Kan jeg gifte mig med ham?

Han er dejlig, ser godt ud, har humor, der får mig til at vride mig af grin.
Han har brune øjne, som, når jeg skal være ærligt, ikke er min præference, men jeg kender dem så godt, når jeg kigger ind i dem, for det er fuldstændig mage til mit barnebarns troskyldige af samme slags. Dem har han jo efter sin far.
Har du - kære læser - fanget, han er mit barnebarns far?
Vi så lidt til hinanden, for mange år siden. Det var et dårligt valgt tidspunkt for jeg havde lige mødt ham, der blev min tredie mand, så jeg havde fokus et andet sted. Et par år senere dukke han op til en grill-fest, hvor min datter præsentere ham som min nye svigersøn😮 Synkebevægelser kan se meget underlige ud - tror jeg.
Han ender med at leve sammen med min datter i tre år, og de får en søn sammen. Mit meget højt elskede barnebarn. Ham kunne jeg skrive en bog om.
Min datter synes han er for sat og der sker for lidt, så hun forlader ham til fordel for en yngre mand, der er mere interessant. Det skal siges, de havde det godt sammen indtil de fik afdækket at det var vidt forskellige ting de ville med tilværelsen. Han syntes, at det hun havde gang i, var en dømt dødssejlads, og den nye var lutter begejstring og støtte. Så deres veje skiltes.
Han er jo et eller andet sted i "systemet". Han har set sin søn regelmæssigt indtil hans nye frille dukkede op på scenen. Hun har ikke nogen børn og det er et bevidst fravalg, så der har været mange komplikationer omkring samvær.
Nu har hele scenen så skiftet. Hans nye frille er dødsyg af kræft. Det har været noget tilbagevendende flere gange i hendes liv, men denne gang er det anderledes og for en måned siden blev hun terminalpatient.
Jeg tror ikke han elsker hende, men han er meget glad for hende og har været det hele tiden, dog har han svært ved at kapere hendes humørsvingninger i forbindelse med sygdommen, så nu arbejder han en vis del ud af bukserne, for ikke at være hjemme og så sidder han eller HER!!!!
Vi snakker og snakker og snakker. Han fortæller om alle de håb og forventninger, han havde, da vi så lidt til hinanden - for år tilbage. Det er jelt anderledes end jeg opfattede situationen, men det er vel okay? Ny siger han også han er forelsket. Ikke at han har været det hele tiden og den slags gejl, men at han er det nu. Hans skyldfølelse er enorm, men ingen hindring - tilsyneladende. I aften har han friet til mig. 😮
Han har giftet sig med hende for 5 måneder siden, fordi hun stod på alt hvad de ejede. Han er nu bange for at nogle gamle kreditorer vil dukke op, hvis eller rettere når han arver. Det er kreditorer, der har "hængt" i 20 år og mere, så jeg tror ikke de vil røre på sig, men alligevel...
Han vil så giftes for at overføre alle aktiver til mig. Er det en anstændig måde at løse den situation på. Formålet er at opnå ro i sit liv, men derudover vil han også vi skal leve sammen.
Hvad skal jeg gøre? Jeg skal give ham et svar på søndag. Skal jeg/kan jeg (moralsk set)- gifte mig med den mand?

Dit barnebarns far.... Jeg må lige ha' een ting på plads inden... Ved din datter godt i har været sammen før i tiden eller hvordan??????
Jeg er umiddelbart ikke en der vil fortælle folk hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre... Det er følelser som jeg ikke besider, men du gør...
Elsker du ham?????
Jeg kunne forestille mig det ville blive en noget rodet affærde...
Jeg ville betænke mig meget ved at rode med min egen datters eks, især når der er barn imellem (ville nu heller ikke rode med mine veninders) Men nu har i jo haft et forhold før, og det er der den tricker...
Men svar lige på spørgsmålene, så summer jeg videre her imens =O)

Vi havde ikke et forhold, vi gik bare ud nogle gange, men det var noget vi drillede ham lidt med da de boede sammen.
Jeg roder heller ikke med min veninders ekser. Jeg synes, det er et dilemma. Jeg holder meget af ham, men har svært ved at indrømme over for nogen, at jeg også er forelsket i ham nu. Jeg har ikke haft "forkerte" følelser for ham, mens han var min svigersøn, men vi havde et meget godt forhold til hinanden. Jeg har været meget vred på ham, da hans nye begyndte at sætte dagsordenen med hensyn til samvær med hans søn. Det syntes jeg var svagt.

Du er havnet i en lidt pudseløjerlig situation, må jeg sige.
Selvom det kan gi' en lille smule rod i sagerne - især for udenforstående, jeg tænker på at han som din mand kommer i en situation hvor han både er pap-morfar og far til knægten og ex-svigersøn på samme tid, smiler.
Lykken tager sommetider nogle underlige smutveje, men hvis både du, din datter og han er indforstået med det, så synes jeg at du skal gøre det, til syvende og sidst er det følelserne der styrer det hele, ikkesandt?
Held og lykke til Jer alle tre/(fire) uanset hvad det ender med.😉

- jeg ville nok betragte ham som "ikke egnet", men det har måske noget at gøre med mine egne svigersønner.
- Er det en proformating, for at redde hans arv? Så skal du lige være opmærksom på at den slags dispositioner kan omgøres, hvis de er foretaget "for nylig", når kreditorerne får øje på ham. Det vil de uværligt gøre, hvis der omskødes et hus.

var det ikke en ide at han fik betalt sin gæld, har han job, eller nasser han bare på jer.

Hold dig langt fra at blande safter med din egen datter.....

Den tanke er måske ikke faldet dem ind.

skal gifte dig med ham, kan du kun svare på, men du skal i hvert fald ikke gøre det nu...
Ved af erfaring, at nogle mænd der har en hustru på dødslejet, ikke er helt tilregnelige og gerne vil gøre alt for ikke at komme til at føle sig alene. Tro ikke en dyt på ham lige nu, han er i dyb krise!
Så nej, selvfølgelig skal du ikke gifte dig med ham nu (vent da lige et års tid, så han har fået sørget). Og alt det der med hans økonomi, skal du da overhovedet ikke rodes ind i.
Og hvorfor skal han have svar senest søndag?

Søndag???? Jeg kan som jeg skrev tidligere ikke fortælle andre mennesker hvad de skal gøre, men jeg ville nu selv holde nallerne væk hvis det var min datters x, og barn til far....Det det bliver en aaaanelse for indavlet...

han har brune øjne, (mustafar)

Det er så rigtig så rigtig[l]