I Danmark eller i Afghanistan?
Forfatter: Lars Husum
Titel: Jeg er en hær
Forlag: Gyldendal
Udkom: 2010
79 kr, 303 sider
Denne roman had fået fantatiske anmeldelser og det er fuldt fortjent, fordi bogen bringer hidtil ikke fiktioniseret materiale frem: Identitetskonflikten mellem udsendelse i krigsområder og hjemvendelse til dansk hverdag. På dette område er denne roman meget vedkommende, spændende og vellykket. Men så er der så meget andet som bogen ikke lykkes med.
Denne anmelder havde netop læst en fremragende Kim Leine-bog før JEG ER EN HÆR dukkede op. Og der er enormt forskel på kvaliteten i sproget og fortælleformen. Leine er simpelthen en flere niveauer bedre fortæller end Lars Husum. Derfor træder Husums prosa klart frem i sin svaghed:
- Romanen har en ret elendig start som burde være elimineret
- For mange klodsede beskrivelser af sex og forelskelse
- En usympatisk eller i bedste fald ligegyldig hovedperson
- Osv.
Det lægges ligesom alt for tydeligt op til en dramatisk/traumatiserende begivenhed, som selvfølgelig ikke udebliver - forudsigeligt. Der lægges også op til en rigtig HE-man's oplevelse af verden, som næsten bliver for meget testosteron. Der er også fortælletekniske problemer med synsvinkel og stemme. For eksempel forvirrende brug af indsatte fotos som giver dokumentarpræg, uden alligevel at være det. Og så har vi en irriterende brug af måneder som kapiteloverskrifter - der er jo intet poetisk i at bruge kalenderen som kapitelmarkør.
Dog skal det nævnes at der er glimrende viste relationer mellem personerne, altså en minimalistisk information som siger meget mere end først antaget.
Når alle disse fortælletekniske vanskeligheder er nævnt, træder romanens materiale gradvis frem: Hovedkarakterenes krakeleren under deres forsøg på at blande dansk hverdagsprivatliv med en liv-og-død-soldaterprofession. Den tager vi lige igen: forsøget på at blande dansk hverdagsprivatliv med en liv-og-død-soldaterprofession. Det er en ret heftig kontrast som præsenteret i en romanramme helt overraskende river bukserne ned på det alt for trygge og realitetsglemmende velfærdsdanmark. Fuldstændigt fremragende!
Derfor redder romanen sig grundlæggende fuldstændigt hjem på sit materiale - selvom det koster hårdt på den litterære/kunstneriske fortællerkonto.
Titel: Jeg er en hær
Forlag: Gyldendal
Udkom: 2010
79 kr, 303 sider
Denne roman had fået fantatiske anmeldelser og det er fuldt fortjent, fordi bogen bringer hidtil ikke fiktioniseret materiale frem: Identitetskonflikten mellem udsendelse i krigsområder og hjemvendelse til dansk hverdag. På dette område er denne roman meget vedkommende, spændende og vellykket. Men så er der så meget andet som bogen ikke lykkes med.
Denne anmelder havde netop læst en fremragende Kim Leine-bog før JEG ER EN HÆR dukkede op. Og der er enormt forskel på kvaliteten i sproget og fortælleformen. Leine er simpelthen en flere niveauer bedre fortæller end Lars Husum. Derfor træder Husums prosa klart frem i sin svaghed:
- Romanen har en ret elendig start som burde være elimineret
- For mange klodsede beskrivelser af sex og forelskelse
- En usympatisk eller i bedste fald ligegyldig hovedperson
- Osv.
Det lægges ligesom alt for tydeligt op til en dramatisk/traumatiserende begivenhed, som selvfølgelig ikke udebliver - forudsigeligt. Der lægges også op til en rigtig HE-man's oplevelse af verden, som næsten bliver for meget testosteron. Der er også fortælletekniske problemer med synsvinkel og stemme. For eksempel forvirrende brug af indsatte fotos som giver dokumentarpræg, uden alligevel at være det. Og så har vi en irriterende brug af måneder som kapiteloverskrifter - der er jo intet poetisk i at bruge kalenderen som kapitelmarkør.
Dog skal det nævnes at der er glimrende viste relationer mellem personerne, altså en minimalistisk information som siger meget mere end først antaget.
Når alle disse fortælletekniske vanskeligheder er nævnt, træder romanens materiale gradvis frem: Hovedkarakterenes krakeleren under deres forsøg på at blande dansk hverdagsprivatliv med en liv-og-død-soldaterprofession. Den tager vi lige igen: forsøget på at blande dansk hverdagsprivatliv med en liv-og-død-soldaterprofession. Det er en ret heftig kontrast som præsenteret i en romanramme helt overraskende river bukserne ned på det alt for trygge og realitetsglemmende velfærdsdanmark. Fuldstændigt fremragende!
Derfor redder romanen sig grundlæggende fuldstændigt hjem på sit materiale - selvom det koster hårdt på den litterære/kunstneriske fortællerkonto.