Kan man være lidt mere end venner med sin eks?

Nu kommer der lige en lang smøre. Har brug for lidt råd. Har spurgt mine venner til råds, men de har svært ved at se objektivt på det (klart nok).
Min ekskæreste og jeg havde været sammen godt 5 år da han sidst på sommeren besluttede sig for at vi ikke længere skulle være sammen. Jeg stod meget uforstående overfor hans beslutning som ifølge ham var relateret til kulturelle forskelle samt at han ikke længere elskede mig. Han flyttede efterfølgende ud af vores fælles hjem. Jeg havde det rigtig svært ved hans beslutning og brød helt sammen i en periode. Jeg samlede mig til at finde et arbejde ved siden af mine studier for at kunne få det hele til at løbe rundt økonomisk men faldt sammen hver gang jeg endelig fik tid til at slappe af. I starten havde vi lidt kontakt men han var en helt anden end den jeg havde kendt, han var utrolig kold og ikke til at hugge og stikke i. godt 2 måneder efter bruddet holdt vi op med at snakke sammen. På mit arbejde mødte jeg så en fyr som jeg begyndte at se. Havde nok brug for trøst og omsorg og det fandt jeg i ham trods jeg efterfølgende godt kan se det ikke var det smarteste at gøre. en måneds tid efter begyndte jeg så småt at høre fra min eks som virkede meget opmærksomhedssøgende og spurgte om ting bare for at skabe kontakt. Affejede ham i starten men var svært helt ikke at have kontakt da hans adresse stadig var ved mig og jeg stadig var dybt forelsket i ham. Et stykke tid efter skete det så. Han så mig og ham jeg datede sammen. Jeg havde frygtet det værste og rigtigt nok blev han skide sur på mig og fortalte mig at han hele tiden havde elsket mig men at han bare havde sagt det fordi han ikke troede jeg ville kunne forstå det ellers!??? Han fortalte han havde kørt forbi min lejlighed hver aften og hele tiden forhørte sig om hvem den nye var og om han var god nok til mig. Han var utrolig sur over at det var sket så kort efter bruddet med ham.
Jo mere vi snakkede jo værre blev følelserne og det hele. Både på grund af situationen med min eks og fordi jeg fandt ud af nogle knap så flaterende ting besluttede jeg at droppe forholdet med ham den nye. Min eks var ude at besøge mig for knap en uge siden hvor vi skulle finde ud af om vi kunne være venner. Vi snakkede om det hele og han forklarede hvor såret han var over jeg havde været sammen med en anden og at han mange gange havde tænkt på at vende tilbage tilbage men at han ikke kunne nu fordi jeg havde været sammen med en anden. Vi snakkede hele natten og kom frem til at vi stadig elskede hinanden men ikke kunne være sammen. Dog udviklede det sig til at vi stadig ville ses, være sammen og lave de ting vi plejede bare med grænser. Han ville tage hjem om aftenen og vi skulle ikke ses hver dag. Derudover skulle det kun være en overgangsperiode indtil vi begge kom videre og fandt en anden med tiden. Vi er lidt kærester uden at være kærester. Problemet er bare at vi bliver ved med at diskutere at jeg har været sammen med en anden og om bruddet. Der ligger så mange følelser og trods vi har talt om at det kun er en overgangsperiode ved jeg ikke om man kan adskille det på den måde. Er lidt bange for at blive suget med ind og tro han kommer tilbage og er nok samtidig forvirret over om hans følelser. Jeg har det lidt som om vi ikke kan leve sammen men heller ikke uden hinanden og jeg ved ikke helt om situationen er specielt gennemtænkt trods jeg ikke kan lade være.
Er der nogen derude der har nogle gode råd til mig om hvad jeg skal gøre? Er så skrupforvirret over hele situationen både hans følelser, mine egne og fremtiden.

Som du beskriver jeres forhold nu, efter brudet, så er det ikke nogen god ide, at du ser ham.
Han vil eje dig, selv om I ikke er kærester.
Du håber på I bliver kærester, selv om I ikke kan fungerer som kærester.
Ingen af jer har fået bearbejdet brudet eller for den sags skyld grundene dertil. Det kommer der ikke noget godt ud af, hvis I stadig ses.

Din kæreste vælger at forlade dig og bliver sur over, at du får et forhold til en anden.
Har han formået at give dig skyldfølelse for noget, som du på ingen måde skal have skyldfølelse overfor? Og han giver dig skylden for, at han nu har det sådan, at han ikke kan vende tilbage til dig nu.
For at sige det rent ud, så er han en kæmpeegoist. Han forlader dig og du skal stå til ansvar for at du mødte en anden. Det er unfair.
Så igen hvis præmisser bliver dette forhold/venskab på? Er det dig som giver dig hele tiden, for at han skal være tilfreds?
Så det, at du skriver at dine venner har svært ved at se objektivt på det, hvad mener du med det?
Er det fordi du får et svar, som du ikke vil høre, for jeg kan forstille mig, at de er på din side, når de har set, hvor nedbrudt du var, da han forlod dig.
I det her tilfælde tror jeg ikke på venskab, fordi der er så mange følelser involveret.
Men uanset hvad du vælger, så de bedste tanker til dig.
Det er dig og dine følelser det handler om, og dig som skal gøre dig dine egne erfaringer uanset, hvad vi andre siger/foreslår.

Jeg har selv prøvet det !! Det er, at spilde tiden.
Sejt, at du går i gang med en ny !!!
Han føler sig som mand forsmået- pga. en ny kærste for dig, det tåler mænd ikke.
forklar dig selv, at du skal videre med dit liv>> meget svært, men vær standhaftig. Held og lykke- og få dig så en dejlig Jul.

I er begge 2 nogen klovne, du må undskylde at jeg skal sige det sådan.
Han er en kæmpe klovn at slå op med dig hvis han virkelig elskede dig, forstå ham ikke.
Og du er næsten endnu værre fordi du var sammen med en anden mens du elskede din ex.
Mangel på kommunikation lyder det som om, du laver en typisk pigefejl ved at være sulten for opmærksomhed og bekræftelse og finder en ny hurtig som kan pumpe dit ego. Han laver en typiske drengefejl, han tager dig for givet og er en generalt klovn.

Det er faktisk slet ikke så svært det du skal. Du skal ha ham ud af dit liv. Ikke bare ud, men helt ud.
Det dur ikk det der med at være venner, for så går det helt fantastisk og det øjeblik man så forsøger sig som kærester igen, så ramler det hele. Vil du sidde om 5 år og kigge tilbage og så tælle på to fingre hvor mange år du har spildt på ham? Nej vel?
Vent til at han begynder at se en ny, så får piben en anden lyd. Så står du tilbage med et knust hjerte, og du skal ikke regne med han hjælper dig med at få det til at heles.
Når så det er sagt, så er det selvfølgelig ikke sjovt at undvære den man elsker, og det er ikke noget man bare kommer sig over på 2 mdr. Men tro mig, det gør det nemmere for dig slet ikke at have kontakt med ham. Få dig nu taget sammen til at få flyttet hans adr osv.
Du spurgte om råd og du fik min mening, men dit valg. Håber bare du er mere stærk end jeg var, dengang jeg stod i din situation. Se at få ham ud, jo før jo bedre.
Held og lykke med det hele.
P23