Hvorfor er pensionssystemet blevet så stort?
Hvorfor er flexjob/pension/sygedagpenge-systemet vokset så stort?
Mit gæt er: fordi loftet er blevet lavere!
Udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet har stor betydning for, om folk bliver optaget som medlemmer af samfundet: i tider hvor efterspørgslen på arbejdskraft ikke er stor, vælger man selvfølgelig den bedste. Og den bedste er en, som er velkvalificeret og begår sig godt socialt. Læs stillingsannoncer: de sociale færdigheder fremhæves godt og vel lige så meget som de faglige. Men det betyder så bare, at den dårligste bliver sorteret fra.
Men der sker bare for dem, som hele tiden sorteres fra, at de ikke får trænet den sociale side, som er så vigtig i dag – og da VKO skar efteruddannelsen væk, får de heller ikke trænet den faglige. Og så er en nedadgående spiral gået i gang. - For hvad med identitetsfølelsen og selvværdet? Folk måles og vurderes på, om de er i arbejde. Det kan godt give et slag på selvværdet, men lavt selvværd tolereres IKKE i dag.
Så er der dem, med skjulte handicaps og småhandicaps – de er også blevet sorteret fra i ansøgerbunken. - Samtidig har kommunerne sparet alt væk, som kunne hjælpe dem. Psykologhjælp f.eks. findes ikke længere som en mulighed – den mulighed fik VKO fjernet. Så.....dem med psykiske problemer står altså svagere end alm. arbejdsløse i forhold til jobmarkedet, fordi de samtidig har andre forhindringer at skulle slås med.
Samfundsretorikken har heller ikke hjulpet: ord som ressourcestærk/ ressourcesvag er blevet brugt så ofte, at de er indgået i det danske sprog. Men hvad dækker de? Og hvem har opfundet dem?
En ressourcestærk – er det en som er ”i flow” og i arbejde? - Og en ressourcesvag – er det en som er ”ude af flow” og ikke i arbejde? Eller hvad dækker de? Handler det ikke om træning og accept? Alle kan vel blive gode til noget, hvis de blev trænet i de ting, de kan?
Skærpede krav indenfor uddannelsessystemet har også lukket dørene for nogen. Reglerne siger stop for videreuddannelse, hvis man ikke opfylder ganske bestemte kriterier, - også selvom man kan være fuld af talent på andre områder. - Og i realiteten kunne blive en stor skatteyder. Se lige denne her: http://www.sol.dk/debat/89-arbejdsloshed/2494641-hvorfor-er-du-arbejdslos/2579692
Medierne har også været gode til at definere, hvordan man skal være et menneske med succes: fuld fart på og ”i flow”. Det kan da godt få mange til at føle, de aldrig kan komme med op på den vogn, og så giver de op på forhånd.
Så den sociale grovsortering i ”får” og ”bukke”, tror jeg, har haft meget at sige mht. syge/dagpenge-systemets omfangsrige størrelse. Man afhjælper ikke problemet ved at smide folk på kontanthjælp, som nogen tror, fordi de skal have tallene til at se pænere ud. Man afhjælper det heller ikke ved straf og mistænkeliggørelse, som det praktiseres ude i kommunerne. Kommunerne kunne gøre meget for ”hjælp til selvhjælp” i stedet for at fokusere på folks begrænsninger og kontrollere alle over en kam (selvom nogen snyder). Og så tror jeg, at systemet ville skrumpe, hvis samfundet samtidig accepterede, at folk har fejl og ikke kan yde så meget som de allerbedste og top-tunede. Det er en holdningsændring der skal til, hvis så mange ikke skal marginaliseres og lukkes ude. Samt mange flere jobs.
Mit gæt er: fordi loftet er blevet lavere!
Udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet har stor betydning for, om folk bliver optaget som medlemmer af samfundet: i tider hvor efterspørgslen på arbejdskraft ikke er stor, vælger man selvfølgelig den bedste. Og den bedste er en, som er velkvalificeret og begår sig godt socialt. Læs stillingsannoncer: de sociale færdigheder fremhæves godt og vel lige så meget som de faglige. Men det betyder så bare, at den dårligste bliver sorteret fra.
Men der sker bare for dem, som hele tiden sorteres fra, at de ikke får trænet den sociale side, som er så vigtig i dag – og da VKO skar efteruddannelsen væk, får de heller ikke trænet den faglige. Og så er en nedadgående spiral gået i gang. - For hvad med identitetsfølelsen og selvværdet? Folk måles og vurderes på, om de er i arbejde. Det kan godt give et slag på selvværdet, men lavt selvværd tolereres IKKE i dag.
Så er der dem, med skjulte handicaps og småhandicaps – de er også blevet sorteret fra i ansøgerbunken. - Samtidig har kommunerne sparet alt væk, som kunne hjælpe dem. Psykologhjælp f.eks. findes ikke længere som en mulighed – den mulighed fik VKO fjernet. Så.....dem med psykiske problemer står altså svagere end alm. arbejdsløse i forhold til jobmarkedet, fordi de samtidig har andre forhindringer at skulle slås med.
Samfundsretorikken har heller ikke hjulpet: ord som ressourcestærk/ ressourcesvag er blevet brugt så ofte, at de er indgået i det danske sprog. Men hvad dækker de? Og hvem har opfundet dem?
En ressourcestærk – er det en som er ”i flow” og i arbejde? - Og en ressourcesvag – er det en som er ”ude af flow” og ikke i arbejde? Eller hvad dækker de? Handler det ikke om træning og accept? Alle kan vel blive gode til noget, hvis de blev trænet i de ting, de kan?
Skærpede krav indenfor uddannelsessystemet har også lukket dørene for nogen. Reglerne siger stop for videreuddannelse, hvis man ikke opfylder ganske bestemte kriterier, - også selvom man kan være fuld af talent på andre områder. - Og i realiteten kunne blive en stor skatteyder. Se lige denne her: http://www.sol.dk/debat/89-arbejdsloshed/2494641-hvorfor-er-du-arbejdslos/2579692
Medierne har også været gode til at definere, hvordan man skal være et menneske med succes: fuld fart på og ”i flow”. Det kan da godt få mange til at føle, de aldrig kan komme med op på den vogn, og så giver de op på forhånd.
Så den sociale grovsortering i ”får” og ”bukke”, tror jeg, har haft meget at sige mht. syge/dagpenge-systemets omfangsrige størrelse. Man afhjælper ikke problemet ved at smide folk på kontanthjælp, som nogen tror, fordi de skal have tallene til at se pænere ud. Man afhjælper det heller ikke ved straf og mistænkeliggørelse, som det praktiseres ude i kommunerne. Kommunerne kunne gøre meget for ”hjælp til selvhjælp” i stedet for at fokusere på folks begrænsninger og kontrollere alle over en kam (selvom nogen snyder). Og så tror jeg, at systemet ville skrumpe, hvis samfundet samtidig accepterede, at folk har fejl og ikke kan yde så meget som de allerbedste og top-tunede. Det er en holdningsændring der skal til, hvis så mange ikke skal marginaliseres og lukkes ude. Samt mange flere jobs.