Jeg var mæt af at bo hjemme

Og det kommer sig måske af, at mine forældre ALTID absolut skulle rette på mig ustandseligt! Jeg KUNNE simpelhen aldrig gøre noget godt nok! Hvis jeg lige dummede mig engang og fik sagt noget forkert til andre, så var mine forældre sku da tæt på at skide i bukserne... jeg blev ustandseligt bedt om at forbedre mig - selvom andre mennesker syntes jeg var perfekt og sød nok. Men i mine forældres øjne var det altså ikke menneskeligt at fejle - altså overfor andre. Men jeg havde så heller ikke nogen venner der hjemme, for dem havde jeg bare ikke lyst til at vise frem for mine forældre - eller omvendt. Og tilligemed var min forældre bare hjemmemennsker i ordets bogstaveligste forstand.
Og man er vel et produkt af sin familie - desværre - når det nu engang ER dem der skal stå for ens opdragelse de aller 1. leveår...
Så jeg var ligefrem ved at bli mæt af min familie, dengang jeg flyttede hjemmefra... KÆFT et pust! og var tæt på at overveje at få hemmelig adresse og tlfnr he he
Og derfor har jeg det i dag ad helvede til med, hvis en chef/arbejdsgiver ståpr og overvåger det jeg laver. Jeg mister fuldstændigt koncentrationen.
Har faktisk heller aldrig rigtigt haft noget ordinært arbejde...

... Er det ikke lidt nemt at give din opdragelse skylden???
Vi andre er sgi da kommet over det. - Du burde give dig selv et stort alvorligt spark bag i, og holde op med den ynk.

man er på en eller anden måde et produkt af sin barndom, men man bliver voksen, har man også selv mulighed - og dermed et vist "ansvar" - for at opbygge det bedste voksenliv, man kan få 🙂
Hvorfor give dem lov at "bestemme" over dit voksenliv? Prøv at bearbejde de ting, der påvirker dig negativt nu - evt. med en psykolog 🙂

[f][s]
dr100