Knust igen...men er der egentlig lys for enden

Kære Helle,
Jeg sidder nu her IGEN og er netop endnu engang (føle jeg) blevet fundet uværdig og ligegyldig. Jeg troede at jeg denne gang havde fundet den rigtige sjælepartner i mit liv , en uendelig dejlig ro, vi har kommunikeret fantastisk i nogle uger - og vi havde første date for nogen tid siden og ALT gik vidunderligt. Nu har han så pludselig fundet ud af at han skal have styr på sin situation (læs: liv)... går jeg ud fra. Jeg tror han ser/taler med andre lige pludselig og han slettede mig her til aften fra en af de populære venne/chat-sits og lukkede sin mailboks (meget pludseligt)efter han havde skrevet den mystiske SMS-besked om at måtte have styr på sig selv og svarer lige pludselig overhovedet ikke tilbage. Jeg føler ikke rigtig at jeg er værd at elske, jeg har faktisk aldrig følt det fra hverken familie eller meget nære "venner".
Jeg har gennem de sidste 3 år virkelig prøvet at arbejde med mig selv og udvikle mig, at blive en HEL person som egentlig har det godt med sig selv og sit liv...MEN jeg formår vist ikke at formidle dét til omverdenen. Jeg vil så gerne finde én at være sammen med og har faktisk udvalgt dem jeg har datet med omhu efter at have talt med dem og været åben og ærlig overfor dem. Men, mit problem er tilsyneladende at jeg kører rundt i den samme rille og kun løber ind i...well, den samme slags mænd og i det hele taget personer, som ikke rigtig vil mig...og vil mig det godt. Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg gør galt og jeg har virkelig, virkelig prøvet at være "mig selv", som er en betænksom, sød og rolig empatisk person (i bund og grund)- det er ikke fordi jeg har besvær med at møde mennesker af begge køn og jeg har som sådan ikke problemer med at bevare kontakten - faktisk fortæller folk mig gerne at jeg er alt ovnstående....men et kærligt, intimt, roligt og trygt liv/forhold kan jeg bare ikke få og jeg er virkelig altoverskyggende ved vejs ende.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal kunne fortsætte i denne kolde, "ensomme", sære (egoistiske) verden....og jeg vil det i hvert fald ikke alene, mere. HVAD er dét jeg gør galt....kan du se/mærke/føle hvad det er der sætter en stopper for, at jeg finder mening med mit liv, kan finde kærlighed og tosomhed og ikke føler jeg er totalt og aldeles ligegyldig for omverdenen - for jeg ved nu, at jeg ikke kan fortsætte sådan hér!?
Tak...

.....Der er masser af fantastisk dejlig lys - og det er ikke for enden - det er lige rundt om næste hjørne som jeg fornemmer det.
Du er en fantastisk intuitiv begavet pige, med masser af gode egenskaber der kun er udviklet halvt - så glæd dig kære lys - nogen gange skal man blive så alvorligt træt af det og blive færdig med at rende i ring og gentage de samme mønstre igen og igen så man er ved at brække sig over det - jeg fornemmer, at du er ved at være der - jeg skal prøve at tydeliggøre din sjæls budskab til dig her:
Vi er alle en del af hinanden. Der findes ingen adskillelse imellem dig og "de andre". Adskillelsen er en egoskabt illusion, så det vi møder i vor omgivelser MÅ vi have indeni os - ellers kunne det ikke eksistere i vor virkelighed. Når du møder svigt fra mænd i den ydre verden ogn og igen, er det fordi det spejler noget i dig.
Jeg fornemmer det kan være din indre intuitive meget sensitive del, som bliver skubbet lidt tilside hver gang hun viser sig. Din aktive handlende tænkende del dit maskuline aspekt har en tendens til at ignorere og skubbe tilside dit feminine aspekt, som er det værende, det modtagende og intuitive. Her er din udfordring og din lærdom - det er her løsningen findes
Følelsen at være uden betydning, ligegyldig, ikke elsket, ikke værd at elske, kasseret osv., er den tilstand du ender op med hver gang. En følelse af duer ikke og ked af det heden indeni vokser. Den tilstand er urgammel i dig - den har din sjæl med sig ind i dette liv, for at den skal blive healet. Det er en af din sjæls opgaver i dette liv, i denne inkarnation.
Jeg tror du kunne have gavn af at konsultere en healer/terapeut der arbejder med regressionsterapi - for at komme til roden. Min følelse er, at den er meget nær opløsning, meget nær enden om du vil - men en god ide er, at få lidt hjælp til at frigøre dig helt fra den.
For yderligere er du velkommen til at ringe eller skrive.
I Kærlighed Helle nemborg
www.nemborg.net