Jeg er nød til at gøre NOGET - Nu eller andrig

Hejsa!
ja jeg er så helt ny herinde, men har fulgt med på debatten i et stykke tid.
Og jeg må indrømme, at jeg har læst en masse svar på indlæg, der virkelig har fået mig til at tænke.
Jeg er gift med en mand jeg har kendt i snart 9 år. Jeg brænder for ham, forguder ham og trækker vejret for ham. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden ham. Men lige så meget som jeg elsker ham, lige så meget kan jeg hade ham.
Lidt (eller meget) historie: Da vi mødtes, var jeg den evigt smilende og glade pige uden bekymringer, der ikke kendte ordet jalouxi. Fremmede piger kunne for den sags skyld sidde på skødet af ham hele aftenen, uden det rørte mig, for jeg viste jo, at det kun var mig han ville ha. Vi flyttede hurtigt sammen, havde et fantastisk sexliv (mindst 3 gange om dagen og fyldt med leg og fantasier).
Men så var han et år inde i vores forhold utro to gange. Det var ikke lange affærer men "bare" en-aftens-kysserier. Og han begyndte ofte at afvise sex med mig, fordi han hellere ville ha en spiller til porno.
Det gjorde at jalouxien fik greb i min sjæl. En fuldstændig ustyrlig frygt for hvad han foretog sig, når jeg ikke var der til at holde øje med ham. En smerte der bare borrede sig igennem hver en mm af min krop, og så mange tårer at det var et under jeg ikke fik væskemangel, hver gang han skulle i byen uden mig.
Frygten for hans lyst til andre kvinder satte sig til et sygeligt had til porno, film med smukke kvinder, hans kvindelige kollegaer, veldrejede kvinder på gaden osv. Og værst af alt, had til livet. Jeg tjekkede hans mobil, computer og andre ting hver gang jeg havde mulighed for det. Det skal så lige siges, at jeg til tider også fandt ting. opkald til sexnumre, frække beskeder til/fra eks'en, En gang fandt jeg ud af at han havde en profil på scor. Jeg lavede så en profil, hvor jeg udgav mig for at være en anden, ud fra hvad jeg ved han tænder på og skrev til ham, og det endte med at vi havde en bolle-aftale.
Hans svar på alle disse ting var, at han selvfølgelig ikke mente noget med det, men det bare var for sjov. Og det er da meget muligt at der ikke lå mere i det, men jeg syntes sgu ikke det var sjovt. og så var han selvfølgelig meget ked af det, og lovede det ikke skete igen.
Jo flere ting jeg fandt jo mindre charmerende blev jeg. Var sur, ked af det og satte regler op for alt. Vores sexliv ændrede sig til et par gange i måneden. Den nedadgående spiral var for alvog gået igang. På vej til at sende mig direkte i helvede. Jeg troede, tiden ville hjælpe os op til overfladen igen, men nej, bare ned ned ned.
Da vi i år var på sommerferie i tyrkiet, endte det med at jeg var så tosset over alt hans kikkeri på de letklædte piger, at jeg sagde at til næste år ville på ferie i Grønland, hvor pigerne i det mindste havde tøj på.
Men hvor ynkeligt er det ikke lige???? Hallo kvinde, alle de begrænsninger jeg havde gang i for ham, rammer jo lige så meget mig selv. De sidste 3-4 år har han jo ikke gjordt andet forkert, end at kikke efter andre kvinder, og det er jo i bund og grund normalt. Og nu har vi sex et par gange i ugen.
Og så var det jeg kom til at sidde herinde og læse jeres indlæg og svar. Og det åbnede mine øjne. Jeg vil ud af offer-rollen og tilbage til livet.
Nu er min plan så, at jeg vil være på pisse lækker hele tiden, at han næsten får dårlige nerver af det. Jeg vil ose af sex uden at lægge op til det(det har menlig været mig der har lagt op til det næsten hver gang i mange år) nu skal han få lov at jage mig. Jeg flirter med en anden mand, ikke for at være utro, for det kunne ikke falde mig ind, men bare for at få den opmærksomhed og selvtillid jeg har manglet i længe. Jeg vil gå i byen med mine venner uden ham, og fortælle om de lækre mænd jeg har mødt. Faktisk vil jeg prøve at bytte rollerne om, og give han en smagsprøve på hans egen medicin. Jeg skal være min egen lykkes smed. Jeg har mistet for mange af mine gode år til selvmedlidenhed, gråd og frygt. Hvis han vil være utro og lignende, er der jo alligevel ikke noeget, jeg kan gøre for at stoppe det. Jeg kan bare være så pisse fantastisk, at han ikke vil gøre det.
Som sagt er det fordi jeg føler, jeg er nød til at gøre NOGET, inden jeg mister det sidste af mig selv. Ellers kan jeg lige så godt opgive det hele.
Og her kommer så spørgsmålet:
Er dette forsøg blot endnu et skridt ned i mørket, eller har jeg nu fat i den lange ende på vej op mod overfladen?
Håber i vil give mig nogle gode svar og råd.
Knus fra hende der ikke tåler mere modgang

Personligt havde jeg pakket mine ting og rejst min vej. Men jeg KENDER din situation, hvor man er fuld af kærlighed og usikkerhed. Han har pillet din selvtillid af dig og den levet han tykt på. Han ved hvor han har dig, når og hvis han vil have dig.
Jeg blev skilt for lidt over et år siden - jeg ændrede stil og vægt, hvilket har resulteret i, at han så bitterligt fortryder, at han ikke kæmpede for os. Men er det virkelig udseendet, som skal være det afgørende i et ægteskab? ikke efter min mening.
Hvis du vil prøve at vinde ham på denne måde, skal du absolut ikke gøre ham opmærksom på, at du kigger efter andre mænd, tværtimod! Det gennemskuer han og vil endda måske smågrine lidt af dig og synes, at det er synd for dig, at du synker til, at prøve at gøre ham jaloux den vej. Nej, du skal gøre nøjagtig som han selv gør. Flirt, kig lang, begynd at træne, gå op i din påklædning, gå ud med dine veninder. Lad være med, at sidde hjemme og vente på ham, spild ikke dit liv. Vis, at du har et liv. Smil, vær glad - du kan altid græde alene og indeni. Lad for alt i verden være med, at kommentere eller lade dig mærke af, at han flirter, ser porno og hvad ellers han har af kedelige indfald. Det er den første ændring han så vil bide mærke i hos dig. Gør du det her, så indstil dine tanker på, hvordan du ville se ud og være, hvis i var skilt - og lev sådan - så skal du se.
Held og lykke. Knuz.

hejsa
jeg må sige at du har godt nok fundet dig i mange ting, hvorfor i alverden har du ikke fundet dig en ny sød mand der ville respektere dig, en du ved hvor du har og en du kan stole på?? Du fortjener sgu ikke en der er til at lokke i kassen på scor!!!🙁
Men jeg syns virkelig du har fat i den rigtige ende, du skal bare give ham hvad han fortjener: at prøve det hele selv!! Det vigtigste er at du er glad og tilfreds med livet, vi har jo kun det ene liv 🙂

Kærlig hilsen mig, og held og lykke med dit foretagende.

Hej
Du er en klog og fornuftig pige. Stærk som bare. Det du nu er i gang med, er dit sidste forsøg på at redde jeres forhold. Og du må elske ham...siden du har gået så meget igennem. Respekt!
Jeg håber, at det lykkedes. Din samvittighed vil i hvert fald intet fejle, hvis dette ikke kan forny og styrke jeres forhold.
Jeg tror mest på dig. Og håber inderst inde, at du finder mod til at komme ud af dette usunde forhold.
Så retur-knus herfra.

Ja det vil muligvis "virke" men pointen med at "give igen" for at leve kan jeg ikke følge. Måske misforstår jeg dig men det virker mere som en hævn og det er spild af tid i min verden.
Jeg syntes også din konklusion med at hvis han er utro så kan du aligevel ikke gøre noget ved er for vanvittig. Det er muligvis rigtigt men er det et liv❓er det et godt forhold at bygge på❓det mener jeg ikke.
Det er fint du vil gøre en hel masse men du skal gøre det for din egen skyld alene altså fordi du har lyst ikke med den bagtanke som jeg syntes at læse i dit indlæg.
Det virker på mig som om du ligegyldig hvad vil være sammen men en du i bund og grund ikke stoler på. Det er muligt han er så fantastisk at du vil ofre alt det men chancen er der for at han via dine eskapader ikke kommer til at elske dig mere men mindre .... pas på dig selv. Giv ham fingeren ... jeg tror ikke vi er skabt til at leve sammen for evigt. Det vil sige nogle finder ud af det men jeg tror i virkeligheden det er imod vores natur at søge det evige samværd til døden. Det er noget kristen pis og skabt på baggrund af praksis og en anden tid end nu.
Jeg tror vores natur er at søge nye veje .. udfordringer ... gøre op ... men at det sjældent er den samme opfattelse vi hver især har om det. Alle mennesker er forskellige steder i deres liv ... man skal være heldig hvis man finder en der følger ens egen udvikling hele livet.
Så tænk på dig selv ... gør det du har lyst til men for din skyld alene ikke for at prøve at ændre et andet menneske. Det er utopi i mine øjne. Man kan ikke tvinge folk til at elske en ... styre et andet menneske på den måde. Kærlighed kræver frihed ... at turde give slip ... lade usikkerheden råde ... tage risikoen ... med den skrøbelige natur kærligheden har. Intet er givet eller evigt. Man skal glæde sig i nuet være glad for den smule man får tilkendt fra et andet menneske i den korte tid man er her i livet.

Det kan ikke udtrykkes mere klart!. Hvis du vil ha ham, så glem alt om kontrol og jalousi-accepter ham som han er d.v.s. at han ikke har nok i dig--eller tag skridtet fuldt ud--bryd med ham-gør dig FRI og find ham som har nok i DIG! Hævn og gengæld hjælper dig IKKE.

Åh, hvor gør det ondt, at læse din historie Christina og jeg håber at du kommer ud af den med en hel sjæl.Jeg ved ikke, om du kan bruge mine råd og kommentarer til noget (som du sikkert har bemærket i en anden tråd, er der visse ting jeg har temmelig skarpe meninger om).
Men:
For det første: Nu ved jeg ikke om han har været rigtig utro men du skal under ingen omstændigheder finde dig i, at han er dig utro, uanset at det bare er for en enkelt aften eller to. Han har valgt, at gifte sig med dig og uanset om man lægger noget i ægteskabsløftet eller ej (det er der så nogen, der vælger ikke at gøre), så har man dermed en moralsk forpligtelse over for hinanden. Kan man ikke eller vil ikke leve op til den, skal man melde klart ud til sin partner og tage konsekvenserne af det.
Du skal heller ikke finde dig i frække SMS'er til/fra ekskæresten, de kommer ikke sammen mere og har formentlig heller ikke noget sammen mere, så af ganske almindelig hensyntagen til dig og dine følelser, bør han droppe kontakten til hende - evt. moderere sproget i SMS'erne kraftigt.
Hvad Scor.dk og sexnumre angår: Manden er gift og har absolut intet at gøre der!
To: Jeg forstår dig så godt med hensyn til alle de andre smukke kvinder (på film/nettet/kolleger etc). Glem dem på film og nettet - dem kan du alligevel ikke leve op til MEN du kan, som du selv er inde på, gøre dig lækker, så du styrker din egen selvtillid. En kvinde, der har selvtilliden i orden, er under alle omstændigheder attraktiv. Læg mærke til at andre mænd begynder at se efter dig, sol dig i opmærksomheden OG læg mærke til, om han ser det.
Hvis ikke det vækker ham, må du nok indse, at der ikke er mere at gøre. Du kan så vælge at blive i ægteskabet sammen med ham og håbe på det bedste men du kan også forlade det med den vished, at du er en lækker pige med selvtilliden i orden. Det er kun dig selv, der kan tage den beslutning.
Jeg håber, det går den rigtige vej for jer.

og det projekt du skal igang med, vil vikle dig endnu mere ind i trådene. 😖
Sorry at sige det, for jeg mærker du er langt nede og har brug for et skub videre. Det vil jeg godt prøve at gi` dig, men jeg må være ærlig også. Alle dine fægterier - før (med kontrol af manden, jalousi osv.) som nu (hvor du skal spille op imod dullerne og danse rundt om gudemanden) er styret af en helt forskruet måde at forholde sig til sin mand på. Din mand har du gjort til en GUD, omkring hvilken alle dine handlinger og tanker er rettet, alt hvad du foretager dig skal please din GUD....
Så hans forventninger omkring hvad en rigtig kvinde skal være (den troende undersåt) SKAL IKKE SKUFFES, derfor stiller du op til kamp mod alle de andre kvinder, for at blive en af de udvalgte (du har allerede accepteret du ikke er den eneste), ja helst være den der får æren af at sidde ved gudfader den allerhøjestes højre side. Ja sådan læser jeg altså dit indlæg - jeg er opdraget i et kristent hjem, måske derfor 😮
Men hvordan i alverden er du havnet i den situation, og hvordan har den mand fået en så NEGATIV indflydelse på en kvinde, der oprindeligt (skriver du) var livsglad og selvbevidst og ikke det mindste jaloux?
Spørg dig selv om dette - hvordan er du sunket så dybt? Find ud af hvad der er sket med dig INDEN før du foretager dig mere. Måske vil din selvopholdelsesdrift - forhåbentlig - så blive vakt, og du vil begynde at frigøre dig fra dette usunde kærlighedsforhold!
Hm..men hvordan kan du skriver dette :" Jeg brænder for ham, forguder ham og trækker vejret for ham:"
Altså bare det sidste lyder for mig helt sygt!!!! "Trækker vejret for ham" !
Akkurat som en holigan eller rockfan forguder sit idol, som udsættes for had hvis idolet ikke laver de mål der forventes. Det er så bagsiden af medaljen, som du også giver udtryk for med denne sætning: "Men lige så meget som jeg elsker ham, lige så meget kan jeg hade ham."
Hvis du vidste hvor mange popstjerner og kendte personer, der har den slags tilbedere rendende - OG når den "elskende" fan ikke er tilfreds med sit idols dispotioner, ender det i blindt HAD.
Dit idol er nu INDENFOR murene - inde i dit eget hus, og du skal hver dag KÆMPE for at få hans fulde opmærksomhed. Fordi du ikke lever dit eget selvstændige liv, men lever dit liv GENNEM ham, akkurat som mange fanatiske fans gør det.
Vågn op for pokker!
Pusser

det er ikke fordi, jeg vil hævne mig på ham. Jeg vil bare ha ham til at indse, hvordan hans opførsel påvirker mig. Hvor ondt det gør, når man ikke føler sig så sikker på sin partner, som man burde i et ægteskab. Hvis man ikke vil høre må man jo føle. Og jeg er efterhånden villig til at tage den riciko, at det kun bliver værre. For jeg kan jo heller ikke bare lade stå til.
Det jeg mener med, at jeg ikke kan gøre noget ved det, hvis han er utro, betyder ikke at jeg vil acceptere det, men blot at hvis han vil være det, så er han det jo uanset hvor mange regler jeg sætter op, og hvor meget jeg tjekker ham. Hvor der er vilje er der jo en vej. Og regler og kontrol gør jo ikke noget godt for MIG. Det gør mig bare deprimeret. Jeg vil ikke lukke øjnene, blot ændre fokus en smule.
Hele min verden har drejet sig om ham i længe, nu vil jeg gerne have den til at dreje sig om mig, og så håber jeg bare, at han finder ud af at han vil følge med ved min side.

kan ikke tvinge ham til det .. sorry men er situationen så langt ude som du opfatter det så kan du intet stille op.
Måske er situationen slet ikke så langt ude som du føler det.
Det klogeste ville i mine øjne være at kæmpe sammen med ham ikke imod ham hvis du virkelig vil vinde. Indrag ham i dine tanker.. dine følelser er jo fair nok .... elsker han dig så ved han det.
Laver han derimod numre med dig så vil dine forsøg ikke hjælpe tror jeg.
Men hvis din plan slet ikke handler om ham jamen så gør hvad du føler ... men med den chance at du ikke ved hvad konsekvensen bliver i mente. Så er det bare at gøre det.

du har fundet ud af nu, at der er noget der hedder - Kør stavekontrol - i dine debatindlæg, der er altid et Lys i den modsatte ende af skakten,.- nakten,.- nagten,.-[sol]