23tilføjet af

Psykolog vs. psykoterapeut

Hejsa!
Vidste ikke lige, hvilket forum jeg skulle vælge :-)
Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut? Har psykologen "bare" læst længere tid, eller hvordan hænger det sammen?
Håber på nogle gode svar....
tilføjet af

en psykolog er en der...

...har læst psykologi på universitetet. så har du papirerne i orden - til at praktisere som psykolog med egen praksis osv. en psykiater har læst medicin/til læge, med psykiatri som speciale... du kan så vidt jeg ved ikke læse til psykoterapeut (og få SU) - og jeg mener at du kan blive psykoterapeut på ret kort tid - eller længere, alt efter hvilken 'retning' eller institut/skole du går på - men den er altså selvfinancieret.
håber på at det kan afklare noget af dit spørgsmål.
tilføjet af

forskellen(!)

Hej,
Ja, for så vidt har du ret, en pcykolog, (cand. psych.) er uddannet ved universitetet, er blevet undervist i mange psykoogiske discipliner og ahr været i praktik.
Generelt vil jeg derfor mene at man køber en bedre vare ved at konsultere en psykolog, end en 'fra det grå marked'.
Psykologen bør være bedre orienteret indenfor terapeutiske retninger, hvor den i øjeblikket førende som bekendt ret generelt et kognitiv
terapi.
Der er uden tvivl imidlertid kompetente terapeuter, men jeg har aldrig hørt een.
Det bør bemærkes at jeg selv er psykolog og har hørt menge frygtelige historier om terapeuter, og mødt en del af de mere tvivlsomme.
En af dem opfordrede f.eks. en af mine klienter til at tage ham med i sine onanifantasier.
Psykologforeningen taler i øjeblikket meget om at lave sid hjemmmeside om, så det bliver nemmere at finde en psykolog, som svarer til ens forventninger.
www.dp.dk
Håber det var lidt af svaret på dit spørgsmål?
f
tilføjet af

Terapeut..

Alle kan kalde sig psykoterapeut.
De har ikke nødvendigvis nogen uddannelse, de kaldes autodidakte og kan være alt fra vældig gode, - til at være fupmagere som er til større skade end gavn.
Vh..
tilføjet af

forskellen

En psykologuddannelse er en anderkendt su berettiget uddannelse. En psykoterapeutuddannelse er et selvbetalende forløb, en ikke anderkendt (ihvertfald endnu) uddannelse. Man kan tage nogle psykoterapeut kurser over weekenden og tilmelde sig de kurser der har ens interesse.
En psykiater er uddannet læge men har læst videre og specialiseret sig inden for psykiatrien. Han kan derved medicinere hans klient, hvis han finder det nødvendigt. Håber du kan bruge det??
tilføjet af

Her er et link.

Jeg giver dig et link, med en ordbog, hvor du kan finde svar på spøgsmål, du måtte have om psykologiske problemer.
I linket under Fakta finder du en Ordbog
http://www.socialpsykiatri.dk/
Ellers kan alle kalde sig psykolog, da titlen ikke er beskyttet.
tilføjet af

Et andet link.

Her er endnu et link, til hvor du kan få information om psykologi.
http://www.freudselskabet.dk/
Mvh
tilføjet af

Et 3 link

Jeg sender dig lige et trede link, fra en side hvor jeg selv har hentet meget information.
http://www.korsaa.dk/default.asp?page_id=8
Mvh
tilføjet af

jeg mener forskellen

på Psykolog og Psykoterapeaut er deres uddannelse.
En Psykolog blivet uddannet på et Universitet, og arbejder med samtaleterapi.
En Psykoterapeaut bliver uddannet indenfor det Alternative område, og arbejder i det alternative behandler system. F.eks NLP, hvis du kender til det.
tilføjet af

Det kommer an på...

Jeg har været spiseforstyrret i syv år og har prøvet både psykolog og psykoterapeut. Psykologen vidste ingenting om spiseforstyrrelser og bad mig om f.eks. at skrive op hvad jeg tænkte, inden jeg gik ud og kastede op, og andre ting man kun kan gøre hvis man bekymrer sig, bare en lille smule om sig selv - hvilket er typisk for en spiseforstyrret IKKE at gøre da selvtillid og selvværd er helt i bund.
Nu går jeg hos en psykoterapeut, og jeg ved ikke om jeg bare har været heldig, men hun har selv haft en spiseforstyrrelse og ved derfor hvad det handler om, og jeg er så glad for at gå der og kan ikke undvære det.
Så hvad der er bedst, kommer nok an på hvad man skal have "behandlet"
Knus
tilføjet af

Psykoterapeut

Prøv adressen www.pia-skriver og se hvor mange indfaldsvinkler en en Psykoterapeut har til en syg sjæl, kontra en Psykolog.
tilføjet af

Pp.D

Psykoterapi er en dynamisk proces imellem borger og terapeut.
Led altid efter Pp.D, så er psykoterapueten underlagt en klageinstans
og du er også garanteret, terapeuten deltager i nyere kurser og know-how....
Den mest "blåstemplet" psykoterapeut-skole er på Østerbro.
De tager kun 20 stud om året og der er 2300 timers-kursus fordelt på fire år. Psykoterapeuter arbejder primært med raske mennesker. Giver dem redskaber indenfor coaching, strategier eller bedre mestrings-muligheder. Der er klare linjer for at guide syge mennesker....men de raske bliver lidt tabt på gulvet.....
bare min mening...håber du ka bruge de til noget.
tilføjet af

akademisk snobberi?

Hej f
Jeg må se dit svar her som et udtryk for akademisk snobberi. Både psykologer og psykoterapeuter vil generelt set det samme for deres klienter, men der findes jo rådne æbler inden for alle grupper (også psykologer!). Desuden findes der mange forskellige retninger af psykoterapi - f.eks. kan nævnes NLP, hvis teknikker psykologer ikke lærer på universitetet, men dog flittigt benytter sig af alligevel.
Jeg er selv uddannet fysiker (altså akademiker ligesom dig) og hvis JEG gik ud i min virksomhed og kritiserede ingeniørene på den måde som du og nogle få andre aggressive psykologer kritiserer psykoterapeuter, ville jeg blive fyret... skam jer psykologer!
Bedste hilsener, J.
tilføjet af

helt forkert

Nu er der kommet så mange forskellige holdninger til kende, der er forkeret, at jeg er nødt til at blande mig. Er selv læge og ved at specialisere mig i psykiatri, men arbejder sammen med mange psykologer. Psykolger har en 5 årig uddannelse på universitetet bag sig, hvor de lærer om fx personlighedspsykologi, kognitionspsykolog(hvordan mennesket tænker og føler), fysiologisk psykologi og neuropsykologi(hvordasn hjernen fungerer set i sammenhæng med forskellige problemstillinger, tanker, følelsee og adfærd og vigtigst massr af klinisk psykologi(væren om psykiske sygdomme og bahndling af disse.Derudover teknikse kurser i testning og terapi. Efter endt 5 årig uddannnelse skal de autoriseres, hviklet tager 2 år hvorfeter de kan tage en 3-5 årig specialistudd. i fx psykoterapi( hvor de så lærer om forskellige terapiformer og hvordan man bruger dem videnskabelig og hvilke terapier, der passer til bestemte problemer) eller fx psykopatologi(læren om psykiske lidelsers årsag og behandling)eller fx neuropsykologi eller sundhedspsykologi. Altså har en psykolog, der er specialist i psykoterapi en 5+2+ 3-5 årig uddannnnelse bag sig--altså 10 til 12 år efter gymnasiet.
Hvis man ikke bare har et almindeligt problemem, men der er sygdom depression eller angst eller personlighedsforstyrrelse inde over skal man derfor altiod vælge en psykolog, da denne er uddannet i forståelse af dette.
Psykolog er fra 1993 en beskyttet titel. Psykoterapeut kan alle kalde sig om de så har et halv times kursus eller syens de er en menneskeklog person. Imidlertid findes den gyldne middelvej--det er psykoterapeurter, der er uddannet på et niveau, der ikke er nær så højt som psykologers, men som er dokumenteret ikke videnskabeligt, men gennem foreningen selv. Denne terapeut eller disse terapeut udd er ofte af 3 års varighed, hvor man i løbet af de 3 år er på kursus ind i mellem i weekender altså tilsammen svarende til 2 måneder, hvis det var fuldtids. Her oplæres man i stor set at bruge den samme metode til alle problemstillinger, hvilket er yderst problematisk.
Derfor, hvis du har et seriøst problem, så find en psykolog eller psykiater--hvis du eer træt af din mand ligger for meget og ser fjernyn og vælger sprot, når du gerne ville se et madprogram , så gå til psykoterapeut--det må dog ikke sammenlignes med specialist i psykoterpi, hvilket er en psykolog.
Psykologer og psykiatere arbejder evidensbaseret, hvilket vil sige ud fra hvad videnskaben har vist virker --dette krav er der ikke til andre end disse 2 faggrupper. Alt godt
tilføjet af

Et godt råd

Er i den grad enig med LÆge777. Dette er ikke et spørgsmål om mudderkastning eller andet. Det er blot en konstatering af, at man er mere sikret hvis man går til til en psykolog, idet man her ved, at det er en person med uddannelse, inden for området, således man er sikret imod plattenslagere og andet, der vil ordinere strygeøvelser og meditation, men i stedet går videnskabeligt til værks og finder ud af hvad problemet er, og bruger de teknikker, der rent videnskabligt er velegnet til lige netop det problem en klient kommer med. Der kan være flere sygdomme der kan ligne en depression eller andet psykisk, men i virkeligheden er noget fysiologisk, hvilket en psykolog er uddannet til at se, mens en terapeut ikke er uddannet til dette.
Terapeuten har oftes sin uddannelse fra et brevkursus eller et par weekend kurser, som er baseret på en ofte uvidenskabelig og gammedags tilgang til psykologiske problemer. Oftest er det en teoretisk retning de bruger så som JUngiansk eller noget andet, som de forsøger at helbrede alle former for psykiske lidelser med.
Derfor er mit råd gå til en fagmand - en psykolog - og undgå det gråmarked!
Endvidere gælder det samme for Coaches som der gør for psykoterapeuter, de er oftest ikke uddannet nok, til at stå med menneskeproblemer i hænderne, og det er et problem. I går havde en veninde sagt at hun var gåede til en coach der havde sagt, at det ikke hjalp at se tilbage, men man skulle se fremad og kun fremad, men hvad hjælper det når hun var ked af, at hendes mor var død for nogle år siden og gerne ville bearbejde det? Ved godt man ikke skal se på enkelte tilfælde men blot et eksempel p, at man skal gå til dem, der hvad hvad de har med at gøre og holder sig til den videnskablige tradition, nemlig psykologer.
VH Ham der mener psykoterapeuter skulle forbydes
tilføjet af

Garanti for veluddannede psykoterapeuter...

Man kan altid sikre sig at få hjælp fra en veluddannet psykoterapeut med min. 2 års dokumenteret praktisk erfaring ved at tjekke Psykoterapeutfoeningens hjemmeside: www.psykoterapeutforeningen.dk
www.aagaard-psykoterapi.dk
tilføjet af

Hekse-jagt!!

Det er den mest tarvelige hekse jagt, som psykoterapeuter er udsat for!
Jeg har selv lidt af tilbagevendende depression og angst anfald over 15 år. Som jeg har brugt de sidste 6 år på at "helbrede". Jeg er i dag uden angstanfald og depression.
Takket være en psykoterapeut OG en psykiater. Jeg fik ingen medicin (heller ikke antidep. medicin).
Jeg fik kognitiv terapi og samtaleterapi.
Jeg er blevet hjulpet nøjagtigt LIGE MEGET af både psykoterapeuten og psykiateren.
Dvs. 50% af "løsningen" på mine problemer, fik jeg af psykiateren og 50% af "løsningen" på problemerne fik jeg af psykoterapeuten.
KONKLUSION: Jeg ville ikke kunne undværre én af dem, for dét den ene IKKE vidste, det vidste den anden!
Hvis du har personlige problemer, så find én, som du SELV føler hjælper dig.
Der findes både dårlige og gode psykoterapeuter, dårlige/gode psykologer og dårlige/gode psykiatere.
Nøjagtig som der også findes gode og dårlige tandlæger eller håndværkere osv.!
Når du går ud fra psykologen/psykoterapeutens kontor, så spørg dig selv:
Hvilken følelse/fonemmelse har jeg nu. (i forhold til før jeg gik ind i lokalet)
Er den bedre eller dårligere eller er den den samme??
Den skulle gerne være bedre! Måske ikke efter første samtale, men efter 3-5 gange skulle du gerne kunne mærke, om du får noget ud af samtalerne.
Hvis ikke, så find en anden!
(jeg var selv hos forskellige psykologer, psykoterapeuter og psykiatere, før jeg fandt dem der kunne hjælpe mig)
Det kan godt være uoverskueligt at finde en psykoterapeut, med en god uddannelse. Men så gå ind på www.psykoterapeutforeningen.dk
De psykoterapeuter som er medlem dér skal nemlig opfylde bestemte krav, for at blive medlem. (Det er stadig ikke en sikkerhed for at de er gode, men så ved du de lever op til kravene ang. uddannelse og erfaring).
Mht. en psykolog, så find en AUTORISERET psykolog, de har nemlig også 2 års praktisk erfaring. (og ikke kun teori)
Det skal også nævnes, at det er vigtigt at finde én som du føler du har tillid til og "svinger" med. Det er jo individuelt.
Jeg håber mine ord har givet lidt indsigt til alle dem, som mener at psykoterapeuter skal afskaffes!
Og hjulpet dig, som søger hjælp.
tilføjet af

Slut på misforståelser !

Helt ærligt! ... det er utroligt så mange her, der fremhæver, at de er akademikere, saglige-faglige psykoterapeuter o.s.v, og alligevel har så ringe begreb om området.
For det første er det en forkert karakteristik, der herover gives af psykologers arbejdsform. Psykologer kan ikke diagnosticere og de kan ikke udskrive medicin. Det er kun psykiatere, der kan det. Jeg ved heller ikke hvorfor du skriver, at psykologer bruger anerkendte teknikker indenfor psykiatrien (!) - det skulle da lige være fordi de tilfældigvis arbejdede indenfor psykiatrien - psykologer bruger teknikker fra det felt, de har 5 års uddannelse indenfor - nemlig psykologien.
Det, du beskriver som 'undgå at lægge ord/tolkninger i munden på folk' og at 'folk selv holder nøglen' er én (ud af flere) terapeutisk holdninger, som gerne tilskrives psykologen! Carl Rogers. Du kan med garanti finde "psykoterapeuter", der har en helt anden og meget mere retningsanvisende tilgang til terapi. Det er en misforståelse, at det er sådan psykoterapi nødvendigvis er.
Den største misforståelse i denne tråd er imidlertid at psykoterapeuter og psykologer nødvendigvis er to forskellige faggrupper. Sådan forholder det sig ikke.
Her er nogle facts:
Man kan ikke tale om psykoterapeuter som en samlet gruppe. Nogle psykoterapeuter er psykologer, nogle er psykiatere, nogle er buschauffører ... Enhver, der arbejder med psykoterapi er per definition psykoterapeut.
Titlen er ikke beskyttet i Danmark. Nogle har en relevant uddannelse, andre har ikke.
En psykologuddannelse er delvist relevant, men det er ikke tilstrækkeligt. Psykologuddannelsen er et overvejende teoretisk studie i hvordan den menneskelig psyke fungerer og en psykolog modtager ikke træning i psykoterapi på sin uddannelse.
Psykologer har mange arbejdsfelter. Et arbejdsfelt er f.eks. udredning af årsager til psykologiske problemer og anbefalinger af videre behandling. Det er ikke psykoterapi.
Et andet arbejdsfelt er psykoterapi. En ret stor del af psykologer vælger efterfølgende at arbejde med psykoterapi. Da psykologuddannelsen ikke har praktisk undervisning i psykoterapi, så vælger de fleste psykologer indenfor dette arbejdsfelt, at supplere uddannelsen med praktiske kurser i psykoterapi. Nogle videreuddanner sig til "specialist i psykoterapi". Det kræver 7 års videreuddannelse og kurser efter psykologistudiet.
Psykologer, der arbejder med psykoterapi, ER psykoterapeuter. De er bare psykoterapeuter med en psykologuddannelse. De fleste psykologer vil dog nok foretrække at kalde sig psykolog fremfor psykoterapeut for at fremhæve deres uddannelsesbaggrund. Det er måske kilden til forvirring.
Der er også psykoterapeuter UDEN psykologuddannelse. Det gælder formentlig de fleste af dem, der kalder sig 'psykoterapeuter'. Nogle af dem har gennemgået et flerårigt uddannelsesforløb i psykoterapi, og har derfor bedre psykoterapeutiske kvalifikationer end personer, der KUN har en psykologuddannelse. Andre har måske kun et weekendkursus.
Et sidste fact: Forskning på området, viser at klientens udbytte af psykoterapi i høj grad afhænger af terapeutens personlige kvalifikationer og kemien mellem klient og terapeut. Den uddannelsesmæssige baggrund og erfaring er mindre afgørende.
Men hvis man har brug for terapi, er det nok tilrådeligt at skele til terapeutens baggrund alligevel - specielt, hvis man har særlige problematikker, der kræver specialviden (fobi, adhd, osv.). Jeg ville også tjekke om terapeuten er medlem af en anerkendt brancheorganisation, f.eks. Psykoterapeut Foreningen (for psykologer: Dansk Psykologforening).
Summa summarum: rent begrebsligt kan man ikke skelne skarpt mellem psykoterapeuter og psykologer .. psykoterapueter er en stor inhomogen gruppe, hvoraf nogle er psykologer, nogle er buschauffører, nogle har egentlig psykoterapeutisk uddannelse, andre har ikke, osv. Hvad folk så kalder sig, er en anden sag.
tilføjet af

som en nævner

arbejder langt fra alle psykologer med samtaleterapi eller psykologisk behandling, mne fx med hjerneforsning og testning af personlighed, kognition, psykiske lidelser m.m.- Vil dog som forhåbentlig sluning på denne debat støtte læge 777 i, at hvis man er psykisk syg skal man gå til psykolog eller psykiater, da " psykoterapeuter" uden disse uddannelser intet ved om hjernen og psykiske lidelser/ klinisk psykologi eller psykiatri og erfor kan bibringe meget skade. Man går jo heller ikke til slagteren i stedet for ortopædkirurgen fordi slateren er sød. Mange hilsner Lars Svendsen
tilføjet af

Psykolog vs. psykoterapeut part2

En Psykolog er en person som har læst 5 år på universitetet, bestået en psykologisk kandidateksamen og som efter yderligere 2 år i praktik kan få en autorisation fra Socialministeriet og kan herefter kalde sig psykolog. Studiet er SU berettiget og er primært teoretisk med minimal fokus på terapeutisk træning.
Psykoterapeut er en selvfinansieret psykologisk voksenuddannelse/efteruddannelse. De psykoterapeutiske uddannelser som er evalueret og godkendt efter Socialministeriets kvalitetskriterier er en 4 årig uddannelse med lige dele fokus på det teoretiske og den terapeutiske træning.
Den psykoterapeutiske uddannelse er tværfaglig. Læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og også folk fra personale og lederstillinger i erhvervslivet (altså med en varieret uddannelsesbaggrund) har gennemført psykoterapeutiske uddannelser for derefter at arbejde som del- eller fuldtids terapeuter.
Psykolog er en beskyttet titel som først blev godkendt i 1993. Psykoterapeut er endnu ikke en beskyttet titel og derfor kan selv dem som ikke har en ministeriel godkendt (i henhold til Socialministeriets kvalitetskriterier) psykoterapeutisk uddannelse kalde sig for psykoterapeuter. Der bliver arbejdet på at få titlen beskyttet på samme vilkår som psykolog.
Så er der mange som fremhæver at de er medlem af f.eks. Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykoterapeutforening. Det betyder kun at medlemmerne opfylder nogle uddannelsesmæssige krav og altså ikke om hvorvidt de er dygtige til deres arbejde!
Psykoterapi er dybt afhængig af samspillet mellem klient og terapeut og hermed igen af terapeutens mellemmenneskelige færdigheder, som alle kan beskrives som kvalitative størrelser, men som er umådeligt svært - om ikke umuligt - af fremme alene gennem kvalitative krav til en uddannelse.
Begge fag arbejder med mange forskellige psykologiske retninger som f.eks. Kognitive psykoterapier, Psykodynamiske terapier, Eksistentielle-Humanistiske terapier samt Systemiske terapier m.f. Der findes både gode/dårlige psykologer og gode/dårlige psykoterapeuter. Som udgangspunkt handler det om at være der hvor man føler sig tryg og har en god kontakt med sin terapeut. Den terapi der virker for dig - er den rigtige!
tilføjet af

Psykoterapeutens og psykologens autenticitet

Tak til Thomas W for en opløftende saglig redegørelse. Yderligere forskel på psykoterapeuter og psykologer er uddannelsernes fokus:
En psykolog er uddannet i den akademiske tradition på et universitet og er uddannet teoretisk med bøger og forelæsninger. Selvfølgelig får en psykolog efterhånden praksiserfaring, men arbejdsformen er fortsat teoretisk baseret.
En psykoterapeut er uddannet mere praktisk og her er traditionen, at man arbejder med sig selv og træner den praktiske side af psykoterapiarbejdet. En psykolog eller psykiater kan selvfølgelig tage en psykoterapeutisk uddannelse, jeg kender flere, der har gjort det.
Der er undtagelser og overlap. På universitetet udbydes undertiden små praktiske kurser(som hurtigt overtegnes). Mange psykoterapeut uddannelser har også noget teoretisk pensum og eksamner.
Jeg er selv privatpraktiserende psykoterapeut og har praksis på Nørrebrogade i København. Jeg har indblik i psykolog uddannelsen, da jeg har fagligt fællesskab med flere psykologer og selv har studeret på universitetet. Her slutter de objektive informationer og mine holdninger kommer på banen.
Der findes en autorisationsordning for psykoterapeuteruddanneler. Den kræver et bogligt pensum, eksamner og karakterer. Nogle psykoterapeut uddannelser har ændret på deres uddannelse for at være kvalificeret til autorisationen. På den måde bliver psykoterapeuter nogle små psykologer i stedet for at beholde deres særegenhed, som praktisk uddannede og selvudviklede. Hvis nu det faktisk gav en garanti for bedre psyoterapi så ville det give fuldstændig mening, men det gør det ikke.
Fra mine 12 års praksis har jeg hørt mange rystende historier om både psykologer, psykiatere og psykoterapeuter. Boglig uddannelse og viden er ingen garanti for kvalitet, det er praktisk uddannelse og egenterapi heller ikke.
Jeg er glad for, at jeg har fundet det rigtige for mig, for det må være meget svært at stå på bar bund og skulle finde et professionelt menneske, som man kan få hjælp af til at få det bedre. Der er ingen hjælp at hente i at tilvælge eller fravælge psykologer eller psykoterapeuter.
Olav Storm Jensen har skrevet en meget spændende artikel om, hvad der er den vigtigste kvalifikation for at kunne hjælpe andre mennesker: Psykoterapeutens autenticitet
Min hjemmeside: Kropsterapi
tilføjet af

Tilføjelse

For resten hos Sensetik er den centrale kvalifikation, for at blive terapeut, evnen til kontakt og nærvær, altså en personlig kvalifikation fremfor en teoretisk eller teknisk kvalifikation. Teoretisk og teknisk formåen er naturligvis også vigtig og man evalueres på det, men den centrale kvalifikation og det som man først og fremmest evalueres på er evnen til kontakt og nærvær. Det er altså ikke afgørende om éns uddannelse har teoretisk eller praktisk fokus, men om man er i stand til at være tilstede som sig selv og med sig selv, men for klienten.
Hos Sensetik kan du både finde en psykolog (som også er psykoterapeut) og en psykoterapeut (som ikke er psykolog). Se listen over dem her: psykoterapeut og psykolog
tilføjet af

Psykoterapeut og psykologen

Jeg er examineret psykoterapeut i Hillerød.
At være examineret betyder, jeg har gennemgået og gennemført et 4 årigt studie med en afsluttende eksamen, som er blevet bedømt efter 12 trin skalaen.
Eksamens tal -som i mit tilfælde blev 2 12 taller- er blot et udtryk for, at jeg
har bevist, overfor både lærerhold, supervisor og censor, at jeg er i stand til,
rent teoretisk og praktisk, at udføre en psykoterapeutiskbehandling.
Dernæst kommer alle de "medfødte" og videreudviklet personlige egenskaber, som
empati, forståelse og evnen til, at sætte sig i klientens sted.
Kan jeg drage omsorg for andre på et profesionelt plan?
Kan jeg være en god, skarp og aktiv lytter?
Kan jeg være en solid støtte for klienter, som lægger sit hjerteblod ind i terapien?
Kan jeg være en anstændig og etisk behandler?
Kan jeg......osv, osv
Mange faktorer spiller ind, når der tales om psykologisk/psykoterapeutisk behandling.
Jeg har en tro på, at kemien imellem behandler og klient er altafgørende for
"gode behandlingstimer" for klienten.
Når jeg skriver "gode behandlingstimer" mener jeg, timer hvor klienten bliver mere og mere personligt bevidst om sig selv og opnår erkendelser om egne kvaliteter, udfordringer
i livet og ikke mindst, hvordan disse bedst løses, med klienten som hovedindehaver af sit eget liv og egen bestemmelsesret for, hvad der skal ske.
En dygtig behandler, er efter min bedste overbevisning en person, der fortsat, udvikler sig selv, deltager i efteruddannelse, supervision, networke osv - for det er altsammen med til, at behandleren kan sætte sig i klientens sted, uden fordømmelse, bedømmelse og vurdering.
At turde se på sig selv, fremfor at pege på andre og projecere sine følelser, tanker og adfærd over på "de andre" kræver mod og indsigt.
Og det mod og den indsigt, er jeg overbevist om, en seriøs behandler er i besiddelse af.
Bedste hilsner Vivi Kongsdal Rasmussen, Psykoterapeut, Hillerød
tilføjet af

Psykolog vs. psykoterapeut

De skriver noget om det på den her side ved bare ikke om der er svar nok i det da jeg ikke gad læse det hele igennem
Psykolog og Psykologi !
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.