstår dig så godt.

ved dine forældre noget om hvordan du har det? Hvis ikke skal du snakke med dem, det ved jeg godt kan være svært, men du kan eventuelt for nogle til at hjælpe til.

Tak for jeres svar.
Det er dejligt at se det hele lidt fra et andet perspektiv.
Mine forældre ved godt det med mine madproblemer. Både pga. det med vægten, men også fordi der knækkede et stykke af min tand. Så kunne min mor godt regne det ud efter lidt over et halvt år. På en måde er det en lettelse, selvom det også var virkelig flovt at indrømme det hele . Ønsker jeg heller ikke at de skal bekymre sig, eller være kede af det.
De tager det meget alvorligt, og de prøver at støtte mig rigtig meget. Jeg går også til en psykiater, og har gjordt det et godt stykke tid nu, men jeg føler slet ikke det hjælper mig.
Føler mig mere bare virkelig dårlig tilpas over at sidde og snakke om det hele bare sådan. Også det med at jeg skal vejes. Det får mig bare til at ville tabe mig endnu mere.
Selvom jeg ved at de bare prøver på at hjælpe mig, så har jeg svært ved at se hvordan ..
Kan slet ikke se mig ud af hvordan jeg skal tackle det hele ..
Har også tænkt lidt på at snakke med min ganmle veninde om det, og sige præsis hvordan jeg synes hun har opført sig, men jeg tør simpelthen ikke. Kan ikke få mig selv til det. Er så bange for at stå der og ikke kunne huske hvad jeg ville sige, og blive gjort helt til grin. Jeg kan ligefrem mærke hvor latterlig hun synes jeg, når vi er i samme rum.
Har også tænkt på at flytte skole, men det virker meget voldsomt og mine forældre tror heller ikke det ville hjælpe. Det er også det med eksamnen om et halvt år. Det kan jo næsten ikke betale sig.
Skal jeg bare bide tænderne sammen, og lade tingene gå som de går, indtil jeg kan komme væk fra det hele når jeg skal på efterskole næste sommer ?

nej du skal ha mere hjælp så. fortæl at du ikke føler at det hjælper, det ved de måske ikke ... Det er vigtigt du siger det, det kan være det er den forkerte behandling.. Du skal i hvert fald have en MASSE støtte og hjælp..

ikke selv at tale med mine veninder om mine problemer🙁Jeg ved godt det ikke er det samme som dit, men du skal bare vide at jeg kender til det hele... Det er bare så vigtigt at få talt om, for jeg ved fra mig selv at man får det så dårligt over at vente og vente.. Ville du måske kunne skrive et brev til din veninde? Hvor du forklarer hende hvordan du har det, og hvordan hendes opførsel har påvirket dig..

Jeg har selv haft et par dårlige veninder.
Og hvis det var det, som gav dig problemet ville jeg også råde dig til at tage det op.
Men det jo ikke det med hende, som har fået dig ud i en spise forstyrelse,
og ja jeg er måske bare ikke den tilgivende personlighed.
Eller nej jeg ved jeg ikke er, hvis folk ikke selv tager initiativ.
Jeg mener helt sikkert du så meget mere værd end hende, og du ikke burde spilde så meget som et sek. på at tænke på hende.
Er der ikke nogle andre piger du taler med, eller så ja hvad er dine interasser!
Der kan man ofte møde søde mennesker, som måske har potentiale til at udvikle nye venskaber. Håber meget for dig, at du finder frem til en løsning og får det bedre.
Har ikke været på efterskole, men ved det sjældent hjælper at flygte fra problemer.
Og problemer indefra ja de følger jo en hvor man er.
Måske du skulle skifte psykiater, du lyder meget nede og burde virkelig se at få sselvtilliden op igen.
Hvorfor skulle din veninde være mere værd en dig!
Har du ikke samme ret til at have det godt som alle andre! Jo du har tag dig ret.
Giv dig selv ret. Og find dig et ståsted, for ja livet kan være noget lort.
Men der er virkelig også mange rigtig mange super skønne ting.
F.eks at bringe glæde til andre, se en regnbue mærke vinden.
Vi har alle nok forskellige prioteringer, men find dine og sæt dem højest på listen.
Forfølg dem jeg føler at du virker som en super sød pige, og hvilket spild hvis du ikke får vendt skuden.
Ved ikke hvor du bor, men mit råd og hvad altid har virket på mig, en tur i stalden ud blandt dyr. De ikke indviklet, de svarer ikke igen og de har aldrig bagtanker.
Prøv det hvis du får muligheden, også normalt super flinke folk, som arb med dyr :-)
Håber virkelig du får det bedre.