Kyssede en anden, nu vil hun tænke :(
Ja, så kom det "endeligt", det første kærlighedsproblem i mit liv - og så er jeg endda 100% selv ude om det...
Jeg fik for lidt over 2 måneder siden, min første egentlige kæreste. Jeg er 22, og før den tid har den mest stået på fest og farver, og pigerne har været "kun for sjov", i få uger ad gangen, en følelse de piger har delt.
Så sker det, jeg ikke havde regnet med, dog håbet på, at jeg render ind i en jeg gerne vil meget mere med, selvom det nok er svært at bedømme med større sikkerhed efter så relativt kort tid(2mdr.). Men vi klinger i hvert fald godt sammen, deler samme personlighed, dog til en grænse, men de forskelligheder ryger i "hak".
Hun er bestemt ikke den "festabe" jeg, på godt og ondt, vist må kaldes.
Den abe kommer så desværre op i mig her for noget tid siden, da jeg er i byen med vennerne, og af uransagelige grunde "kommer jeg til", i et kort øjeblik, at kysse en fuldstændig tilfældig pige, vi har end ikke talt sammen.
Det er overstået på mindre end 2 sekunder, og jeg vælter videre med vennerne ud af baren vi netop er ankommet til - den var for fyldt - uden hverken at kunne huske den tilfældiges ansigt, eller have intentioner om at se hende igen. "Det var kun for sjov".
Jeg mærker dog en følelse jeg ikke har følt før, på den måde, som jeg træder ud af baren, en følelse af skyld.
Jeg har somsagt ikke haft tidligere forhold af alvorlig karakter, og havde simpelthen ikke skænket det en tanke at jeg kunne såre min dejlige skat - det var bare endnu en aften i byen, troede jeg.
Men alt om alt, så "kommer jeg til" at sige det til min kæreste for et par dage siden, kunne ikke holde ud at gemme på det. Hun reagerer som man nu gør på den slags, og da hun tidligere har haft et dårligt forhold, og lovet sig selv ikke at starte på et sådan igen, bliver hun virkeligt følelsesladet - jeg kan se hun er såret, og jeg finder det svært at holde mine egne tårer tilbage - min skat skal ikke være ked af det, og slet ikke pga. mig.
Hun er på ingen måde fuldstændig afvisende, og jeg får da også lov at lave hende en lækker middag, men dagens eneste kys bliver da jeg sættes af hos mig selv, men et har vel også ret i sådan en situation?
Nu vil hun tænke over hvad hun vil, med mig forstås, og det her Her jeg har brug for råd.
Hvad kan jeg gøre for at få hende til at tilgive mig og beholde mig? Jeg kan garantere hende for at jeg ikke har i sinde at gentage lignende udskejelser, anede ikke at det betød så meget, blev også selv ramt. Har på fornemmelsen hun har lyst, men grundet hendes tidligere forhold kan jeg fornemme en, ganske begrundet, usikkerhed hos hende.
Jeg fik for lidt over 2 måneder siden, min første egentlige kæreste. Jeg er 22, og før den tid har den mest stået på fest og farver, og pigerne har været "kun for sjov", i få uger ad gangen, en følelse de piger har delt.
Så sker det, jeg ikke havde regnet med, dog håbet på, at jeg render ind i en jeg gerne vil meget mere med, selvom det nok er svært at bedømme med større sikkerhed efter så relativt kort tid(2mdr.). Men vi klinger i hvert fald godt sammen, deler samme personlighed, dog til en grænse, men de forskelligheder ryger i "hak".
Hun er bestemt ikke den "festabe" jeg, på godt og ondt, vist må kaldes.
Den abe kommer så desværre op i mig her for noget tid siden, da jeg er i byen med vennerne, og af uransagelige grunde "kommer jeg til", i et kort øjeblik, at kysse en fuldstændig tilfældig pige, vi har end ikke talt sammen.
Det er overstået på mindre end 2 sekunder, og jeg vælter videre med vennerne ud af baren vi netop er ankommet til - den var for fyldt - uden hverken at kunne huske den tilfældiges ansigt, eller have intentioner om at se hende igen. "Det var kun for sjov".
Jeg mærker dog en følelse jeg ikke har følt før, på den måde, som jeg træder ud af baren, en følelse af skyld.
Jeg har somsagt ikke haft tidligere forhold af alvorlig karakter, og havde simpelthen ikke skænket det en tanke at jeg kunne såre min dejlige skat - det var bare endnu en aften i byen, troede jeg.
Men alt om alt, så "kommer jeg til" at sige det til min kæreste for et par dage siden, kunne ikke holde ud at gemme på det. Hun reagerer som man nu gør på den slags, og da hun tidligere har haft et dårligt forhold, og lovet sig selv ikke at starte på et sådan igen, bliver hun virkeligt følelsesladet - jeg kan se hun er såret, og jeg finder det svært at holde mine egne tårer tilbage - min skat skal ikke være ked af det, og slet ikke pga. mig.
Hun er på ingen måde fuldstændig afvisende, og jeg får da også lov at lave hende en lækker middag, men dagens eneste kys bliver da jeg sættes af hos mig selv, men et har vel også ret i sådan en situation?
Nu vil hun tænke over hvad hun vil, med mig forstås, og det her Her jeg har brug for råd.
Hvad kan jeg gøre for at få hende til at tilgive mig og beholde mig? Jeg kan garantere hende for at jeg ikke har i sinde at gentage lignende udskejelser, anede ikke at det betød så meget, blev også selv ramt. Har på fornemmelsen hun har lyst, men grundet hendes tidligere forhold kan jeg fornemme en, ganske begrundet, usikkerhed hos hende.