Ked af det nye job

Jeg håber, at nogen derude kan give mig lidt trøst her til hvad jeg kan gøre.
For lidt over en uge side, startede jeg på et nyt job. Et job jeg glædede mig til at at starte på. Desværre ringer chefen til mig tre dage inden jeg startede, for at fortælle at der ikke var plads på den afdeling jeg havde fået jobbet på, men at der vil blive plads på et tidspunkt. Stillingen jeg havde fået var på 37 timer ugentligt, men da jeg ikke kunne starte der, startede jeg op i en anden, hvor jeg kun har 27,5 timer pr. uge.
De første par dage derude, var okay, men nu har jeg slet ikke lyst til at tage på arbejde. Når jeg er på arbejde, yder jeg selvfølgelig en indsats, men jobbet er bare ikke mig. Jobbet overskrider desværre mine personlige grænser. Jeg kan jo som mange nok ved ikke sige op, da man så får ca. 5 ugers karantæne i fagforeningen (Mener jeg), men jeg har virkelig ikke lyst til at være der 🙁 Jeg bliver deprimeret når jeg ser på klokken og tænker "Nu er der kun 12 timer til jeg skal på job" og sådan fortsætter det indtil jeg er på jobbet, hvor jeg prøver på at glemme det.
Der er også flere ting i det, som også gør at jeg ikke har lyst til at være der.
Jeg søger selvfølgelig nye jobs, for at finde mit drømmejob, men har intet svar fået endnu.
Er der nogen der har et bud på hvad jeg kan gøre? 🙁
Nogen vil nok sige, at jeg skal give jobbet en chance, og det siger jeg til mig selv hver dag når jeg går ind på arbejdet. Jobbet er bare ikke mig og jeg er rigtig trist over jeg ikke har det godt på jobbet.
Håber nogen har nogle gode råd til mig 🙂

Men frygt ej! http://www.youtube.com/watch?v=-noyD_OSw4I

Jeg synes at du skal beholde dit nuværende job, imens du søger nyt. :)
Det er ikke altid det som hvad vi har forventet, når vi startede et nyt job. Jeg havde samme følelse i mit sidste job, som ikke gik så godt. Kemi i afdelingen, opgaverne, nye kollegaer, flyttet fra jylland til sjælland,osv. Men jeg gav det en chance, og det var kollegaerne og chefen der gav op, så jeg blev opsagt.
Men jeg synes at du skal gøre det arbejde, du skal, med 100%, og måske 120%, inden du finder noget nyt. :)
Mvh/ V

ja det er ikke let.
men et job er ikke nemt at få så jeg sydens du skal beholde det.men søge noget andet mens du arbejder.
jeg mener det er 3 uger du får når du selv siger op.
HELD OG LYKKE.

Det tager tid at falde 100 % ind på en arbejdsplads og man er altid ny i starten blandt en flok indspiste kollegaer der virker som om de har arbejdet der sammen med hinanden siden Harald Blåtands tid.
Jeg ville give det en chance. Måske ender du med at blive rigtigt glad for det. Jeg har selv prøvet at arbejde et år et sted hvor jeg i starten var SÅ træt af det og da året var gået var jeg helt ked af at rejse fordi jeg i mellemtiden faktisk var blevet helt glad for at være der.

det kan lyde lidt hårdt.
Men nu hvor danmark er så økonomisk ringe stillet..
har vi så ret til at, stille spørsmål ved det arbejde vi har?
er det ikke vores regering's ord.
Vi skal alle yde mere. og sammen skal vi løfte????
jeg siger ikke du er en af den type...
men er vi danskere ikke hurtige til at sige.. det min ret. det har jeg ikke lyst til.. du kan ikke tvinge mig..
Helt klart som dansk borger skal du bare arbejde og knokle
om du kan lig det arbejde eller ej...
Som person kan jeg ikke svare for dig. det må du gøre op med dig selv.
og til sidst.. må folk gøre op med sig selv om de er del af folket, eller de høre til den del der er "over" folket.
jeg er så led og ked af folk... som den såkaldte dovne robert.
den person mener selv han har krav på værdighed. og ja det har han... men har den næste generation ikke også ret til det? for hvis vi ikke yder noget nu.. er der intet til de næste. folk som robert er egoister, og køre på det ego "det er min meneskelige ret" og nej det er det fandme ikke.. hvis man har sit land kært og systemet. hjælper man det.. for robert handler det om hans rettigheder. og han tænker ikker på den seneres generations retigheder.....
Jeg knokler røven ud af bukserne betaler mellem 15.000 til 20.000 kr i skat om måneden, i håb om at mine skatte kroner går til personer som min mor og deres sygdomme. men nej.... går til robert typer der bare mener de har ret. og kun tænker på dem selv og ikke andre.
sorry det tog lige et side spor her..
men ja.... selv om du ikke syntes om arbejded. mener jeg det er din pligt at hjælpe.
først fæderlandet... så sig selv....
dermed siger jeg ikke at økonomien er fordelt rigtig i danmark...
men mener at alle skal yde ikke pga de har ret til at få fra staten... men for at sikre vores børn et sikkert samfund.

Jeg ved ikke om du kan klare dette.
Men hvad med at tage en snak med din nærmeste arbejdsleder og se om i kan finde en løsning?
Eller den person som ansatte dig?
Den virker selvfølgelig ikke så godt, hvis du ikke kan lide at tage den snak. Eller ikke føler du har ordet nok i din magt.
Men på den anden side, du sidder allerede nemtalt med en hvis legmesdel i vandskorpen. Såå?

har du ikke overvejet at gå til din fagforning