Jeg har kendt

hende her i et godt stykke tid nu.
Vi mødtes først gang hos min studieven som er fra samme by som hun,
De havde vist et eller andet kørende, men ikke så alvorligt fra vennens side, eller fra hendes for den sags skyld.
Selv om hun var en stille og lidt tilbageholdende pige, virkede hun mere tillidsfuld over for mig end over for min ven, hvilket smigrede mig og resulterede i, at jeg indlod mig med hende. Det var for mit vedkommende ikke tænkt som andet og mere, end en enkeltforestilling og en nærliggende mulighed for en lidt hed afslutning på en munter aften i hovedstaden.
Nu er hun så dukket op igen, her et par år efter den famøse Københavneraften. Jeg vil hellere sige det sådan, at min føromtalte kammeret, der er militærnægter her i omegnen, havde fået færden af, at hun nu boede i en større by, ikke langt fra min hjemegn.
Min ven fik et møde op og stå, mellem os tre, og nu er hun og jeg så sammen igen.
Det har vist sig at hun stammer fra samme egn som jeg, men at hendes familie rejste herfra før hun blev født.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det hele, hun bor hos en veninde, og vi kan da altid få nogle festlige sammenkomster af og til.
Hvad laver hun egentlig her, hun er sød og venlig også i sengen, og jeg kan godt gå hen og blive lidt afhængig af at besøge hende og er det allerede lidt. Hun synes vel at hun skal finde sig en fyr snart og evt.stifte familie, hun har alderen til det.
Har foreslået at hun går igang med en uddannelse evt. noget med teknisk skole, som ikke kræver de store skolemæssige forkundskaber.
Faktisk er vi allerede ved at have en fast tradition med, at vi er sammen hver onsdag, hvor vi spiser hygger og jeg overnatter, med fare for, ikke at komme op i tide næste morgen. Da jeg allerede har fået færdiggørelsen af min uddannelse udsat et par gange, fordi jeg er kommet for sent til eksamen, er det sq ikke så smart, at hun i den grad får mig lokket bort fra pligterne og studierne.
Nå, men jeg er alligevel ikke så sikker på, at det skal være hende og mig, det er bare svært for vi har brug for hinanden til at dække nogle behov, hun er jo også ret fremmed og alene her på egnen, og vi er begyndt at tilbringe tid sammen i weekenderne også, hvor jeg viser hende rundt på forskellige kendte egnslokaliteter.
Det kan hun godt lide lader det til, jeg tror hun nyder at opleve denne egn som hun jo har en eller anden forbindelse til, selvom al hendes familie er borte herfra.
Hvad stiller man op, skal jeg stoppe her inden det udvikler sig mere, det er sq svært at bryde.
Hvad skal jeg gøre?
Ps. har begge midlertidigt lejet ods ind på førstesalen i min mors hus, da hun min piges veninde er flyttet.

du tager dig sammen og stopper med at opfører dig som en kælling. Derudover tror simpelthen ikke på du kan scorre og dette indlæg er bare et dårligt forsøg på at få noget opmærksomhed, fra nogle piger. Dårlig stil makker.
Er du en mand eller mus, lige nu opfører du dig som en mus.

Hmmm.....piger..., jeg har ikke lagt skjul på overfor min veninde, at jeg har haft en meget stærk følelsesmæssig binding (er stadig ikke helt fri af den) til en gymnastiklærerinde, og som stod på over en længere periode, der først stoppede da lærerinden rejste.
Det er veninden tilsyneladende meget forstående overfor, hun er ikke typen der for alvor bliver sur. Ligesom hun er hurtig til at tilgive når jeg en sjælden gang -eller lad os sige en gang for meget - har fået en enkelt tår over tørsten. Har måske ikke lige været den venligste fyr den følgende morgen. Indrømmer at det kan være svært at leve op til egne intentioner og fortsætter om at være den perfekte mand.
Men ellers vil jeg da give dig ret i, at jeg måske ikke er den pigerne først får øje på til ballerne, hvilket måske skyldes at jeg ikke er den bredskuldrede machofyr som nogle piger eftertragter.
Derimod er jeg mere den poetisk anlagte og kan underholde folk og fæ en aften hvis det skal være, uden at de stiller for mange spørgsmål til motiver og hensigter bag det fremførte. Ikke fordi der er nogen særlige, men det at tale og underholde er jo i sig selv en gevinst som der kan gøres brug af i mange situationer.
godt lide en god historie og hiver ofte de gamle familieskrøner frem til sammenkomster ved højtiderne og lignende.
Jeg synes man har pligt til, at pudse sine fortrin lidt af med mellemrum, og mine er altså, at jeg kan underholde til festlige lejligheder.
Har da også skrevet på en roman i et godt stykke tid hvilket jeg har lagt megen lidenskab i, og vil gerne udgive den en dag.

jeg vil råde dig til at melde klart ud .
det lyder ikke til at hun lige er dig hvis du tænker dybere over det.
måske er hun også kun udkig efter noget sjov og så er det jo fint.
men hvis hun føler mere for dig træder du på hende og så er det bedre at slutte jo hurtigere jo bedre.

og nyde den tid, du har nu?
Det kan da godt være det ikke skal være hende, men det vil tiden jo vise - under alle omstændigheder.
Bruger du kun tid sammen med kvinder, du forventer du vi giftes med?

jaloux anlagt.
Vi er som sagt bundet sammen af behovsbestemte og,ja praktiske årsager.
Hun lader til at holde af mig.
Jeg er ikke typen der svigter, når vi vi først har været sammen en længere periode.
Vi har også talt om, hvor underligt det ville være hvis vi ikke længere havde hinanden at stå op til, eller var uden hinanden i hverdagen.
Alt i alt nok en slags kærlighedsforhold.
Jo, jeg kunne godt forestille mig at jeg flirtede lidt med en anden pige.