Jeg er forvirret og bange..

Jeg er ikke helt klar over hvor jeg skal starte henne. Jeg har lyst til at komme ud med mine følelser og fortælle hvordan jeg har det - da jeg ikke kan rumme det indvendig længere.
Jeg og kæresten har været sammen i 6½ år og vi har boet sammen i ca. 5 år. Jeg elsker ham inderligt højt - men der er mange ting der har gået ned af bakke de senere år.
Vi bor på Sjælland, og hele min familie bor i Jylland - så jeg har kun mig selv. Jeg vil utrolig gerne flytte tilbage til Jylland men det vil han ikke.
Vi skændes rigtig tit, og vi kan formode at skændes hver uge (nogengange hver dag), selvom vi kun er sammen 5 timer om dagen. Han har sagt til mig at han føler vi kun er venner (fordi jeg ikk gir ham nok sex), han siger også han tit er rigtig træt af mig, han føler at vi kun er sammen for tryghedensskyld osv. En anden ting er også at han gerne vil være sammen med andre kvinder[:*(]
Alt ovenstående er utrolig hårdt for mig, fordi inderst inde elsker jeg ham - men hvis han har det sådan er det så værd at fortsætte?!? vi har desuden tit haft denne tvivl begge, om vi skulle gå fra hinanden eller blive sammen. Tit givet det her forhold chancer, men hvor mange gange kan man blive ved.
Når jeg er alene siger jeg også tit til mig selv "nu skrider jeg sq", men når jeg så er sammen med ham bløder jeg op og tænker "nej jeg blir"
Vi har snakket om det hele meget grundigt og han siger at han elsker mig og gerne vil være sammen med mig, han er ked af alt det han har sagt og gjort og han ville ønske at vi kunne glemme det.
Jeg elsker ham så højt at jeg hellere ikke har lyst til at smide 6½ år lige ud i luften, men samtidig vil jeg os så gerne flytte til Jylland igen - da jeg savner min familie så meget at det gør ondt når jeg tænker på det[:*(]
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre....

tage hjem til din familie i Jylland på ferie og tænke over det hele.🙂
Og så skal du også tænke over grunden til, at du efter fem år på Sjælland stadig ikke synes, du kender et øje?? Det lyder, som om du er alt for afhængig af din kæreste. Det lyder sært, men hvis du en dag får børn (det er ikke en anbefaling om at få barn med ham her, før I måske igen kommer i smuldt vande), så vil du føle dig mindre afhængig af din mand.

Med alt det du skriver om din kæreste virker han som en stor egoist på flere områder - især at han mener han har ret til at være sammen med andre. Han bærer jo også selv skylden for at det ikke går så godt mellem jer, og du bør ikke engang stille ham et ultimatum og blive ved med at give ham chancer. Jeg synes det er et under du er blevet hos ham, og jeg håber virkelig at du vil lytte til dit indre ønske om at flytte og komme videre og finde en ny dejlig kæreste. Og så skal guderne vide hvor din kommende eks vil finde sig en kæreste, der vil finde sig i hans uacceptable holdninger.

Ta på ferie i Jylland og mærk efter. Hvis hans fustration skyldes manglende sex i jeres forhold. Så er der noget der tyder på at i tilsyneladende, ikke har det samme behov?
På den konto er vi jo forskellige. Hvis den ene eller anden konstant føler sig under stimuleret i forhold til sit behov (Hvad han/hun måtte opfatte som normalt) Så vil det skabe spændninger og gnidninger i forholdet. Det kan ikke undgåes i længden. Ikke alene fustrationen pga. manglende sex, men også alt andet bliver pludselig til noget møj og kommer til overfladen. Han skal naturligvis også respektere dig og dine behov. Men fakta er bare. Hvis jeres behov afviger for meget i forhold til hinanden. Så går det galt.
Mvh.
Kap26

Jeg har hellere ikke lyst til at træffe nogen forkert beslutning hvis jeg fortryder noget.
Hvis det her forhold stopper så ser jeg ham nok aldrig igen - fordi jeg flytter til Jylland. Bare tanken om det gør mig ulykkelig og ked af det[:*(]
Han er ikke alene om at forholdet er røget af skinnerne, det er vi begge - vi er begge skyld i at det går skævt mellem os.
Jeg vil gerne fortsætte det her forhold og give det en chance til - jeg vil begge dele. Den ene halvdel af mig vil fortsætte, og den anden halvdel fortæller mig "skrid mens du kan det"🙁
Men måske er det os fordi at jeg inderst inde gerne vil flytte til Jylland så det er det der hiver meget i mig....

sig til din kæreste at du gerne vil til jylland.. og at du stadig gerne vil se ham hvis han vil......... Så er det op til ham, så ved du hvad du har at græde over 🙂😉
Du lyder som om du helst vil flytte.. vil væk.. vil starte forfra.... Om han følger med kan du ikke bestemme.. men du skal gøre hvad der gør dig gladest.. Og det lyder ikke som om du er glad med ham.
Held og lykke

det lyder som om i er i gang med jeres 7 års krise. prøv lige lade tiden vise lidt mere, min søster havde også noget i den stil, hun flyttede væk fra fyren men indså senere hun ikke kunne undvære ham. og i dag er de gift og har et barn sammen. så lad lige tiden vise lidt mere, og eller lige bide lidt i det sure. men vær åbent over for ham.