Kunst-støtte genbesøgt!

Jeg ved godt at mange mener at denne debat er dybt forældet, og føler sig hensat til 60erne...Men jeg vil nu godt bidrage med et lidt andet perspektiv.
Jeg har sådan set ikke noget problem med det øknomiske i kunst-støtten - jeg ved ikke præcist hvor meget der gives årligt til kunstnere, men tvivler på det er særligt meget (ret mig gerne!)
Mit problem ligger i det ideologiske; kan man købe sig til god kunst? Hvis man gør kunst til et arbejde, gør man så ikke kunst til et håndværk, i modsætning til kunst, som jeg ser som noget der kommer ud på trods af alting, fordi vigtig kunst nok skal finde komme frem, selvom det ikke støttes af staten?
Jeg kender ingen eksempler på statsstøttet kunst som har været signifikant, så der må i gerne lige hjælpe.
Jeg har desuden et kæmpe problem med kunstnere der mener at deres bidrag "skal honoreres på lige fod med lægers og forskeres bidrag". Det er vammel værdirelativisme som ikke har plads i den virkelige verden.
Nogen tanker?

og er uundværlig som bevis for hvor langt et samfund har bevæget sig. Er selv kunstelsker og - samler.
Et samfund af vores karat som er uendeligt rigt bør kunne lade personer med særlige talenter have en rimelig livsløn.
Signifikant kunst, der har været statsstøttet: Asger Jorn fik legater, Claus Rifbjerg er vist livsvarigt på støtten, Carl Henning Petersen har vist også modtaget legater i sine tidlige periode.
Du kan blive ved, at remse. Alle vore vidunderlige kunstnere har i perioder været fattige og været på finansloven.

"og er uundværlig som bevis for hvor langt et samfund har bevæget sig."
Bevis overfor hvem? Jeg har ikke brug for at bevise overfor nogen at jeg lever i et avanceret samfund.
Desuden er der mange andre gode måder at bevise på man er nået langt end lige kunst.
Og i sidste ende, ville stor kunst ikke komme på trods af at kunstneren ikke var på støtten? Rifbjerg har jo feks. ikke ligefrem leveret stor kunst hele sin ultra-lange karriere - og jeg har et stort problem med at nogen gør kunsten til et håndværk (hvilket sker hvis det bliver et håndværk, som man "ansættes" for)

et permanent kunstmarked hvor Omkring 400 kunstnere kunne udstille og sælge deres ting, de som solgte mest kunne få lidt ekstra plads og de der ikke solgte noget måtte udskiftes så andre kunne prøve og være med jeg havde sat det hele op med tegninger og organisation og tilbudt mig som professionel kunstner (i over 50 år) at hjælpe med planlægningen, svaret jeg fik var at Ministeriet ikke patrosinerede private formål.
det var ellers en måde hvor kunstnerne kunne skabe sig et professionelt liv uden at blive udnyttet (sættes i stald kalder Kunstgalerierne det)eller betale for at udstille
Det ville blive en kæmpe turistattraktion for København hvis det blev lavet ordentligt, og publikum ville kunne se hvad det er som sælger og derfor interesserer publikum, i stedet for det gylde som driver ned over galleriernes vægge og lærreder som kunstnerne (staldyrene) producerer på samlebånd for at være redskab for de sorte penges klatvaskemaskine.
Det er absurd at alle andre kunstgrene får penge for deres kunst mens billedkunstnere skal betale for at udstille, og det er ikke småpenge vi her taler om.