Jul, julefrokost og ulykkelig kærlighed ... :-(
Hej med jer!
Julen er en glædens tid .... og en sorgens tid :-(
Jeg har gennem længere tid været forelsket i en kollega, hvilket i længden er uholdbart, da det at gå op og ned af den jeg er håbløst forelsket i, og i øvrigt har et rigtigt godt forhold til, men realitisk aldrig vil få, gør at jeg brændes op indvendigt. Bl.a. derfor har jeg fået et nyt arbejde, så jeg ikke længere vil have nogen særlig kontakt med hende, og jeg er glad ved at jeg tilsyneladende vil komme videre med mit liv.
Men så var vi til julefrokost, og den har rippet op i nogle følelser som jeg troede jeg var lige ved at få styr på. Hun fortalte til julefrokosten, og uden at det var mig der kom ind på emnet, at jeg tidligere - i en kæmpe brandard - havde sagt til hende, at jeg var forelsket i hende. Vi snakkede lidt frem og tilbage om tingenes tilstand, men uden at det egentlig blev sagt, ved vi begge at det aldrig bliver os. For det første har hun en kæreste, som hun holder meget af ...
Derfor FATTER JEG IKKE, hvorfor jeg ikke kan få hende ud af mit hoved. Jeg er ved at blive sindsyg, og er på vej til at få mavesår og en kæmpe juledepression. Der er endnu lang tid til jeg skifter arbejde, så hver dag en kamp for at undgå at ydmyge mig selv ved konstant at fortælle hende, hvor dejlig hun er.
Hvorfor er jeg så mærkeligt skruet sammen, at jeg - trods status som værende nogenlunde rationel og fornuftig - bare ikke kan komme videre ....
LIFE SUCKS ...
Mvh.
Espa
Julen er en glædens tid .... og en sorgens tid :-(
Jeg har gennem længere tid været forelsket i en kollega, hvilket i længden er uholdbart, da det at gå op og ned af den jeg er håbløst forelsket i, og i øvrigt har et rigtigt godt forhold til, men realitisk aldrig vil få, gør at jeg brændes op indvendigt. Bl.a. derfor har jeg fået et nyt arbejde, så jeg ikke længere vil have nogen særlig kontakt med hende, og jeg er glad ved at jeg tilsyneladende vil komme videre med mit liv.
Men så var vi til julefrokost, og den har rippet op i nogle følelser som jeg troede jeg var lige ved at få styr på. Hun fortalte til julefrokosten, og uden at det var mig der kom ind på emnet, at jeg tidligere - i en kæmpe brandard - havde sagt til hende, at jeg var forelsket i hende. Vi snakkede lidt frem og tilbage om tingenes tilstand, men uden at det egentlig blev sagt, ved vi begge at det aldrig bliver os. For det første har hun en kæreste, som hun holder meget af ...
Derfor FATTER JEG IKKE, hvorfor jeg ikke kan få hende ud af mit hoved. Jeg er ved at blive sindsyg, og er på vej til at få mavesår og en kæmpe juledepression. Der er endnu lang tid til jeg skifter arbejde, så hver dag en kamp for at undgå at ydmyge mig selv ved konstant at fortælle hende, hvor dejlig hun er.
Hvorfor er jeg så mærkeligt skruet sammen, at jeg - trods status som værende nogenlunde rationel og fornuftig - bare ikke kan komme videre ....
LIFE SUCKS ...
Mvh.
Espa