Jeg elsker ham, men jeg bliver aldrig hans nummer et

Jeg har nu været sammen med min kæreste i 5 måneder. Jeg er 18, og han er 17. Jeg har gået meget og søgt hjælp, råd og vejledning ved mine veninder, men de ved slet ikke hvad de skal sige til det. Derfor vil jeg nu spørge jer der ude om i har nogle råd om hvad i alverden jeg skal gøre.
Det startede med vi kom sammen i november sidste år. Vi var rigtig nyforelsket. Han hentede mig ved toget, han afleverede mig igen når jeg skulle hjem. Vi kunne sidde oppe i flere dage hvor vi bare snakkede, så film og hyggede os. Når vi var fra hinanden sendte han smser konstant, eller ringede for at sige hvor meget han savnede mig & hvor meget han elskede mig.
Nu henter han mig ikke længere. Han aflevere mig heller ikke længere. Vi så ikke hinanden i næsten en måned, hvor han hverken ringede eller skrev til mig. Han sidder konstant ved sin computer, ryger tjald, fester eller sover. Fx. har han de sidste 12 timer sat foran skærmen. Jeg spurgte ham om han ikke ville være sød ikke at spille bare mandag og tirsdag næste uge så vi kunne hygge os. Hans svar var "It's not gonna happen. Jeg skal nå noget inden onsdag". Det sårede mig enormt dybt for onsdag morgen flytter jeg til København, som ligger 3 timer fra ham. Så ser vi ikke hinanden i tre uger før han MÅSKE kommer. Tænk engang, han vil ikke holde en pause i to dage, selvom jeg flytter væk fra ham.
Sexen er vidunderlig, når jeg endelig får det. Men jeg har næsten altid skulle tigge og be om han ikke nok ville have sex med mig. Han siger han har lyst til sex, men han ligger aldrig op til det? Jeg har selvfølgelig ikke lyst til at presse ham til noget, men jeg har jo et behov.
Han har sagt at han ikke havde noget problem med at jeg fandt mig en anden som kunne stille mit sexbehov. Han har endda sagt det var ok hvis jeg havde sex med hans bedste ven? Hvad fanden er det for noget at sige!
Han går også hele tiden og snakker om sine xkærester og alle de piger han har haft sex med. Hvad de har gjort osv. Har sagt til ham jeg ikke gider hører på det, da det gør rigtig ondt.
Jeg har ikke den største selvtillid, hvilket bestemt ikke gøre det hele nemmere. Da jeg føler at jeg ikke er nok.
Jeg har virkelig prøvet alt. Jeg har smilt, jeg har kysset ham og holdt om ham, selvom jeg har været grædefærdig indeni. Jeg siger ikke længere noget til han spiller, for ellers bliver han bare sur. Jeg har givet ham alt den kærlighed jeg kan og min tålmodighed. Jeg har sat mine egne følser til side, for at kæmpe for vores forhold. Jeg har sat mig selv i baggrunden, for at gøre alt for at gøre ham lykkelig.
Det er nu blevet alt for hårdt. Når jeg ligger mig i sengen uden ham om aftenen, begynder jeg at græde. Ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.
Han lyder som en idiot, jeg ved det godt. Men han har også de gode sider. Det er de tidspunkter hvor han holder om mig i flere timer. Når han ligger og kigger mig dybt i øjnene og siger at han elsker mig. Når han holder mig i hånden og vil have at hele verden skal vide jeg er hans.
Hvad skal jeg dog gøre ):
Jeg elsker ham, men det ødelægger mig.

- hvad ville du råde din veninde til at gøre, hvis det var hende, der gik i dine sko?

Jeg ville jo sige til hende at hun skulle droppe ham.
Det er jo altid nemmere at sige, når det ikke er en selv som har problemet.
Jeg har også gået med tanken om at slå op.
Men på den anden side, så vil jeg vildt gerne kæmpe for det.
Ved bare ikke om det vil hjælpe noget.

Jeg er netop selv kommet ud af et forhold, hvor hun - ligesom din fyr - var komplet ligeglad med mig trods mine anstrengelser for at holde fast i det gode som bandt os sammen. Den kedelige sandhed er desværre at det vil fortsætte sådan mellem Jer sålænge du holder fast i ham. Han har ikke nogen grund til at ændre på sig selv for hans behov er allerede dækket. Han ved at han har dig i sin hule hånd og til enhver tid "bare" kan se dig dybt i øjnene og fortælle at han elsker dig. Så er du straks tilbage og han kan fortsætte sit misbrug af dig (misbrug er hvad jeg ser det som).
Her er hvad jeg synes du skal gøre:
Lad være med at tage kontakt til ham eller opsøge ham eller hans venner for den sags skyld. Lad ham helt være og brug noget tid på dig selv, dine veninder osv. Gør nogle af de ting, som gjorde dig glad FØR du kendte ham.
På et tidspunkt vil han tage kontakt til dig. Der må du så bestemme om I skal gøre et forsøg mere, men lad være med at nøjes med ord. Han skal gøre nogle ting, som koster ham noget og som viser at han i virkeligheden holder af dig. Hvis du så har brugt tid og energi på at få selvværdet og modet i vejret, vil du stå med langt bedre muligheder for at kræve hvad der er rimeligt eller sågar finde en anden.
Pøj pøj med projektet ;-)

det virker næsten som om det er mig du skriver om.
jeg har gjort det samme mod min eks. jeg elskede hende rigti meget, men pludslig var det slut, jeg havde ingen følelser for hende, men probemet var hun var mere end bare forelsket i mig. jeg kunne ikke gøre det forbi fordi jeg var en svag nar. selvom jeg ikke følte noget for hende holdt jeg stadig af hende som bedste ven.
jeg behandlede hende som din kæreste gjorde, ved godt jeg er en nar. jeg ødelagde hende til sidst. først derefter gjorde jeg det forbi,
hun brød sammen og jeg opdagede hvilket svin jeg var. godt nok fortryder jeg min behandling af hende,og har undskyldt det til hende, men hvad hjælper det. intet..
jeg kan fortælle så meget at hun idag 2 år efter stadig har det dårligt. alt sammen pga mig, og fordi hun elskede mig for meget til at hun kunne give slip på mig.
mit råd er derfor, hvis du ikke vil nde som hende, så smut, tag dine ting og forlad ham.
du bor alligevel så langt væk.
spild ikke din tid på ham
du er kun 18 år. du studere sikkert stadig, der er masser af søde ny mennesker du kan møde der..

for dit svar. Er da glad for jeg ikke er den eneste som oplever det.
Tror jeg vil prøve, selvom jeg ved det bliver sindsygt hårdt.

Drop ham, halloooo, jeg mener han har ligefrem sagt til dig at du bare kunne have sex med hans bedste ven. Allerede der, ville der aldrig komme noget godt ud af det forhold. Bare rolig, du er meget und endnu, du skal nok finde den rette en dag. Men jeg mener ikke at det er ham du er sammen med nu. Han ødelægger dig, idet du også går rundt og er så ulykkelig indeni. Jeg ved godt det er hårdt at skulle sige til ham at det er slut, men jeg tror du bliver nød til at tage springet.

Det er da godt at du til sidst kunne se du havde været en idiot. Håber jeg også han indser på et tidspunkt.
Sagde du også til hende at du elskede hende, selvom du ikke gjorde?

Du kæmper mod det umulige. Hans ligegyldighed.
Bevar din værdighed mens du stadig har lidt tilbage. Han synes det er rart at have dig nu, men du kan hurtigt skiftes ud, når han finder en anden, for han tager dig tydeligvis for givet og er ligeglad med dig. Engang i mellem kan han lige anstrenge sig og være sød, men i bund og grund er han ikke værd at spilde sin tid på.

DET var faktisk et ret godt svar

[s]Jeg synes du skal droppe ham, og finde en der vil dig.
Sandsynligvis er din kæreste ikke længere forelsket i dig, og derfor gør han ikke alle de ting, han gjorde for dig tidligere. Du er stadig forelsket - men ikke i den person, han er nu. Du drømmer stadig om den skønne tid I havde som nyforelskede.
Det er selvfølgelig rent gætværk, men jeg gætter det er sådan du har det.
Og du er bestemt ikke den eneste, det har oplevet det. Det er aldrig rart at skulle erkende, at noget dejligt er slut. Men det er vi desværre ikke altid selv herre over. Din kæreste er åbenbart et pjok, siden han ikke selv gør det forbi.
Istedet for at ødelægge dig selv og tror, at din kærestes følelser ændrer sig, synes jeg du skal tage ansvar for dit eget liv. Uanset alle dine følelser for kæresten, bliver du nødt til at gøre op med dig selv, om du kan leve med ham som han er. Det synes jeg du meget tydeligt svarer på, at du IKKE kan - men du håber han ændrer sig. Din kæreste ændrer sig kun, hvis han selv vil - og det har han jo tydeligt givet udtryk for, at han ikke vil. Så er der vel ikek så meget andet for dig at gøre, end at afslutte forholde tog komme videre.
Det lyder nemt - og er meget nemmere for alle andre at se - som du jo også selv siger. Men jeg lover dig du skal nok blive glad igen. Du skal bare tro på, at du har fortjent bedre!
Håber du finder modet. Held og lykke

Syntes lige jeg ville fortælle hvordan det gik med det hele. Dagen efter pakkede jeg mine ting og smuttede til Kbh. Han kontaktede mig ikke de første par dage, men nu er han begyndt at ringe og skrive hele tiden. Han har endda købt billet til næste fredag så han kan komme og besøge mig! Så det har virkelig givet pote (: !