19tilføjet af

Jeg vil så gerne have en bette hund

Jeg tror i hvert fald, det er bedst den er lille, for jeg skal kunne tumle den. Den skal helst heller ikke være alt for motionskrævende, for jeg har svært ved at gå mere end en time af gangen med min benprotese. Det er bare for svært at vælge. Den ene er jo skønnere end den anden, så jeg tænkte at nogle af de kyndige kunne give mig et par råd.
Jeg har tidligere haft tysk ruhåret (da jeg havde begge ben) og en blanding mellem en labrador og en rottweiler. De to ville være for store og arbejdskrævende for mig i dag.
Der går den yndigste lille pomeranian forbi herude på vejen hver dag, men jeg ved intet om den temperament. Hvad sådan en lille dame skal have af udfordringer, og hun ser ikke ud til at være særlig tilfreds med snoren. 🙂
Hjælp mig lidt på vej.
tilføjet af

En pekingeser

Dem jeg har set er luddovne 😃
tilføjet af

Hi hi er det ikke dem af dem

der har fået for mange småkager? Er racen sådan lidt halvdoven?
tilføjet af

jack russel

jeg kunne osse godt tænke mig en lille ven, men jeg har tænkt på en jack russel, men den kræver at få rørt sig.
men held og lykke med at vælge og finde en ny lille ven til dig🙂🙂
tilføjet af

Måske en rottehund?

Her på vejen bor der en piccolo hund af rasen belgien cloakrat wouse. Den er monster sød og ligner lidt en stor glathåret kloakrotte og har nogle ordentlige bisser.
Var det noget?
vh.
Mr. Rat
tilføjet af

Tibetansk spaniel

Du vil få en sød og hengivende hund, men et selvstændigt sind, så du skal ikke regne med at den er særlig lydig, men du vil elske den for dens stolte og glade væsen.
http://www.kennel-sommerlyst.dk/
tilføjet af

Den er rigtig dejlig

Sådan en har min datter haft, men den er for livlig til mig.
tilføjet af

Jeg spørger lige noget mere

Jeg har godt nok ikke allergi, men der var en herinde, der efterspurgte en race, der ikke skulle være allergifremkaldende. Det var nogle usædvanlig kønne hunde, men jeg kan ikke finde den tråd. Nogen der kan hjælpe med den?
tilføjet af

Lidt forslag

http://vimedhund.tv2.dk/article.php/id-10377774:portr%C3%A6t-engelsk-bulldog.html
En engelsk bulldog kræver ikke meget motion, er meget selskabelig og selvstændig, dog snorker den pænt meget. Det er så lige spørgsmålet, om man kan lide dens udseende, jeg synes nu den er charmerende. Den er ved at være ret populær i DK, så den kan være svær at anskaffe.
Er du til en mere feminin hund af udseende, er Bichon Frise et godt bud. Den fælder ikke, men kræver lidt pelspleje.
Du kan evt. tage et kig på denne side: http://www.canis-minor.dk/
tilføjet af

Jeg kan godt lide buldogs

Det er også lidt sjovt at man kan få snorken, uden at have en mand i huset. Jeg snorker jo ikke overhovedet - hvis nogen spørger😉
Men den der Bichon Frisé er bare noget af det yndigste. Det ligne simpelthen knapper den har i hovedet. 😃😃 Puhhhh det er svært det her. Det er vist noget jeg skal sove på mange gange. Ud og se nogle af dem, var måske også en ide og jeg kan se, der er "Tippe" udstilling i Randers den 27/6 - der kunne jeg jo også køre op og se dem IRL.
Tak for jeres venlige behjælpsomhed - alle sammen.
tilføjet af

Coton de tulear

Du tænker sikkert på en Coton de tulear, den har ligesom Bichon Frisen ingen underuld og hårene er bomuldsbløde. Dog er der ingen sikkerhed for, at man kan tåle den, hvis man har allergi, da det ofte ikke er hårene der giver allergi, men skællene.
http://www.coton-de-tulear.dk/
tilføjet af

ja...

Bichon Frisé er meget yndig, det bliver også min næste hund. De har et virkeligt herligt sind og så ligner de små bamser. De har også en sort mund, der ser ud som om den smiler hele tiden (det gør den måske også)
Men det er en rigtig god idé, at tage på en udstilling og tale med nogle opdrættere og se hundene.
Godt at du tager dig så mange overvejelser, så du får en hund der passer til dig og omvendt.
Held og lykke med det. 🙂
tilføjet af

Snorken

Det er bestemt ikke for sjovt at den engelske bulldog snorker! Det er et sundhedsproblem, som jeg mener er synd og burde forbydes. I hvert fald skal de avles til at være sundere og ikke være nød til at snorke for at trække vejret! 😕
tilføjet af

Selvom du

vælger en lille hund, så vil den skulle gå længere end en time om dagen. De er ret energiske. Hvis du ikke kan få en el-scooter bevilget af din kommune, så er de ikke så vildt dyre. Slet ikke en brugt. Så vil du også komme andre steder hen med hunden, end de samme steder.
Jeg har selv gået med benprotese. Jeg kunne dog gå længere, men var også ynger dengang! Nu er jeg kørstolsbruger og kommer ret langt med min hund hverdag på el-scooter. 😉
tilføjet af

jamen

det er vi da helt enige om. Nu er det jo ikke mig der har designet hunden på den måde.
Men den skulle ikke blive mere syg end andre hunde. Alle hunden har nogle skavanker efter deres avl, desværre.
tilføjet af

Ikke nødvendigvis

Det vil jeg ikke give dig ret i. Mange selskabshunde gider slet ikke at gå så langt.
De små hunde jeg har haft, har bestemt ikke haft behov for mere og selvom jeg har gået lange ture med de store hunde, gider de små ikke at gå med så langt.
Det er så bare vigtigt at hun vælger en lille selskabshund og ikke en lille arbejdshund.
tilføjet af

Prøv at kigge på den her side.

http://www.pomdies.dk/
Hvis du trykker på den, hvor der stor "pomeranian" og der efter trykker på den, hvor der står "om pomeranian", så kan du læse om pleje og hundens karakter.🙂

Den er da bare sååååå nuttet, den her, det så sødt når den ser sig selv i spejlet.🙂
http://www.youtube.com/watch?v=0tcFCx1kVck&feature=related
tilføjet af

Ja..

de er søde, men vær opmærksom på, at de har tendens til at gø meget og de gør på en mega irriterende måde.
Dem jeg har kendt, har også været meget reserverede overfor fremmede.
tilføjet af

Jo tak

en jeg kender har fået en pom. Den gøer ikke den skriger! Min schæferpige snakkede med den. Den var ret kæphøj og startede et hylekor så det gjorde ondt. Det var ikke fordi den var bange!
tilføjet af

Lhasa apso er en dejlig, kærlig og stille hund.

Lhasa apso er en stille hund som lyder som et godt bud på en hund til dig.
læs mere om den og andre hunde racer her http://petpit.dk/race-beskrivelser
eller gå direkte til lhasa apso her http://petpit.dk/race-beskrivelser/hunde-racer/215-lhasa-apso
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.