Konsekvensernes time nærmer sig
Nej, undskyld, det er ikke en terrorist-ting. Det er udløbet af tålmodigheden (og nysgerrigheden). Og længslen efter lidt kvalitet, efter den gode kloge lærer, der deltager og samtidig bidrager -længslen om at blive klogere, at få mere forstand på og om de ting jeg interesserer mig for. Og som mange andre tilsyneladende interesserer sig for.
End ikke på fronten for grovkornede bemærkninger har der været noget specielt eller noteringsværdigt. Kun få stjerneskud og lidt ægte engagement. Kun en forsvindende, en aftagende seriøsitet. Sikkert alle, som jeg, på jagt efter fora, der virker ved forstandens og eftertankens, måske endda besindighedens og tvivlens kraft - som søger, efterprøver og udfordrer. En enfoldig utopi, formodentlig.
F. eks. kan jeg vistnok ikke forstå, hvorfor vores folkeskole skal bruge så meget tid på at lære børnene håndskrift vel vidende, at resten af deres liv skal de bruge tastaturer, trykfølsomme dimser, "tale-til-tekst" faciliteter, menustyrede dippedutter og joys i mange forskellige udformninger? Hvorfor så bruge tid på at lære alle børn, med rette hånd at skrive bogstaver? Et enfoldigt spørgsmål, ja, måske, men tænk over det. Tænk over alt det andet børnene absolut må lære for at kunne forstå og for at kunne følge med i samfundet!!!! Følge med i samfundet? Er det nu en given størrelse, som børnene avles til at passe ind i? Kan institutionslivet beskrives som en slags underleverandørbranche, der leverer grovsorteret halvfabrikata til folkeskolens og alle ungdomsuddannelsernes sorterede værdiforædling, for så endelig at kunne levere tilrettede og tilpasningsegnede brikker og komponenter til samfundsmaskinens forskellige selvopretholdelsesbehov? En enfoldig eftertanke, ja vist?
Jeg er ikke tilhænger af, at ting skal gøres mere komplicere end nødvendigt, men jeg funderer tit over, hvad jeg skal svare børn, når de spørger "må man slå"? Spørger de da om det. Ja, det er der faktisk nogen der gør, der er endda børn der spørger "må man slå igen"? Uanset om mit enkle svar er JA eller NEJ, så har mange af børnene mange fantastiske og relevante følgespørgsmål, spørgsmål hentet fra hverdagen, fra Tv og film, fra forhold i hjemmene, fra samspillet i gruppen på legepladsen! Børn lærer kun lidt af lange forklaringer, de suger derimod til sig fra de rollemodeller voksne stiller til rådighed. Vores adfærd, som voksne, er altså en vigtig (måske afgørende) faktor i børnenes dannelse. Er vi, og vores "svar" via denne "konstruktion" vigtige led i fødekæden til samfundsmaskinens opretholdelse? Lidt langt ude betragtning? Enfoldig reflektion, sikkert?
Hvor gammelt er vores samfundssystem? Og dermed, er det egnet til at styre det samfund, det i dag er "system" for? Udviklingen, den så højt besungne, er den løbet fra vores samfundssystem, f.eks. fra vores demokratiske system? Eller er det, ret beset, de til enhver tid værende samfundsmaskineoperatører, der styrer os den vej samfundsudviklingen bevæger sig? Hvem er disse operatører egentlig. Har vi valgt dem? Og har vi diskuteret retningen - endsige vidst at retningen var på valg? Ville VORES system kunne certifiseres og produktansvarsforsikres ved en evt. lancering som eksportvare? Næ, nu bliver det vist lige lovligt outreret, du enfoldige.
Politikere, medier, forvaltning, solidaritet, pædagogik, fordelingspolitik, regeringens hundeudvalg og mange andre emner står på spring. Hvor finder man en debat, et forum, hvor vi almindelige kan deltage, med åben pande som det det står i et klenodie fra sangskatten, hvor vi kan deltage og blive klogere, få mod- og medspil, hvor kan vi søge ny viden og inspiration til dette påtvungne forandringsparate liv på en karrusel, vi end ikke vidste vi var stået på! Så så, lille borger, nu ikke så hjælpeløs. Vi finder et aktiveringstilbud til dig, og husk på, at når du er under det sociale system, så vil vi ikke have noget pjat med civil ulydighed o.lign.
- enfoldige -
End ikke på fronten for grovkornede bemærkninger har der været noget specielt eller noteringsværdigt. Kun få stjerneskud og lidt ægte engagement. Kun en forsvindende, en aftagende seriøsitet. Sikkert alle, som jeg, på jagt efter fora, der virker ved forstandens og eftertankens, måske endda besindighedens og tvivlens kraft - som søger, efterprøver og udfordrer. En enfoldig utopi, formodentlig.
F. eks. kan jeg vistnok ikke forstå, hvorfor vores folkeskole skal bruge så meget tid på at lære børnene håndskrift vel vidende, at resten af deres liv skal de bruge tastaturer, trykfølsomme dimser, "tale-til-tekst" faciliteter, menustyrede dippedutter og joys i mange forskellige udformninger? Hvorfor så bruge tid på at lære alle børn, med rette hånd at skrive bogstaver? Et enfoldigt spørgsmål, ja, måske, men tænk over det. Tænk over alt det andet børnene absolut må lære for at kunne forstå og for at kunne følge med i samfundet!!!! Følge med i samfundet? Er det nu en given størrelse, som børnene avles til at passe ind i? Kan institutionslivet beskrives som en slags underleverandørbranche, der leverer grovsorteret halvfabrikata til folkeskolens og alle ungdomsuddannelsernes sorterede værdiforædling, for så endelig at kunne levere tilrettede og tilpasningsegnede brikker og komponenter til samfundsmaskinens forskellige selvopretholdelsesbehov? En enfoldig eftertanke, ja vist?
Jeg er ikke tilhænger af, at ting skal gøres mere komplicere end nødvendigt, men jeg funderer tit over, hvad jeg skal svare børn, når de spørger "må man slå"? Spørger de da om det. Ja, det er der faktisk nogen der gør, der er endda børn der spørger "må man slå igen"? Uanset om mit enkle svar er JA eller NEJ, så har mange af børnene mange fantastiske og relevante følgespørgsmål, spørgsmål hentet fra hverdagen, fra Tv og film, fra forhold i hjemmene, fra samspillet i gruppen på legepladsen! Børn lærer kun lidt af lange forklaringer, de suger derimod til sig fra de rollemodeller voksne stiller til rådighed. Vores adfærd, som voksne, er altså en vigtig (måske afgørende) faktor i børnenes dannelse. Er vi, og vores "svar" via denne "konstruktion" vigtige led i fødekæden til samfundsmaskinens opretholdelse? Lidt langt ude betragtning? Enfoldig reflektion, sikkert?
Hvor gammelt er vores samfundssystem? Og dermed, er det egnet til at styre det samfund, det i dag er "system" for? Udviklingen, den så højt besungne, er den løbet fra vores samfundssystem, f.eks. fra vores demokratiske system? Eller er det, ret beset, de til enhver tid værende samfundsmaskineoperatører, der styrer os den vej samfundsudviklingen bevæger sig? Hvem er disse operatører egentlig. Har vi valgt dem? Og har vi diskuteret retningen - endsige vidst at retningen var på valg? Ville VORES system kunne certifiseres og produktansvarsforsikres ved en evt. lancering som eksportvare? Næ, nu bliver det vist lige lovligt outreret, du enfoldige.
Politikere, medier, forvaltning, solidaritet, pædagogik, fordelingspolitik, regeringens hundeudvalg og mange andre emner står på spring. Hvor finder man en debat, et forum, hvor vi almindelige kan deltage, med åben pande som det det står i et klenodie fra sangskatten, hvor vi kan deltage og blive klogere, få mod- og medspil, hvor kan vi søge ny viden og inspiration til dette påtvungne forandringsparate liv på en karrusel, vi end ikke vidste vi var stået på! Så så, lille borger, nu ikke så hjælpeløs. Vi finder et aktiveringstilbud til dig, og husk på, at når du er under det sociale system, så vil vi ikke have noget pjat med civil ulydighed o.lign.
- enfoldige -