Er det her søvngængeri..?

Ca hver 2. nat vågner jeg ved 4-5 tiden efter at ha drømt at jeg befandt mig i et lille rum...
Jeg står så op i bæl ravende mørke(da jeg først lige skal hen og tænde lyset på væggen). Inden jeg nogen sinde når så vidt, rager jeg rundt i mørket og leder efter noget fra drømmen... For jeg tror hele tiden at det er den vej jeg skal for at komme ud og tisse... Efter jeg så har ledt forgæves et minuts tid...blir jeg overbevist om, at jeg faktisk befinder mig i vågen tilstand og bare skal hen og trykke på den sk... afbryder for at få noget lys....
Og med ét kommer jeg til mig selv igen, efter at ha tændt noget lys...
Hvis det her er søvngængertrance...må det i hvert fald være en mild form...
Ellers synes jeg ikke ligefrem, jeg lider af nogen sygdomme...eller angst... Endnu i hver flad...
Og så er jeg midt i 30´erne
Det er måske bare et godt bevis på, hvordan mørke kan hypnotisere én..?
Er iøvrigt et B-menneske

Hejsa
Jeg tror ikke at det du oplever er det jeg forstår ved søvngængeri. Sådan som jeg har opfattet det, så er man faktisk i ret dyb søvn når man går i søvne. Var søvnen ikke så dyb, vil jeg tro at man bare vågnede fordi tissetrangen melder sig.
Grunden til at jeg tror at man er ret dybt inde i søvnen, er at underbevidstheden tager over. Min kammerat er et godt eksempel på det. Han blev af sine forældre fundet udenfor, hvor han vandrede rundt. De boede på en gård, og der var rigeligt plads at vandre rundt på. Det noget bemærkelsesværdige var at han i sit søvngængeri evnede at styre udenom diverse forhindringer. Visse af forhindringerne kunne faktisk være gået ud over hans helbred. Dels lå der lægter med søm i som stak direkte opad. Som om han dog havde en form for "radar" styrede han udenom disse fælder.
Forældrene fulgte ham et stykke tid. De tog det råd meget alvorligt at man ikke bør vække en søvngænger. Tror dog at de på en eller anden måde havde gjort sig bemærkede hvis det havde handlet om timer - ligefrem. Faren skulle jo fodre grise og moren skulle på job på det lokale sygehus. Der er trods alt grænser.
Han slap fra det uden hverken fysiske eller psykiske mén.
Ved ikke om du kan bruge dette, men jeg fik da lejlighed til at slippe af med denne histore. Og lidt relevans har den da?
ZZ