11tilføjet af

Kvinders afhængighed af at pynte sig

Iflg en ny undersøgelse tænker 3 ud af 4 kvinder på at købe nyt tøj, sko, makeup eller andet de kan pynte sig med 6720 gange om ugen - det er 40 gange i timen. Som narkomaner føler mange af dem, at "rusen" ved indkøbet varer alt for kort tid - til gengæld er mange kvinder som ivrige efter at opnå denne rus, at de er parate til at bruge penge der egentligt var bestemt til husleje med mere på deres pyntegenstande.
Mænd er anderledes, men næppe mindre overfladiske - gennemsnitsmanden tænker åbenbart på sex hver gang der er gået 52 sekunder. Oplysningerne er fundet i denne artikel http://fpn.dk/penge/article1370560.ece
Som sagt var jeg til Rock under broen, og blev lidt chokeret over, hvor overfladiske folk efterhånden er. Er det virkeligt bare mig der har en fornemmelse af, at folk er ved at smide det gode liv overbord, i jagten på umiddelbar tilfredsstillelse? For hvordan kan et liv i afhængighed af sprut, tøj og sex være lykken?
tilføjet af

Lev stærkt, dø ung!

Var det ikke i 60érne dette slogan opstod?
Tror du ikke at det fordi mennesker i al almindelighed ikke har noget håb - hverken for et bedre liv her og nu, eller for fremtiden?
Derfor lever mange mennesker som det bibelen taler om i 1 kor. 15:32 '...lad os spise og drikke for i morgen skal vi dø'. (Esajas nævner det vist også et sted)
Personligt synes jeg at mange, især i vesten, bruger livet i materialistisk øjemed, fordi man skal nå at erhverve sig en masse inden man ikke kan mere, eller før livet er slut - eller også er man for hård ved sig selv, måske for at glemme livets barske realiteter.
I hvert fald går 2 Tim. 3:1-3 i opfyldelse i tiden nu.
tilføjet af

Jeg er helt enig

Ja, jeg er helt enig med dig. Det er sørgeligt og trist at se, hvordan folk spilder deres liv på den måde. Det er somom der er opstået en tyrkertro på, at livet i overhalingsbanen er "federe". Men livet i overhalingsbanen har altid været "bluff" som fører til menneskelig ulykke.
Jeg har det lidt, som når man ser narkomanerne på gaden: Hvor er det dog trist, men hvad søren kan man egentligt gøre? Hvis man fortæller dem om et bedre liv vil de jo synes det lyder urealistisk - selvom de måske godt selv kan se de er blevet "narret" af deres umiddelbare "lyster" (her bruger jeg ordet lyster i bred forstand, så det ikke kun handler om seksuelle lyster).
Jeg ved ikke om det er blevet specielt værre i de senere år - det er måske bare blevet mere åbentlyst, fordi folk nu ikke engang skammer sig over at være overfladiske længere, næ, det roses såmænd som den "rigtige" måde at være på. Og det er garanteret sjovt at følge sine lyster - lige indtil man opdager at man er blevet en slave af dem.
For flertallet kommer det forhåbentligt ikke så langt, selvom jeg chokeres mere og mere over at høre, hvad flertallet af mennesker åbenbart gør nu om dage. Men flertallet betaler også en høj pris, tror jeg, nemlig når de bliver bevidste om, at bagsiden af medaljen er, at de er "Palle alene i verden". Ingen bryder sig i virkeligheden om dem, udover så længe folk kan bruge dem til at tilfredsstille egne behov. Det er en høj pris at betale, tror jeg.
Jeg tror meget mere på det livslange ægteskab, hvor man vil hinanden det bedste, ligesom det kristne fællesskab er unikt, fordi det er baseret på Guds kærlighed til os, og derfor ikke afhænger af om vi er maksimalt attraktive (naturligvis er også troende kun mennesker, der i virkelighedens verden dømmer på det ydre, men i det mindste er vi meget bevidste om, at det er de indre værdier der tæller).
Tak fordi du svarede. Jeg har undret mig lidt over, hvor lidt interesse der var for mine indlæg om det overfladiske ved det moderne liv. Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste der føler sorg ved det jeg ser.
tilføjet af

rolig nu !

Selvfølgelig har mennesker i al almindelighed et håb for et bedre liv, - både nu og i fremtiden !
Man kan altså ikke, bare fordi at man oplever et par negative tendenser, kæmme alle over een kam.
Det er en kendsgerning at al den eksperimenteren m.h.t. til f.eks børneopdragelse, som vi her i vesten har praktiseret siden slutningen af 60erne, har haft en enorm negativ indvirkning på vores samfund.
Det er også sandt at forældre i mange tilfælde fravælger det ansvar de har med hensyn til at give deres børn en fornuftig opdragelse, og det mærker vi helt sikkert konsekvensen af nu.
Men, - det er altså noget som alle ansvarlige (politikere o.a.) er klar over, og det er altså ikke noget man sådan bare lige får lavet om på, det kommer til at tage lang tid.
Faktum er at vi i øjeblikket oplever en velstand (i dk) uden sidestykke, og det er i høj grad det der er med til at gøre mange af os mere eller mindre overfladiske, og sultne efter endnu vildere oplevelser.
Man kan imidlertid ikke bare generalisere, for der findes da heldigvis masser af unge mennesker der tror på fremtiden både for dem selv og andre.
I øjeblikket bugner bunken af ansøgninger til alle mulige forskellige ungdomsuddannelser, og flertallet af de unge mennesker har travlt med at skaffe sig en - ja, fremtid !
Vi ved at der er rift om lærepladser, studiepladser, og mange unge må være oppe på dupperne for at finde en tilpas billig bolig, så de kan "overleve" studie-årerne.
Sådan er det hvert år,og det lykkes da også for de fleste at klare skærene, få sig en uddannelse og derefter tage del i samfundet på en fornuftig måde - alt dette vidner ikke om mennesker der "ikke har noget håb", men om at de tror på fremtiden.
Desværre er der så også hvert år mennesker der af den ene eller anden grund falder uden for systemet, og måske langsomt begynder på en forkert livsbane, kommer ud i kriminalitet eller alkoholmisbrug og på den måde skaber problemer for samfundet.
Nu ved jeg jo at I som Jehovas Vidner ikke er specielt begejstret for længerevarende uddanneser, men set fra et samfundsmæssigt synspunkt, så er det altså den bedste medicin mod et samfund i forfald.
mvh arres
tilføjet af

Hej ignen E-V!

Jeg fik pludselig brug for at fortælle om min bror. Han er narkoman og alkoholiker, og alle i byen kender 'ham den tynde med hunden - ham der går så sjovt.'
Idag da jeg var på en cykeltur til byen, så mødte jeg min bror, som jeg elsker utrolig højt. Men hver gang jeg ser ham iblandt alle de fremmede mennesker, så får jeg lyst til at græde. Fordi jeg ved hvorfor han er som han er.
Da han var 15 fik vores far kræft i maven og døde. Kort tid efter fik min lillebror en underlig sygdom - han kunne pludselig ikke gå, så han kom til et nervesenatorium (i Hornbæk) og skulle trænes op til at gå igen(også hans fingre var ubrugelige). Der var han i næsten et år, han lærte at gå igen, men det blev aldrig helt godt. Vores mor begyndte at drikke, og endte et par år efter med at drukne sig i havnen. Det bevirkede at min bror begyndte at tage stoffer og drikke. I en alder af 20 var han 'færdig'.
Men derfor er min bror som han er, og går som han går.
Idag, da jeg så mødte min kære bror, så jeg godt hvor folk skævede efter ham. Også mig, da jeg begyndte at stå og sludre med ham. Han havde ingen penge - havde lige afleveret en masse flasker så han kunne købe noget mad til sin hund. Da jeg tog min pung frem og lånte ham et par hundrede var der en nydelig dame, som var ved at glo øjnene af led. Men det er der jo ikke noget at sige til...måske.
Men nogle gange. E-V, så skal vi prøve at se bagom situationen, ikke?. Der er tit en grund til at tingene ser ud som de gør.
Og gid alle mennesker havde et håb. Gid alle kunne tro på en Skaber, som vil os det godt.
Så er jeg overbevist om at 'det overfladiske' ikke ville findes.
Jeg respekterer dig for din hyldest til det livslange ægteskab. Dette overstiger mine evner, da jeg er en nævenyttig lille kone, som ikke kan underordne sig en mand. Men jeg synes det er dejligt at andre har et livslangt og dejligt ægteskab, og jeg læser og tænker over alle dine indlæg, selvom jeg ikke svarer.
Ha´det!
tilføjet af

Tak for den beretning

Tak for at du sådan åbner dig, angående din bror. Det er naturligvis ikke ham jeg har i tankerne - han tager jo ikke stoffer fordi han lige skulle feste maksimalt. Men idag taler man jo om party-drugs, som folk spiser for at gøre festen endnu bedre (eller måske i virkeligheden udholdelig). Det er da overflade!
Det er så fedt at ryge, det er så fedt at drikke sig stiv, det er så fedt at ryge sig skæv, det er så fedt at feste på speed osv. Er det virkeligt så fedt? Eller er folk bare så utilfredse med deres liv, at de absolut skal prøve at forbedre det?
Tidligere løb jeg meget, hvor min ven og jeg talte meget om "runners high" - at hjernen udskiller narkotikalignende stoffer under hård fysisk anstrengelse gennem længere tid, så man bliver "høj". Og jo, det var fedt, men det var også naturligt. Det kom naturligt med anstrengelsen.
Men det er bare ikke godt nok for de unge i dag. At blive "høj" er da noget man klarer med piller. Skidt med at det er unaturligt og skadeligt, for sådan gør man nu om dage, ligesom man drikker sig fra sans og samling. Ingen respekt er der for den krop vi har fået længere - den skal hele tiden forbedres med unaturlige stimulanser.
Og det er jo heller ikke nok længere. Det viser sig jo, at kroppen heller ikke er ordentligt designet af Vorherre - nogle ting er for små, andre er for store (især fordi vi ikke gider leve sundt), så det må ordnes. Ind under kniven under fuld narkose, for det kan vi da virkeligt ikke have! Nogle gange kan lidt steroider i samarbejde med styrketræning også benyttes til at redesigne skaberværket.
Hvad så om de bryster er skæve, eller tissemanden er for lille! Det er dine bryster og din tissemand, sådan som du fik det i dåbsgave. Pas på det, værdsæt det, i stedet for hele tiden at finde fejl ved dig selv, fordi du ikke er overfladisk nok (jeg taler naturligvis ikke dig personligt jeg taler til her). Prøv lige at overveje, hvad det er du gør, når du kritiserer din krop - du hylder overfladiskheden og knurrer af naturligheden.
Da jeg var barn sagde min mor ofte: "Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger". I dag tror jeg snarere jeg ville sige: "Vejen til helvede er brolagt med overfladiskhed og forfængelighed".
tilføjet af

hej ev..

..tak for dit svar.
Jammen vi er da enige et langt stykke hen ad vejen, der er virkelig en grim tendens til overfladiskhed og materialisme, - bare se hvordan de unge ter sig når de skal købe hus.
Det kan ikke blive stort og fint nok og alt skal være på plads med det samme (designer-køkken, spa bad, fladskærms tv og helst to biler i garagen) og for at det kan lade sig gøre, er man nød til at benytte sig af de såkaldte afdragsfrie lån. Trist udvikling !
Men jeg er nok knap så pessimistisk på sagen som du gør.
Så sent som i dag kunne man på tekst-tv læse, at de unges overdrevne alkoholforbrug er for nedad gående, og at vi derfor ikke længere har bundplacering i europæisk sammenligning.
Forleden dag kunne man læse at også skilsmisseprocenten går den rigtige vej. Færre bliver skilt.
Du taler om værdier der holder, og det er jo sandt at de åndelige værdier er de vigtigste, men jeg anser nu ikke det at uddanne sig eller at tjene penge for at være decideret negative værdier. Det er ganske enkelt nødvendig !
Det modsatte er afprøvet. Det hedder socialisme, - og det var ikke nogen succes 😉
Kvinderne pynter sig. Mændene tænker på sex. Jammen har det ikke altid været sådan, - i det gamle Ægypten brugte kvinderne sminke, og gik op i tøj og smykker, og mændene har sikkert kunne li' det.
De Israelittiske mænd faldt for de omboende kvinders skønhed og æggende dans 😮, så den taktik er ikke ny.
Samfundet går ikke i stå af den grund.
Det er imidlertid sandt at de kristne moralværdier har trange kår, og der ligger en stor opgave forude hvis de skal genindføres.
Jeg er selv gift med min ungdoms kærlighed nu på 28.år, - og jeg kunne ikke tænke mig at leve det eksperimenterend liv som du beskriver, - men tro mig, vi er ikke alene 🙂
mvh arres
tilføjet af

Ikke længere førsteplads i druk...

Det er jeg ualmindelig glad for at høre - jeg håber udviklingen fortsætter meget langt i samme spor.
Når det gælder skilsmissetallet tror jeg imidlertid de gode tider hænger sammen med konjukturerne. Når krybben er tom bides hestene som bekendt, og det gælder også i ægteskabet. Men hvis vi nu kunne hæve os over hestenes niveau og elske hinanden, også i modgang, ville meget vist være nået. Men det er jo ikke let, når man har en forbrugermentalitet til sin partner, for så falder brugsværdien jo når "krybben bliver tom".
At israelitterne var nogle fjolser, der faldt for fremmede kvinders seksuelle værdier viser blot, at israelitterne var nogle fjolser, ikke at det var i orden. Det kan da godt være samfundet fortsætter, alligevel, men det bliver da et tomt og menneskefjendsk samfund, der er så ligegyldig overfor prioriteringen af, hvad der virkeligt tæller.
Men jeg ved da godt vi ikke er alene. Heldigvis kender jeg mange mennesker med hjertet og værdierne på rette sted. Men det var alligevel noget af en øjenåbner for mig at være til "Rock under broen" - det var bestemt ikke musikken jeg havde i hovedet da jeg vendte hjem, men det jeg havde set med egne øjne.....
tilføjet af

Nyd livet

"hvordan kan et liv i afhængighed af sprut, tøj og sex være lykken?"
Hvornår er man afhængig? Altså jeg kan godt lide alkohol og hvis jeg er i besiddelse af det kunne jeg også godt nyde en joint. Men jeg er ikke afhængig af nogle af delene. Ej heller sex (egentlig et godt stykke tid siden jeg sidst har fået noget, men fuck det). Mht. tøj vil jeg heller ikke sige jeg er afhængig. Det er yderst sjældent jeg køber tøj.
Jeg er enig i at der er nogle/mange der går meget op i varemærker og have sex med Gud og hver mand alene af den grund at dette giver en hvis form for status, og ikke for at nyde livet.
tilføjet af

Livskvalitet

Jeg synes jo heller ikke jeg prædiker forsagelse af livets goder - men jeg synes dyrkelsen af nogle bestemte aspekter af livet har teget overhånd. Altså når vi ser på det som samfund betragtet. Men jeg siger jo ikke det har taget overhånd for dig personligt - jeg aner jo ikke noget om dit liv (i hvert fald ikke ret meget).
Jeg vil jo synes, at hvis det er rigtigt at gennemsnitsmanden tænker på sex hver gang der er gået 52 sekunder, jamen så lyder det som afhængighed i mine ører. Jeg tror sådan en mand har svært ved at blive tilfredsstillet seksuelt - hans liv må være en evig jagt efter den næste seksuelle rus.
Hvis en kvinde tænker på indkøb af personlige pyntegenstande hver gang der er gået 90 sekunder, tror jeg altså heller ikke hun nogensinde bliver tilfredsstillet af sine indkøb - så må hendes liv tilsvarende værende en evig jagt på det næste "sus", til stor ærgrelse for hendes bankrådgiver.
Eller hvis man pr. automatik tænker, at man skal være stiv i næste weekend (og ligefrem glæder sig til det) - jamen så lyder det i mine øjne som en alkoholafhængighed, hvor man ikke bliver tilfredsstillet, men jager den næste lejlighed til at drikke sig selv fra sans og samling.
Når jeg taler med folk, kan jeg da godt høre der også findes helt andre øjne på de spørgsmål. Men jeg tror virkeligt ikke man kan blive lykkelig, hvis man ikke kan blive tilfredsstillet ordentligt. Naturligvis er sex, alkohol og nyt tøj i orden - det er afhængigheden jeg stiller spørgsmålstegn ved. Fordi der så ikke længere er tale om variation i livet, som krydrer tilværensen på behagelig vis - nej, så er der tale om et egentligt behov man er nødt til at tilfredsstille for ikke at gå rundt som en løve i et bur: den afhængige har mistet retten til lykken ved tingene; for ham drejer det sig om at holde abstinenserne på afstand.
tilføjet af

Lykke

"Jeg vil jo synes, at hvis det er rigtigt at gennemsnitsmanden tænker på sex hver gang der er gået 52 sekunder, jamen så lyder det som afhængighed i mine ører"
Tja, det kan der være noget om:-D Jeg tænker også (utrolig) meget på sex, men måske ikke så meget igen. Hvor har du de tal fra?
"Hvis en kvinde tænker på indkøb af personlige pyntegenstande hver gang der er gået 90 sekunder, tror jeg altså heller ikke hun nogensinde bliver tilfredsstillet af sine indkøb"
Jeg er fuldkommen enig. Mener også vi lever i et samfund der er præget af at vi helst ikke skal være tilfreds. Vi skal have en god karriere, kæreste, sex, børn og det nyeste og smarteste tøj og andre forbruger-genstande. Hader reklamer!
"Eller hvis man pr. automatik tænker, at man skal være stiv i næste weekend"
Hhhmm, jeg plejer jo at gå i byen hver weekend. Jeg tror bare ikke jeg vil kalde det afhængighed. Men igen, det er måske lidt svært at skelne mellem et "behov" og så "lyst".
"hvor man ikke bliver tilfredsstillet"
Det er hel rigtig at man kun bliver tilfredsstillet i et par timer, og så vender "tørsten" tilbage. Livstørsten kan ikke slukkes med alkohol, men når man er 100% bevidst om dette (hvilket jeg mener jeg og mine venner har), mener jeg ikke man har noget problem. Det man glæder sig til er jo heller ikke kun rusen, men i særdeleshed det sociale engegement og hyggen der opstår.
"jeg tror virkeligt ikke man kan blive lykkelig, hvis man ikke kan blive tilfredsstillet ordentligt"
Enig. Lykken er noget der ikke kræver kunstige virkemidler men derimod individets viljestyrke til at forbedre sin mentale situation - eller måske snare andres situation. Ønsket om at glæde andre smitter som regel af på ens eget humør. Men det bør være et oprigtig ønske og ikke blot for at leve op til andres forventninger.
tilføjet af

Tallene har jeg fra

SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.