1tilføjet af

Jesus baserede sin lære på Guds ord,

God morgen.
Guds sande tjenere baserer deres tro på Bibelen. (Gårsdagens indlæg)
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=607294
Jesus Kristus viste det rette eksempel ved at basere sin lære på Guds ord. I en bøn til sin himmelske Far sagde han: "Dit ord er sandhed." (Johannes 17:17) Jesus stolede på Guds ord, og alt hvad han lærte andre, var i harmoni med De Hellige Skrifter. "Der står skrevet", sagde han ofte. (Mattæus 4:4, 7, 10) Og derefter citerede han et skriftsted. Det Guds folk i dag lærer andre, stammer heller ikke fra dem selv. De tror at Bibelen er Guds ord, og deres undervisning er solidt funderet på hvad den siger.
Lad os nu se på det andet kendetegn.
DE DER PRAKTISERER DEN SANDE TRO, tilbeder udelukkende Jehova, og de gør hans navn kendt. Jesus sagde: "Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste." (Mattæus 4:10) Guds tjenere tilbeder altså ingen anden Gud end Jehova. Denne tilbedelse indbefatter også at de fortæller andre hvad Guds navn er, og hvordan han er som person. I Salme 83:18 står der: "Du, hvis navn er Jehova, du alene er den højeste over hele jorden." Jesus har givet os et forbillede når det gælder om at hjælpe andre til at lære Gud at kende. Han sagde i en bøn: "Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden." (Johannes 17:6) På lignende måde underviser nutidens sande tilbedere andre, så de lærer Guds navn, hans hensigter og hans egenskaber at kende.
I morgen vil vi se på et tredie kendetegn.
Hav en god dag.
Bibelen. -> http://watchtower.org/bible/
tilføjet af

Du,

er godt nok en af de mest naive mennesker der udbreder sine løgne i dette forum,bare fordi nogle gamle magtsyge mænd for et par tusind år siden skrev det,er det jo ikke ensbetydende med at det på nogen måde skulle være sandheden.Tværtimod.Al religion er jo kun lavet af den på den tids elite,og kun beregnet på at styre masserne,hvilket du jo nok så naivt er faldet for.Tag dig dog sammen!!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.