Kan ikke sove med kæresten

Jeg er 31, mand, og har sovet alene det meste af mit liv indtil for knap et år siden, hvor min kæreste flyttede ind. Så skal vi selvfølgelig sove sammen hver nat, men det har desværre givet mig en del problemer, da jeg ofte vågner, når der er den mindste bevægelse i sengen. Det ender som regel med, at jeg ved 2-tiden om natten bliver så tilpas træt af gentagen vågnen, at jeg tager min pude og dyne og går ind i det andet værelse og sover, hvor jeg så sover igennem resten af natten.
Det gør desværre min kæreste noget ked af det at vågne og opdage, at jeg igen ikke har kunnet holde ud at sove sammen med hende. Jeg har gentagne gange forsøgt at forklare hende, at det ikke er fordi hun snorker, eller har specielt voldsomme sovevaner - hun sover faktisk ganske stilfærdigt - men at det er mig, der har et problem.
Er der nogen, der har haft samme problemer, og har fundet en løsning? Allerhelst ville jeg selvfølgelig kunne sove igennem ved siden af min kæreste, men jeg tror efterhånden, det er en umulighed.

Må siges at Du er "uden træning" 😉

Jeg er 31, mand, og har sovet alene det meste af mit liv indtil for knap et år siden, hvor min kæreste flyttede ind. Så skal vi selvfølgelig sove sammen hver nat, men det har desværre givet mig en del problemer, da jeg ofte vågner, når der er den mindste bevægelse i sengen. Det ender som regel med, at jeg ved 2-tiden om natten bliver så tilpas træt af gentagen vågnen, at jeg tager min pude og dyne og går ind i det andet værelse og sover, hvor jeg så sover igennem resten af natten.
Det gør desværre min kæreste noget ked af det at vågne og opdage, at jeg igen ikke har kunnet holde ud at sove sammen med hende. Jeg har gentagne gange forsøgt at forklare hende, at det ikke er fordi hun snorker, eller har specielt voldsomme sovevaner - hun sover faktisk ganske stilfærdigt - men at det er mig, der har et problem.
Er der nogen, der har haft samme problemer, og har fundet en løsning? Allerhelst ville jeg selvfølgelig kunne sove igennem ved siden af min kæreste, men jeg tror efterhånden, det er en umulighed.

- men mest fordi, jeg nu ved, at jeg har en lidelsesfælle! Indtil jeg læste dit indlæg følte jeg mig helt alene i verden med mine søvnproblemer, som blot er blevet latterliggjort 🙁 Men som har været halvt invaliderende for mig. Og NEJ, jeg har desværre ikke fundet en løsning! Selvom jeg har forsøgt stort set alt.
Din historie kunne ligesågodt have været min. Jeg havde været kæresteløs til jeg var 29, havde været vant til at sove alene indtil da, så fandt jeg en fast kæreste da jeg var 30 først var vi weekendkærester, dvs. jeg kunne bruge resterende dage på at sove ud. Men det gik ikke længere, da vi flyttede sammen. Så nu har jeg mere eller mindre konstant lidt af søvnbesvær, når vi sover sammen. Nu sover jeg så inde i stuen på en gammel madras (Børge Mogensensofaen er for hård, for vinklet og for lille, og for fin ti lat sove i), der er alt for blød. Endvidere er der larm inde fra stuen, idet der er en mellemgang, hvor biler desværre har fået lov til at parkere, og der er altså nogle natteravne, som kommer hjem kl 1 hver hverdagsnat 🙁
Jeg går konstant og drømmer mig hen til en tropeø, hvor jeg kunne bruge en måned på at sove ud og finde mig selv igen, for jeg er ved at gå helt i opløsning. Det har stået på i over 8 år nu. Så talte jeg og kæresten om fast bolig, som vi nu gør af og til, og da vi alligevel sjældent sover sammen, så tænkte jeg ikke over, at jeg på arbejdsværelset godt kunne tænke mig en rigtig seng, rigtige gardiner osv. "Nå så vi skal have hvert vores soveværelse?" Så sagde hun, at hvis hun havde vidst det fra starten, så havde hun aldrig gidet dette! Min kæreste har åbenbart set det som noget midlertidigt, at jeg de seneste 6 år er gået ind om natten i stuen, hvis jeg er blevet vækket af hende, har brugt kræfter på at redde op, osv, så der går tid før jeg falder i søvn igen. Utroligt, men sådan har det kørt de sidste 6 år - men hun håber brændende på, at jeg "kommer over mine søvnproblemer" - det var her for et par uger siden, at det gik op for mig, hvor meget hun har brug for det.
Hvor GAD jeg bare godt, jeg havde en løsning på dette. Det er jo ikke fordi jeg ikke gider at sove sammen med min kæreste, der var da ikke noget, jeg hellere ville.
Men jeg har gjort stort set alt for at forsøge at få en tungere søvn
- dyrke motion regelmæssigt - i form af kredsløbstræning, sørger for ikke at belaste kroppen for hårdt
- spise sundt, masser af grøntsager, magert kød og nul stivelse som brød, pasta, kager, meljævning, osv.
- drikke masser af vand og nul vanddrivende drikke
- ingen kaffe eller alkohol
- har ikke elektronik som computer og TV i soveværelset, i det hele taget et roligt feng-shui soveværelse
- god ventilation
- god seng - skiftet for et par år siden, så vi har seperate senge
- luftuge og støjsvage antiallergi-dyner, skifter ofte til nyt sengetøj
- sover med ørepropper
- Gået til psylokolog- og psykiatertimer - for blot at få alt det at vide, som jeg godt vidste i forvejen (har altid undersøgt meget selv).
- dyrker yoga og medidationsøvelser
... og jeg kunne fortsætte.
Men mine søvnproblemer har jeg haft siden barndommen. Jeg egner mig måske slet ikke til at bo sammen med en kæreste? 🙁 (græder nu).

fra en komplet idiot, som ikke aner, hvilken lidelse søvnbesvær kan være.
Ignorant!

Hej Søvnløs,
Tak for din indlæg.
Nogle mennesker er mere følsomme end andre. Nogle mennesker hører mere end andre. Det lyder som om du er meget sensitiv på nogle punkter. Og det er ikke noget galt i. Vi alle er meget forskellige.
Derfor er det ikke unaturligt at det mindste bevægelse i sengen kan vække dig.
Når man bliver vækket har man problem med at falde i søvn igen.
Jeg tror ikke at der findes en bestemt slags kur mod dette. Samfundet har uskrevne normer, og en af dem er at når man er kæreste så skal man sove sammen.
Gennem min tid som parterapeut har jeg mødt utroligt mange par der bor sammen, har været gift sammen i mange åg og sover ikke sammen. At de sover ikke sammen kan årsager være mange. Nogle snorker, andre prutter , nogle kan ikke sove ved siden af et anden menneske.
Og selv om de par ikke sover sammen, er de helt normalle par, der trives i hverdagen.
Derfor er mit råd at du behøver ikke at sove med din kæreste i en seng ikke en gang i et rum.
Selfølgeligt kan i putte sammen om aften , hygge , massere hinanden, men når i skal virkelig sove så kan du evt går til værelset ved siden af.
Der er intet galt i det og i begge vil sove ligeså godt hver for sig.

Håber at mit råd kunne hjælpe dig
parterapeuten
K.h Lina Bale

bare helt rolig sådan har jeg det også . og ved ikke helt om det er noget man vender sig til. men en gode ting du kan gøre er bare at putte dig ind til hende og så nyde at du gør det . for det er en af de ting der hjelper mig nogen gange . men tit står jeg op og drikker vand eller mælk og tager en smøg og se lidt tv . ca 30 min og så går jeg i seng igen .det er nok det som hjelper mest men held og lykke med at få sovet fra en der elsker sin forlovet og alt hvad hun står for
ps gud hvor kan hun snokke og snakke i søven det er sjovt at lytte til hæ hæ

Er det dog så forfærdeligt ikke at sove ved siden af hinanden?? Hvis en kæreste ikke ville sove ved siden af mig, ville han så gå fra mig? Måske er der nogle ting man ikke skal forholde sig til mens man er single og prøv og tænk på hvor heldige I er at har en der elsker jer som i er!