7tilføjet af

Jesus var jødernes elskede helt

Jesus var en højt respekteret jødisk leder og teolog der brutalt blev henrettet af romerne trods jødernes protester - nå dén version af historien synes du måske ikke lige at du kan genkende? *g*
Ikke desto mindre er jeg overbevist om at det er sådan det hænger sammen og at Jesus ville rotere in sin grav hvis han kunne se hvad de såkaldt kristne har gjort ved hans budskab. Det må være frygteligt at vide at andre har gjort en til en Gud når man selv, som en gudfrygtig jøde, anser det for at være satanisk og blasfemisk.
Nu er der jo ingen der ved med 100%'s nøjagtighed hvad der skete for 2000 år siden i Jerusalem, men der er stærke indicier der støtter den version af begivenhederne som jeg hér skitserer.
Lad os tage historien om Barabbas som eksempel;
Det fortælles at da Jesus skulle korsfæstes fik den jødiske 'hob' (allerede her begynder man at fremstille jøderne som dårlige mennesker) valget imellem at lade en fyr ved navn Barabbas, der også skulle korsfæstes, gå fri og så at lade Jesus gå fri. Opflammet af had til Jesus råbte Jøderne "Barabbas! Barabbas!" og hermed fik de direkte skylden for at have dræbt Guds søn, hvilket senere hen førte til 2000 års forfølgelser og mistænkeliggørelse i den vestlige, kristne verden. Jøderne var nu de onde der havde forkastet Gud.
Imidlertid er der nogen ting ved dén historie som simpelthen ikke rimer. For det første så bliver man overrasket over at finde ud af at Barabbas fulde navn var JESUS Barabbas!! Men hov, var der to ved navn Jesus der skulle henrettes dén dag?? Ja åbenbart. Sikke et mærkeligt tilfælde, synes du ikke? Endnu mere mystisk bliver det når man finder ud af at Barabbas kommer af Bar-abbâ, der betyder "søn af faderen" på aramæisk.
Så for at summere op; Den rasende hob af Jøder råbte altså på at en mand ved navn Jesus, søn af faderen, skulle have lov til at gå fri, hvorimod en anden Jesus, også søn af faderen, skulle henrettes... meget mærkeligt.
Det mest logiske forklaring på dette er at Jesus af Nazereth (altså ham vi kender som Kristus) og Jesus Barabbas er én og samme person. Det forekommer mig fuldstændigt usansynligt at to personer med det samme (iøvrigt højst usædvanlige) navn tilfældigvis skulle henrettes på én og samme dag. Historiens oprindelse kommer af den kendsgerning at Jesus var populær blandt mange jøder og havde et stort følge i den jødiske befolkning som en dygtig taler og helbreder. Derfor protesterede jøderne højlydt da Jesus skulle henrettes og råbte "Barabbas! Barabbas!" da romerne slæbte ham bort for at dræbe ham. Et par generationer senere, da kristendommen for alvor brød med jødedommen, blev historien forvansket til at have en klar anti-jødisk brod.
Se også;
http://en.wikipedia.org/wiki/Barabbas
tilføjet af

En herlig konspirationsteori

Det var dog en herlig konspirationsteori du fik brygget sammen der!
Lige nogle pointer inden folk falder på halen og køber din forklaring uden modspil:
1) Det er nogle få byzantiske manuskripter (eksempelvis theta og familie1), samt sene manuskripter på andre sprog, der kalder Barabbas for Jesus i Matt 27:17. Ingen af de vigtigste manuskripter (eller de ældste) kalder ham Jesus. Man kan ikke helt udelukke, at han hed Jesus til fornavn, men det er usandsynligt!
2) Det er rigtigt at Barrabas kommer af Søn+far. Men i abbas formen henviser det ikke til "far" men til det hebraiske "cohen" eller præst. Hans navn betyder derfor "søn af præsten"!
3) Selvom Barrabas virkeligt hed Jesus betyder det ikke rigtigt noget. Jesus var et utroligt almindeligt navn på den tid. Det underbygges af de navne man finder på gravskrin osv! Ifølge en forsker hed 9% af alle jødiske mænd Jesus på det tidspunkt http://www.bib-arch.org/bswbOOossuaryarchive.asp?PubID=BSBA&Volume=28&Issue=6&ArticleID=1
Det gør Jesus til et mere almindeligt navn end det mest almindelige drengenavn i Danmark i 1985 (Peter med en hyppighed på 4,63% http://home19.inet.tele.dk/kunst/NAVNE.htm ).
Hver gang der var 11 Barabbas var der altså 1 af dem der hed Jesus. Der var langt mere end 11 præster i Israel, så der var nok en del præstesønner der hed Jesus Barabbas!
Man kan ikke modbevise din teori, men jeg kender eksempelvis ikke nogen seriøse forskere der advokerer den (og jo, de har med garanti hørt om den). Konspirationsteorier lyder altid meget besnærende når man hører dem fra tilhængernes side, men de lyder som regel knapt så besnærende, når eksperterne først har haft fat i dem....
tilføjet af

Ingen konsprationsteori..

..mere manipulationsteori, vil jeg sige. I disse "Da Vinci" dage taler alle om konspirationer/sammensværgelser. Jeg vil hellere tale om at de personer som skrev NT og som levede et par generationer efter Jesus, havde en ganske anden opfattelse af hvad der skete i de påskedage hvor han blev henrettet. Det er et faktum at f.eks. Paulus aldrig personlig mødte Jesus, han havde sit virke flere årtier efter Jesu død og hans opfattelse af hvilket budskab Jesus havde stødte på en voldsom modstand blandt mange jøder (inklusive mange af dem som ret faktisk HAVDE mødt Jesus). Jeg vil postulere at Paulus er kristendommens egentlige grundlægger, det er først med ham at der sker et klart brud med jødedommen. Jeg tror ikke på at Jesus nogensinde i sin vildeste fantasi ønskede at bryde med jødedommen og skabe en ny religion, han ville højst reformere den.
At der ikke findes "seriøse" forskere der advokerer den er noget ævl (ja det kommer vel an på hvad man anser for at være seriøst?) Jeg så et program på Discovery Channel hvor flere forskere fremlagde denne teori og jeg fandt deres argumentation overbevisende. Men igen det er svært at diskutere med religiøse mennesker om dette emne fordi de er som regel forblændede af deres egen tro (jeg er selv ateist).
Jeg ved godt at Jesus var et almindeligt navn, men derfor er det stadig usansynligt at to personer med det samme navn skulle henrettes på samme dag, anklaget for den samme ting (oprør mod romerne). Det ligner en senere forvanskning da det af politiske årsager blev nødvendigt for de kristne at distancere sig fra jøderne, pga. disses konstante oprør mod romermagten. Indicierne er stærke.
tilføjet af

Jesus tilbedes af flere religioner

Der er mange gisninger om hvad der skete ved korsfæstelsen. Var det den rigtige de korsfæstede? F.eks.
tilføjet af

Ofte ja...

"Paulus var ganske rigtigt ikke samtidigt med Jesus. Men han påstod han havde set Jesus i et syn på vejen Damaskus (ApG kapitel 9)."
Ja det er jo overtro på linie med opstandelsen.
"Der er ingen tvivl om, at Paulus mere end nogen anden var den der transformerede kristendommen fra at være et rent jødisk fænomen til at være en international kirke."
Så er vi enige så langt. Men så må man også stile sig selv spørgsmålet om det nu virkelig også var det som Jesus ville? Jeg tvivler...
"Bibelen tillægger Jesus nogle ord og handlinger der tyder på, at det var noget Jesus var klar over ville ske, men det står dig da frit for at teoretisere om, at det kan være en redigeret virkelighed vi læser om på dette punkt."
Jo mere jeg læser om kristendommen jo mindre betydningsfuld forekommer Jesus mig i forhold til det miljø han befandt sig i og de personer der kom både før ham (f.eks. Johs. Døberen) og efter ham (f.eks. Paulus).
"Med hensyn til din Barrabas teori synes jeg altså bare ikke den lyder det mindste plausibel.... ....så der skulle med garanti henrettes horder af oprørere den dag."
Vrøvl. Bibelen taler ikke om 'horder af oprørere' men nævner specifikt de to, Jesus/Barabbas, figurer. Der var ikke noget storstilet jødisk oprør igang da Jesus blev henrettet så det er ikke nogen grund til at tro at Romerne var igang med storstilede henrettelser lige netop dén dag. Romerne var naturligvis altid opmærksom på potentielle oprørere og hvis Jesus var en sådan én, så hang hans liv i en tynd tråd. Det kan forøvrigt også forklare hvorfor han var så 'ulden' i hans udtalelser omkring den romerske statsmagt. Nogen gange kaldte han sig selv for Konge (en klar udfordring til Rom), ved andre lejligheder sagde han at man skulle give Kejseren hvad kejserens er, holde religion og politik adskildt. Han har klart forsøgt at prøve grænserne af for hvad han kunne sige uden at turde provokere romerne for meget, da ethvert oprørsforsøg ville blive knust.
"Hvis du har ret i, at jøderne var vilde med Jesus, er det vel også lidt underligt, at vi ikke har fundet nogle samtidige skriftlige kilder der antyder sådanne oprørstanker. Man kan læse om det ene jødiske oprørsparti efter det andet, men Jesus som oprører: kilderne er tavse! De har tilsyneladende skjult sig godt, alle disse horder af Jesus-oprørere!"
At Jesus var modstander af den romerske magt er det ingen tvivl om, men han ønskede tilsyneladende ikke at udfordre dem i et åbent oprør, der var dømt til at mislykkes. Men derfor kan han jo sagtens have været en populær person alligevel i de få år han var aktiv. Selv hvis han har haft enkelte fjender blandt de jødiske ypperstepræster er det ikke ensbetydende med at den almindelige mand på gaden ligefrem har hadet ham (måske endda tværtimod).
At der ikke er mange kilder om Jesus understreger hvad jeg sagde ovenfor; At Jesus mere og mere forekommer at være en ret ubetydelig skikkelse, som ikke blev anset for at være noget specielt af de fleste af hans samtidige jo mere man læser om ham. Der var mange andre messias'er og profeter rundt omkring i det romerske rige. Han var kun aktiv i et par år uden at opnå ret stor indflydelse og blev henrettet som oprører, ligesom mange andre jøder før og efter ham blev det. Han var blot én fiasko blandt mange andre fejlslagne jødiske oprørere, så hvorfor beskæftige sig med ham?
Læs også:
http://www.bandoli.no/norsk/historicalrecords.htm
tilføjet af

Horder af oprørere

Du tager fejl - Bibelen nævner faktisk meget specifikt, at der var masser af fængslede oprørere (Mark 15:7). Barrabas synes at have været deres leder (Matt 27:16). Så jo, også denne påske var der nok af oprørere at tage af til det store påskekorsfæstelses cirkus.
Resten af dine pointer er bare spekulationer, som man kan være enig eller uenig med dig i. Ja, det kan da godt være, at Jesus slet ikke havde tænkt sig det med kristendommen, som der kom ud af den - men der er intet i teksten der tyder på det. osv, osv. Spekulationer er der jo nok af og folk må tro, hvad de vil.
tilføjet af

Det handler om sandsynligheder

"Du tager fejl - Bibelen nævner faktisk meget specifikt, at der var masser af fængslede oprørere (Mark 15:7)."
Mark 15:7 'Der var en der hed Barabbas, som sad fængslet med de oprører, der havde begået drab under oprøret'
Masser af oprører? Der står ikke noget om hvor mange der var og det er jo ikke helt ligegyldigt om det f.eks. er 5 eller 500 man taler om.
Nu gjorde jøderne jo som bekendt oprør mange gange både før og efter Jesus, men der var også perioder med relativt rolige forhold hvor romerne med hård hånd sørgede for at provinsen fungerede normalt og der var ikke noget stort jødisk oprør i de år Jesus havde sin gerning. Selvfølgelig har der været politiske fanger og henrettelser, romerriget var jo et brutalt militærdiktatur hvor utilfredsheden konstant simrede under overfladen, men på det tidspunkt hvor Jesus blev korsfæstet (hvis han nogensinde blev det) er det usansynligt at der har været mange henrettelser eller et stort antal fanger.
"Barrabas synes at have været deres leder (Matt 27:16)."
Matt 27:16 'Man havde dengang en meget omtalt fange, som hed Jesus Barabbas'
Tja, det betyder jo ikke at han var deres leder men det kan da godt have været tilfældet. Hvis han var så bliver det bare mere sansynligt at han var en og sammen person som den historiske Jesus.
"Resten af dine pointer er bare spekulationer, som man kan være enig eller uenig med dig i."
For mig handler det her om sandsynligheder. Hvad er mest sandsynligt; At to personer med det samme navn korsfæstes på samme dag for den samme anklage eller at det er én og samme person? På mig virker det mest sandsynligt at det var den samme person. Hvad er mest sandsynligt; At Jesus, der var kendt for sin kritik af romermagten og af de etablerede religiøst autoriteter var populær eller forhadt af de brede masser i den jødiske befolkning? På mig virker det mest realistisk at han har været en ganske populær skikkelse blandt jøderne, selvom han sikkert også har haft sine modstandere.
"Ja, det kan da godt være, at Jesus slet ikke havde tænkt sig det med kristendommen, som der kom ud af den - men der er intet i teksten der tyder på det."
Så er det jo værd at bemærke at JESUS IKKE HAR SKREVET EN LINIE af det der står i NT og at DET HELE BLEV SKREVET EFTER HANS DØD! Igen, hvis vi taler om sandsynligheder, hvor sandsynligt er det så at evangelisterne, hvoraf de fleste aldrig havde mødt ham, med tilbagevirkende kraft vidste hvad det var Jesus ville? Er det ikke mere sandsynligt at de skrev det der passede i deres eget kram, til den ændrede historiske kontekst som de selv levede i?
Desuden så er størstedelen af de evangelier som blev skrevet om Jesus og de andre personer i det NT blevet ødelagt af kristne, igen sandsynligvis for at fjerne tvivl om kristendommens dogmer.
"Spekulationer er der jo nok af og folk må tro, hvad de vil."
Det har du da ret i, men lige en sidste ting; Hvis Jesus virkelig var en så radikal tænker som han fremstilles i NT så er det svært at forstå hvorfor hans samtidige ikke nævner ham og hvorfor de efterfølgende kilder stort set ikke heller ikke gør det. Hvis han f.eks. virkelig anså sig selv for at være en Guds søn så ville det have vakt stor opsigt, da denne tanke var blasfemisk for Jøderne. Men han bliver næsten totalt forbigået i kilderne hvilket tyder på at han blot var en almindelig rebel blandt mange andre.
For Paulus derimod var tanken om at et menneske kunne ophæves til guddommelig status ikke fremmed. Han var også jøde men ud af en helt anden baggrund end Jesus. Han var født i det nuværende Tyrkiet af en jødisk familie der arbejde for den romerske stat. I dette Græsk-Hellenistiske område var tanken om at mennesker kunne ophæves til det Guddommelige ganske udbredte, Kejserne blev rutinemæssigt gjort til guder. Så at ophæve Jesus til en Gud var ikke en tanke der lagde Paulus fjern med den baggrund som han nu havde i den østlige, græskpåvirkede middelhavskultur. Guddommeliggørelsen af Jesus, hans 'apotheosis' for at sige det på græsk, er endnu et element som det virker usandsynligt at en rettroende jøde som Jesus selv ville have kunnet acceptere, faktisk virker det mere logisk at forestille sig at tanken ville have forfærdet ham.
tilføjet af

Sandsynlighedsregning

Jeg må sige, at jeg er imponeret over, at du mener du kan regne ud, hvilket scenarie der er mest sandsynligt. Især da:
1) Du ikke har demonstreret, at Barrabas rent faktisk hed Jesus (Den tradition kan være en senere ændring, da den ikke optræder i hoveddokumenterne. Masser af oversættelser ignorerer den, eksempelvis)
2) Der må have været masser af Jesus Barabbas'er (præstesønner med det almindelige navn Jesus). Det svarer lidt til, at kalde Jesus for "Jesus tømrerens søn"
3) Vi lige er blevet enige om, at der faktisk sad flere i fængsel for forrædderi på det tidspunkt. Vi kan så diskutere om det var 10 eller 100, men det var nok til at blive omtalt som "oprøret" (altså et kendt oprør på den tid). To der skulle henrettes for oprør var derfor næppe så stor en sensation, som du gerne vil gøre det til
Så vidt jeg kan se, gør disse tre kendsgerninger det langt mindre sandsynligt, at du har ret. Men sandsynlighedsregning er som bekendt en grim ting, og når man ikke har alle de tilgængelige data, bliver man jo let uenig om, hvilke sandsynligheder der egentligt skal smides ind i regnestykket!
Så bemærker du, at evangelierne jo er skrevet efter Jesu død (dog ikke senere, end at det ældste kendte brudstykke af Johannes Evangeliet er fra år ca 100-125). Og bemærk, at der jo nok har været en del eksemplarer, tidligere (det skulle være mærkeligt, om vi havde fundet originalmanuskriptet).
Men der er nu alligevel en række ting der tyder på, at Evangelierne bygger på ægte traditioner (orale eller skriftlige - mange har spekuleret i et såkaldt Q dokument, som evangelierne bygger på). Lad mig nævne nogle få:
1) De 4 evangelier er overraskende enige. Det er derfor vi kalder dem "synoptiske". Der findes kristne gnostiske "evangelier" som er uenige med Bibelens evangelier, men igen er Bibelens tekster de tidligste og de som er indbyrdes enige! Det tyder på, at der allerede var opbygget en fast tradition da evangelierne blev skrevet (og i det mindste dele af Johannesevangeliet må være skrevet mindre end 50 år efter Jesu korsfæstelse).
2) De tidligste manuskripter vi har af uddrag af Det Nye Testamente blev alle fundet i Egypten http://scriptorium.lib.duke.edu/papyrus/texts/manuscripts.html Det må betyde, at traditionen med at nedfælde en masse eksemplarer af manuskripterne må være opstået her. Men først skulle kristendommen jo lige blive relativt populær i Egypten - den slags tager tid.
Den tidligste mulige reference vi har til Jesus er et begravelsesskrin med inskriptionen: "Jakob, Søn af Joseph, Jesu broder". Den stammer sandsynligvis fra ca. år 60 - dvs 25-30 år efter Jesu korsfæstelse. Ægtheden af dette skrin er dog en del af en kæmpe retssag i øjeblikket http://www.bib-arch.org/bswbOOossuary.asp De fleste autoriteter synes (så vidt jeg kan vurdere) at mene det er ægte, men når retssagen er slut vil det nok være et af de fund, hvis ægthed der er ofret mest energi på i verden
En mere sikker reference til Jesus er af den jødiske historiker Josefus fra det første århundrede. Han skriver:
“Ved denne tid var der et viist menneske, kaldet Jesus og hans livsførelse var god og han var kendt som værende dydig. Mange mennesker blandt jøderne og de andre nationer blev hans disciple. Pilatus fordømte ham til at blive korsfæstet og dø. Men de som var blevet hans disciple forlod ikke hans discipelskab. De fortalte, at han havde vist sig for dem tre dage efter korsfæstelsen og, at han var i live. Derfor var han måske Messias, om hvem profeterne har fortalt vidunderlige ting. Og den kristne stamme, opkaldt efter ham, er ikke forsvundet indtil denne dag.” Ant XVIII, 63
Denne tekst er en rekonstruktion af, hvad Josefus sandsynligvis skrev (mange af manuskripterne er sandsynligvis ændret af senere kristne). Men teksten er næsten enslydende med en version fra ca. det tiende århundrede, som næsten med sikkerhed vides ikke at være blevet ændret af de kristne. Dermed har vi her et næsten samtidigt, ikke-kristent vidnesbyrd, som i den grad bekræfter Bibelens beretning om Jesus. Her vil jeg gerne pointere, at stykket blandt andet bekræfter at:
1) Pilatus dømte ham til korsfæstelse
2) Det fik ikke disciplene til at opgive
3) De påstod derimod, at Jesus var opstået på trediedagen
4) Der var stadig kristne på Josefus tid (omvendt har det nok været en mindre skare, siden Josefus behøver nævne det)
5) Der var både jødiske kristne og hedningekristne på Josefus tid

Teorien om, at kristendommen er en stor efterredigeringer får flere og flere stød, efterhånden som arkæologien gør fremskridt. Det er tværtimod bemærkelsesværdigt, at mange forskelligartede kilder næsten omgående forkynder "kristendommen" enslydende. Det tyder på, at teologien i kristendommen meget hurtigt var på plads. Det skal vel også ind i din sandsynlighedsberegning?
For du har ret i, at vi ikke har samtidige kilder angående Jesus. Men vi har kilder indenfor 50 år efter (muligvis helt ned til 25 år efter, hvis Jakobs begravelsesskrin viser sig at være ægte) - og de bekræfter Det Nye Testamentes beskrivelser af Jesus. Det er ganske enkelt uhørt tidligt efter, at man finder bekræftelser på Jesu død på korset! Har du et bud på, hvor sandsynligt det egentligt er?
Du har ret i, at Paulus kom med en anden teologisk baggrund end Jesu disciple. Men vi må vel manden - vi har faktisk alle en eller anden baggrund. At Paulus har en baggrund gør hverken kristendommen sand eller falsk. Jeg kunne eksempelvis finde på at mene, at Gud sørgede for den rette mand på rette tid. Når alt kommer til alt, var Pauli omvendelseshistorie ret dramatisk, hvis man tør stole på Bibelens beretning...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.