kan ikke forstå mig selv

Hej.!
Jeg er forvirret og ked af det.
Jeg har brug for nogle gode råd om hvordan jeg skal tackle mit problem.
Jeg lever i et lykkeligt ægteskab,kun 2 år gammel. Vi har det super godt, og jeg kan ikke forestille mig, at være sammen med andre end ham, og det er gensidigt. Vores forhold startede lidt uheldigt, da vi begge havde lig i lasten, og slulle bruge tid på at finde vores "plads" og hinanden. Uden at komme nærmere ind på problemet, vil jeg dog nævne at det bl.a andet resluterede i at jeg i en periode ikke turde stole på ham. Vi har i dag fået opbygget tilliden og troen på hinanden.
Nu er der opstået en situation jeg ikke kan finde ud af at tackle.
Min mand skal ud at rejse med en kammarat i en uge, - jeg og min mand skulle ha været afsted sammen, men jeg kan desværre ikke rejse med alligevel, da jeg har en dårlig ryg.
Jeg synes egentlig det er helt ok, han tager afsted og jeg har sagt at det skal han gøre, og jeg mente det. Vi kan altid tage afsted sammen senere. Så ikke noget problem der. Og jeg ser faktisk frem til at få lidt tid for mig selv. Sådan vil jeg gerne have at vores forhold skal være, og finder det er en god maåde at give hinanden plads og oplevelser.Jeg er på inden måde bange for at han skal være uro eller noget i den retning.
Men alligevel gnaver der en uro i maven på mig, jeg er sur over at han tager afsted, føler mig misundelig, og i virkeligheden ked af at han ikke vælger at blive hjemme, for at pusle om mig.
Jeg kan ikke finde ud, hvad det er for nogle mekanismer der rører sig i mig,da det er så modstridende.
Er jeg bare en lille "møgunge" der ikke kan unde ham det godt?? Eller ligger der mon en "normal" reaktion bag?

Hvis du elsker ham, så under du ham jo turen. Den er normal dine lig i lasten taget i betragtning, så de vinder over dig endnu engang.

- så det er din reaktion vel (normal) hvis du vil være dét

skammer du dig over at være "smålig"? Så efterlev den følelse og lad din mand få en god tur uden dit egoistiske surmuleri. Jeg synes du er fej, hvis du giver udtryk for det her overfor ham. Det ødelægger jo turen for ham.

måde ødelægge turen for ham, eller gå og surmule.
Det er derfor jeg skriver her.

det er din fornuft og dine følelser der spiller lidt mod hinanden der.. din fornuft siger at selvfølgelig skal han have lov at tage afsted, med selvfølgelig har du da mest lyst til at han bliver og pusser om dig...
Du skal tænke på at du har ham hele livet. han har valgt DIG!
Selvom han tar på den tur, så har han jo valgt at "pusse" om dig tusinder af dage i fremtiden :)
Go' vind :)
Smil fra Rikke

Ta´det roligt.
Det er sundt for et forhold med en lille fysisk adskillelse en gang imellem.
Når han kommer hjem igen har i begge kunnet mærke det i sætter pris på ved hinanden.
Der skal være plads til personligt space i et forhold.
Så nyd at han skal afsted og hyg dig alene og gør hvad du vil imens.
Giv ham et stykke papir og en blyant og sig han skal skrive alt det ned han savner ved dig imens han er væk.
Så ikke mere pjat med det.

Er det misundelsen, der stikker sit grimme fjæs lidt frem? Du har vel ret til at være en smule ked af, at det ikke er dig, der skal med, når det var planen. Så på den måde kan jeg godt forstå dig. Jeg ville være ked af det, hvis jeg havde sat næsen op efter en god tur, men så ender med at må blive hjemme med en dårlig ryg. SURT!
Når du så til gengæld har bestemt dig for, at din mand gerne må tage afsted sammen med sin kammerat, så er du nødt til at stå ved det. Du kan ikke sige det og samtidig forvente, at han skal sige, at han vil blive hjemme sammen med dig. Manden er vel ikke tankelæser!!! Hvis det var det, du mente, skulle du have sagt det i stedet for.
Nu er du nødt til at ønske ham en god tur, sørge for at pleje dig selv godt derhjemme og nyde hinanden ekstra meget, når han kommer hjem igen.
God bedring med ryggen!
mvh hønemor1001

for jeres svar, det har været rart at få noget feedback.!