IT-nørd møder kvinde
Jeg var lige stået af bussen, da jeg fik øje på et virkeligt velkonfigureret objekt, med nogle ordentlige attributter og en meget brugervenlig grænseflade. Hun lignede ikke en, der havde gået i cluster, snarere fra en bad sektor.
Pludselig vendte hun sig om og oprettede connection mellem vores øjne. Jeg stod som linket til jorden - jeg var hendes slave. Jeg spurgte, om der var noget jeg kunne serve hende med og hun svarede, at hun gerne ville være host for mig - bare OS/2, uden interrupts. Min clockfrekvens steg voldsomt og jeg følte mig som en mac-mand i en pc-konference.
Kort efter var jeg installeret i hendes kabinet og skannede environmentet, mens hun calibrerede sig til optimal ydeevne. Jeg gik over til window’et og udenfor var luften tyk af bugs. I karmen stod et billede af hende og hendes mand! Så var hun jo til multiprocessing?
Nå, pludselig loggede hun ind i stuen og jeg slog over i chat-mode. Efter ca. 6 minutter var hun klar til en opkobling og jeg trak kablet ud. Hun så spørgende på det og spurgte, om det ikke var lidt lille af et joystick at være. Jeg svarede hende, at den bare var komprimeret når den var inaktiv, så den skulle bare lige warm-bootes. Derefter tog jeg min virusbeskyttelse på og førte vores interfaces sammen.
30 minutter efter kom jeg med et upload og disconnectede. Men hun ville have mere en blot en re-trans, så hun hev et nyt gummidyr frem og sagde, at hun var vild med rigtige controllere, som ville mere end blot køre i protected mode. Jeg svarede, at sådan var jeg bare installeret i den nye opgradering.
Efter endnu 30 minutter måtte jeg sende en time-out pga. overflow i hendes gate. Jeg disablede min spooler funktion og gik i dvale-mode. Jeg vågnede pludselig til en kold bootning og kunne mærke, at jeg trængte til en total rekompilering. Samtidig opdagede jeg, at jeg var blevet smidt ud af hendes system og jeg kunne ikke komme ind igen, uanset hvor mange pakker jeg sendte mod alle hendes porte.
Lidt skuffet besluttede jeg mig for at surfe videre. Jeg forsøgte siden hen at trace hende, men det var umuligt da hun åbenbart brugte dynamisk adressering.
Pludselig vendte hun sig om og oprettede connection mellem vores øjne. Jeg stod som linket til jorden - jeg var hendes slave. Jeg spurgte, om der var noget jeg kunne serve hende med og hun svarede, at hun gerne ville være host for mig - bare OS/2, uden interrupts. Min clockfrekvens steg voldsomt og jeg følte mig som en mac-mand i en pc-konference.
Kort efter var jeg installeret i hendes kabinet og skannede environmentet, mens hun calibrerede sig til optimal ydeevne. Jeg gik over til window’et og udenfor var luften tyk af bugs. I karmen stod et billede af hende og hendes mand! Så var hun jo til multiprocessing?
Nå, pludselig loggede hun ind i stuen og jeg slog over i chat-mode. Efter ca. 6 minutter var hun klar til en opkobling og jeg trak kablet ud. Hun så spørgende på det og spurgte, om det ikke var lidt lille af et joystick at være. Jeg svarede hende, at den bare var komprimeret når den var inaktiv, så den skulle bare lige warm-bootes. Derefter tog jeg min virusbeskyttelse på og førte vores interfaces sammen.
30 minutter efter kom jeg med et upload og disconnectede. Men hun ville have mere en blot en re-trans, så hun hev et nyt gummidyr frem og sagde, at hun var vild med rigtige controllere, som ville mere end blot køre i protected mode. Jeg svarede, at sådan var jeg bare installeret i den nye opgradering.
Efter endnu 30 minutter måtte jeg sende en time-out pga. overflow i hendes gate. Jeg disablede min spooler funktion og gik i dvale-mode. Jeg vågnede pludselig til en kold bootning og kunne mærke, at jeg trængte til en total rekompilering. Samtidig opdagede jeg, at jeg var blevet smidt ud af hendes system og jeg kunne ikke komme ind igen, uanset hvor mange pakker jeg sendte mod alle hendes porte.
Lidt skuffet besluttede jeg mig for at surfe videre. Jeg forsøgte siden hen at trace hende, men det var umuligt da hun åbenbart brugte dynamisk adressering.