KUN et menneske!

Jeg er altså kun et menneske, en ganske lille en af slagsen.
Jeg laver også fejl, ligesom alle andre, men mine fejl er ikke i orden at lave.
De tror jeg er superpigen, jeg klarer alt, jeg kan alt, men inden i falder jeg sammen.
Indeni er der et kaos, og en stemme der bare skriger ”hjælp”!
Jeg ved godt, jeg hverken er bedre end alle andre, og måske er jeg heller ikke engang værre end alle andre.
Jeg er jo bare mig, lille mig. Skrøbelige mig, triste mig, men stadig superpigen der skal klare alt, hende der skal kunne gøre alt, og stadig være frisk, og glad og føle lykke når aftentimeren falder på.
men ej… hvorfor ser de mig dog ik bare som den jeg virkelig er ?
Jeg er jo ikke så skræmmende endda, jeg har bare brug for hjælp. Deres hjælp. Deres forståelse. Men nej.
- Så derfor, bland jer udenom. Når I alligevel ikke engang prøver at forstå bare et par af mine problemer, kan i lige så godt bare blande jer udenom.
Jeg klarer det jo alligevel selv, sådan som jeg altid har gjort.
Men kan i ikke bare forstå?
Forstå, at jeg gør hvad jeg kan, det jeg føler er det bedste, jeg prøver sku virkelig.
Men i ser bare igennem fingrene med det, jeg er bare ikke god nok, men stadig en superpige der skal alt selv?
Sikke noget pis, rent ud sagt!
Kan i dog ikke bare ta’ mig PRÆCIST som den jeg er?
Hvorfor skal jeg laves om?
ser I slet ikke hvor ked af det, og såret jeg bliver?
nej I ser intet, i ser kun det i vil se, alle mine fejl, og i skubber mig væk på grund af dem.
HVORFOR?
Jeg ved jeg laver fejl, lige som alle andre, og jeg skal nok selv tage konsekvensen af dem.
Men kan i dog ikke bare ta’ mig som jeg er?
Det gør alt for ondt, at være en anden for jeres skyld.
-Se mine tårer, og trøst mig.
-Prøv i det mindste og forstår, og støt mig.
Jeg er KUN et menneske!

Hvis du acceptere alle andre, påtrods af deres fejl!

de og I?
Hvad er det de vil lave om ?

hejsa,
og tak skæbne... jeg vidste ikke at der var flere af "os"! Jeg er ikke perfekt - jeg laver fejl! jeg ved godt at i tror at jeg er et super-menneske, altid glad og altid på toppen... det vil jeg også gerne være, men jeg laver altså også fejl - så lad være med at blive så skuffet over mig når det sker... for fa... da jeg har vel også ret til at blive ked af det når min verden "falder sammen" og lave dumme fejl når jeg glemmer at være perfekt... Det værste er jo ikke at man har lavet en fejl - det kan jeg nemlig sagtens selv leve med - det værste er at i bliver så skuffede...
Kram fra en der ikke er perfekt

Vi laver alle fejl :-)
Nogle af os er i stand til at dække over fejlene eller fortrænge dem.
Nogle af os kan næsten ikke træde hen over vore egne fejl og komme videre.
Nogle af os står på andres følelser.
Nogle af os træder vore egne følelser under fode.
Nogle af os hjælper andre.
Nogle af os er os selv nærmest.
De færreste af os kan acceptere andre, PRÆCIST som de er.
De fleste af os vil ændre på dem, der er os nærmest.
Nogle af os forstår ikke følelser.
Nogle af os føler med andre.
Nogle af os er fastlåst i vore egne følelser.
Nogle af os tør ikke føle.
Hver enkelt af os er noget helt særligt.
Hver enkelt af os er værdifuld på sin egen måde.
Mennesker, altså :-)

Nu er jeg også forvirret; jeg kunne ikke ved hvem er I og de. Men som du også sikkert ved, det er menneskeligt at fejle. Du skal ikke være en anden for andres skyld. Hvis du er selv en perfektionist,så må du prøve at gøre noget ved det. Det er dig der skaber dit liv, ikke nogen andre. Jeg tror, at det vil være en god ide, hvis du sætter grænser for dem (I og de). Hvis du ikke står for din sag, så hvem vil gøre det for dig?
MVH

Men dine omgivelser kan ikke læse dine smerter, hvis
du ikke viser dem fysisk. Dermed kan de hellere ikke
reagere på dem.
Husk! Hvis nogen prøver at give dig en hånd, så
lad være med at slå hånden af dem. Eller svine dem til.
For det vil have den direkte modsatte effekt.
Held og lykke.

Nu skal du stoppe.
Du har INGEN fejl.
Bare vær den du er og verden vil falde i hak med dig.
Husk at du er centrum i dit eget univers!
/t

Hej min ven,
jeg fik gåsehud da jeg læste din skrivelse - for det kunne lige så godt være mig der havde skrevet det.
Men kære ven - jeg har svaret - selvfølgelig får du ikke kærlighed og tryghed - for du har alle dage vist, at vendte de alle dig ryggen - så skulle du nok klare det hele selv. - det er i hvert fald min erfaring.
jeg er også en sej lille en - ud ad til - men ingen - ej heller mine forældre, tror at jeg græder mig selv i søvn over al den modstand jeg konstant møder - og som jeg ikke har nogen at dele med.
Hvorfor blev vi som vi blev? har du også søskende der var søde og pligtopfyldende?
Fik du også altid - uberettiget- skyld for alt?
føler du at du selv er den eneste der vil dig det godt?
Jeg ved hvordan du har det, og jeg vil frygtelig gerne i kontakt med dig - lige så meget for min egen skyld.

Ved du hvad - min gode letitgrowe - hvis du er så interesseret i hvordan mennesker har det og virker som du skriver i din profil - så ville du ikke skrive et provokerende spørgsmål til én der virkelig har behov for moralsk opbakning - ja faktisk ville du slet ikke spørge om noget på nuværende tidspunkt. du kan ikke forstå hendes brev - ergo - ved du intet om emnet! - så lad være med at gøre ting værrer for hende ved at stille spørgsmål ved de følelser hun beskriver