7tilføjet af

Ja. der er gor unge...

For pokker, min søn var 20.. fyldte 21... mens han var i Irak... Pengene for indsatsen var det, der gjaldt... Jeg er glad for at det hele gik godt... men de er for unge.. de kønne og unge mennesker... lad dem leve livet herhjemme... TAK
tilføjet af

De er gamle nok til at vælge selv

Og at vælge at drage i krig tror jeg ikke er nogen forhastet beslutning hos dem der bliver udsendt.
Desuden tror jeg vi kan gøre en stor forskel ude i verden.
tilføjet af

Hvad med ved 25 års alderen?

Jeg synes også det er lige tidligt nok. 25 havde måske været en mere reel alder. Problemet er bare, at allerede ved den alder, kan være igang med både uddannelse og familie.
Et meget interessant indlæg :-)
tilføjet af

myndig

Man er jo myndig når man er 18. Derfra må man gøre præcis hvad man har lyst til jo. Derfra er ens egne beslutninger gældende.
Jeg overvejede selv at blive udsendt, og havde jeg gjort det havde det været min helt egen beslutning, og det havde været at umyndiggøre mig at tage det valg fra mig.
tilføjet af

Myndig - hvad så?

Det er ganske rigtigt at man, i lovens øjne, er myndig som 18-årig. Men det er jo i det store hele blot en tilfældig grænse vi har stukket ud, som angiver ens personlige ansvar for loven og forhold til en række andre ting.
Men den grænse fortæller os jo, objektivt set, intet om hvordan man ellers er i stand til at forholde sig til alle ting i verden. Den fortæller os heller intet om at man fra den ene dag til den anden pludseligt skulle være i stand til at bestride enhver stilling og ethvert ansvar.
Man kan derudover påpege en lang række forhold hvor samfundet enten direkte eller i praksis sætter andre grænser end den loven udpeger ved 18 år. Bistandshjælp er et eksempel - her modtager man ikke samme ydelse når man er under 25, som dem over. Der arbejder man altså med en grænse hele 7 år højere end den der ellers skulle gøre os "voksne og ansvarlige".
Politiet er et andet eksempel - her er der så vidt jeg ved ikke nogen direkte regel. Men de lægger ikke skjul på at man næppe får meget ud af at søge, hvis man er under 21.
Lægebehandling - her er der vendt helt op og ned på skalaen. Der betyder din alder jo noget i forbindelse med udvælgelse af kandidater til at modtage organtransplantationer.
Der kunne sagtens nævnes flere eksempler, men pointen skulle gerne være klar efterhånden. Der bliver hele tiden foretaget beslutninger på baggrund af vores alder. Nogle beslutninger forholder sig til vores alder ved direkte lov- eller regelpåbud. Andre forholder sig til vores alder på baggrund af generelle psykologiske betragtninger. Fælles for dem alle er at man antager den indlysende sandhed - alder betyder altså også noget når man er fyldt 18.
Derfor mener jeg også at det er helt hul i hovedet at sende så unge mennesker ud. Dermed ikke sagt at en 18-årig ikke sagtens kan være fornuftig og en dygtig soldat. Jeg mener bare ikke det er sandsynligt at der er så mange af dem, og jeg mener det er forrykt, at man sender så unge mennesker afsted til at løse opgaver i den størrelsesorden.
Jeg kender flere der har været sendt ud, og jeg har set mange vælge udsendelse af de forkerte grunde - og endnu flere vælge udsendelse selvom de ikke var modne nok til at jeg ville overlade dem ansvaret for mine frokostpenge...for slet ikke at tale om at sikre fred og opbygge et land 🙂
tilføjet af

Kanonføde har vel den alder kanonføde altid har haft

- skulle de være ældre er der vel risiko for, de har fået så meget omløb i hovedet at ingen vil nogen steder. Jeg tror, aldersklassen er et meget bevidst valg.
- Jeg er vældig tilfreds med, at begge mine trak frinummer.
tilføjet af

jeg kan

naturligvis ikke udtale mig om dem du kender der har været udsendt. Kan kun tale om personlige erfaringer, og der tror jeg ikke jeg kender nogen der valgte udsendelse pga f.eks pengene...
Mange af de aldersgrænser du nævner er jo ikke grænser der er sat op pga af en 18 åriges ringe evne til at træffe valg. Det handler om andre faktorer. Når man er ung kan man ret let finde et arbejde, og har som regel ikke ligeså store økonomiske forpligtelser, så naturligvis behøver man ikke få samme sats i bistand.
Organdonation synes jeg siger sig selv...
Den eneste relevante grænse du sætter op er grænsen hos politiet. Den må jeg tilstå jeg ikke havde hørt om før. ved heller ikke hvor enig jeg er med rigtigheden af denne grænse, men det er en anden debat...
Når man er 18 anerkender samfundet ens rettighed til at træffe helt egne valg, hvad angår ens eget liv, og ting som f.eks stemmeret og sådan. Du er et komplet uafhængigt menneske i juridisk forstand.
Udover det er der en række faktorer der gør at man i netop denne alder måske egner sig BEDRE til udsendelse end senere. Man har ikke nogen familie at tage sig af endnu. Man er ikke begyndt på en videregående uddannelse. Man er stadig lærenem i ung alder. Man har potentiale til at være i bedre form.
Men hovedargumentet er fra min side at hvis man tiltror en person at stemme (og dermed indirekte bestemme OM der skal være krig), så er man også gammel nok til at tage del i den konflikt, man har været med til at beslutte skulle finde sted.
tilføjet af

Ikke et bevidst valg...

Alderen er jo et resultat af værnepligten. Den bliver jo trukket på et tidspunkt efter du er fyldt 18, og kan udsættes hvis du er igang med uddannelse. Alderen varierer faktisk en del på den konto.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.