Kan ikke bliver klog på reglerne

Håber inderligt at nogen kan hjælpe mig.
Min eks. og jeg solgte vores hus i sommers og flyttede hver for sig. Vores to børn flyttede med mig. Vores økonomi så således ud at vi ikke ville være i stand til at sende vores yngste afsted i dagpleje (grundet et konkursramt firma). En dårlig økonomi, et nederlag (mht. firma) for min eks. gjorde at vores forhold bare ikke kunne fungere længere.
Vi var så heldige at få en lejlighed nærmest ved siden af hinanden, da vi jo stadig havde/har et godt samarbejde omkring vores børn. Dette fremstod i manges øjne således at vi ikke flyttede rigtigt fra hinanden alligevel, hvilket faktisk var temmlig modbydeligt eftersom et brud af denne størrelse gør meget ondt, og det er ikke just mistro man har brug for.
Efter ferien begyndte jeg endelig på min drømmeuddannelse og det er det bedste jeg har gjort i lang tid. Tiden er gået helt fantastisk og jeg nyder at møde nye mennesker og samtidig have en rigtig god ven i børnenens far.
Han hjælper med at aflevere børnene hver morgen. Dette var jeg dog meget i tvivl om han måtte, så jeg ringede til kommunen og fik grønt lys derfra.
Nu har han været her ekstra meget henover julen og vi har været sammen som familie, og for pokker hvor det dog bare føles forkert at jeg frarøver mine børn den oplevelse at være sammen med os begge to.
Samtidig mærkede jeg en følelse jeg ikke har haft i lang tid, jeg elsker sgu stadig manden.
Men nu kommer dilemmaerne:
han har ikke fået mere styr på økonomien, men boligsituationen er anderledes nu så det skal nu nok ordne sig. Problemet er bare at jeg ikke ønsker at han skal flytte herhen (ja nu konkludere folk sikkert, at det er fordi så mister hun en masse ydelser, men kærlighed og familien skal ikke opgøres i kontanter).
Jeg synes bare det vil være frygtelig hvis børnene endnu engang skal opleve at vi flytter fra hinanden, jeg ville gerne om vi kunne afprøve vores forhold inden. Jeg ville jo heller ikke lade en hvilken som helst anden kæreste flytte ind hos mig, det er jo fuldstændig uaceptabelt.
Men hvad må vi? Må vi være kærester igen? So far kører det på vennebasis, men vi har talt om at det kunne være fantasisk hvis vi måtte aflevere børnene en weekend og prøve at være selv. Eller bare tage ud at spise sammen.

Som tingene er nu laver vi mange ting sammen, sammen med vores børn.
Hvordan er reglerne helt præcis? Alle steder står der at han ikke må bidrage økonimisk og ikke må hjælpe med husligt arbejde. Jeg mener også at have læst at han ikke må overnatte.
Men herregud hvis det er de forholdsregler der skal tages så er det jo at tage det derfra.
Vær sød at komme med nogle konstruktive svar. Jeg er mest af alt nervøs for pga. uvidenhed at bryde nogle regler, for de er bare ikke vanvittig klare.
på forhånd tak

Det er ikke alt du kan lovgive dig ud af, men de er klare nok. Han må ikke supplere i din husholdning økonomisk. Det betyder altså ikke han ikke må lave husligt arbejde som at tage sin tallerken ud. Hvem siger dog sådan noget til dig.
Selvfølgelig må du være kæreste med manden. I må også overnatte hos hinanden, men stadig ikke have noget økonomisk fællesskab.
Slap lidt af, ellers ender du med paranoia. Det går fint, prøv du bare tingen af, men overhold at I har hver jeres økonomi, så får du ingen problemer.
PS Han må godt give en middag ude i byen. 😉

Er bare normalt så vanvittig regelret, og så er det nemlig svært når reglerne ikke er mere klare 🙂
Tror ski jeg vil prøve at lade ham bære sin tallerken ud næste gang hi hi hi, for seriøst har virkelig villet overholde reglerne så meget at han kun har fået lov til at hjælpe med børnene, da jeg jo mener at det må kunne regnes som samvær med dem😉

[f] Kan man læse om det nogen steder[f]

Jeg er ikke helt enig i din tolkning. Det er ikke kun økonomisk fællesskab, der ikke må være.
Til trådstarter: Jeg kan godt forstå du er i tvivl - reglerne er nemlig ikke spor entydige. Der kan desværre ikke gives helt konkrete svar på dine spørgsmål, for det er en skønssag.
Spiser I jævnligt sammen og overnatter han hos dig en nat pr. uge, vil de fleste kommuner ikke anse dig for at være "reelt enlig" - og dermed at være berettiget til sociale ydelser som børnetilskud.
Spiser I derimod sammen, fx på skift hos hinanden, en gang om ugen, og sover sammen cirka en gang om måneden, vil du med stor sandsynlighed blive betragtet som "reelt enlig".
Der findes ingen klare svar på dine meget relevante overvejelser. Men prøv eventuelt at sende en skriftlig forespørgsel til socialforvaltningen i den kommune, hvor du bor.
Hilen en der har arbejdet med problematikken🙂

Hvad med at lade økonomi være økonomi og tage 3 måneder som kærester - for at afprøve jeres forhold. I behøver jo ikke flytte sammen eller fortælle børnene og jeres forsøg.
Når de 3 mdr er gået er I forhåbentlig afklarede med om I vil hinanden - og så kan I fortsætte som kærester. Hvis det ikek går kan du jo melde dig som enlig igen.
Så risikerer I ikke at få problemer med anklager om socialt bedrageri,

de tror jo at mor og far flytter sammen igen, så jeg mener ikke der er plads til en prøvetid. Hvis i bliver eneige om at flytte sammen igen så er det nu og for altid. Børnene bliver meget frustrerede og rådvilde hvis i først flytter sammen i en periode og dernæst skilles igen igen. De kan slet ikke forholde sig til begrebet "prøvetid".

Prøvetid....
Lad økonomi være økonomi... Sandheden er jo den at man ikke kan leve uden de ekstra tilskud som modtages. Vi har jo begge en husleje der skal betales og jeg desuden er det voldsomt at sætte det hele over styr for at afprøve. Derudover har jeg jo også to små børn som skal forsørges og ikke kan eller skal leve af pasta og nullermænd i mor og fars prøveperiode.
Det vigtigtste for mig er at vores børn ikke opdager at vi forsøger at få det til at fungere igen, det er helt utilgiveligt hvis de skal opleve endnu et brud.

Hvis reglerne siger at vi må overnatte hos hinanden en gang om mrd. så okay og hvis vi mås spise sammen en gang ugentlig så er det også helt fint. Tror også et forhold har rigtig godt af at man får lov at savne hinanden imellem at man ses som kærester.

Jeg tror min rådvildhed er ved at være sat på plads.