Hvornår starter Revolutionen?
Det er bemærkelsværdigt at iagttage modstanden mod liberalismen fra højre, venstre og fra egoistiske og kortsynede interesseorganisationers side.
Dén revolution der begyndte i 1776, da de amerikanske kolonister erklærede det første, liberale demokrati er langtfra slut den dag idag. Den har udviklet sig gennem århundrederne, men alle nyder langtfra dén frihed som de liberale filosoffer ønskede. Istedet har et magtfuldt fåtal ved manipulation og misbrug ignoreret de liberale værdier, og istedet fokuseret alene på hvad de regner for deres egeninteresse. Langsomt gøres ordet "liberal" til et skældsord, og selv partiledere for partier der engang kaldte sig liberale, afviser værdierne. Kun egeninteresse er tilbage. Egeninteresse blottet for perspektiv, moral og visioner. Men frem for alt... egeninteresse blottet for ansvar. Hele ideen med liberalismens frihedsværdier, er at man nyder sin frihed under ansvar for loven, under ansvar for sine medmennesker. Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig.
Vi har ikke fri handel for alle producenter, isolationistiske toldmure minder mere om feudaltidens laugsmonopol end hvad der egentlig burde være et frit og åbent marked i det 21. århundrede. Alle mennesker skal have retten til at søge deres egen lykke. Det er en illusion at tro at verden som den er nu, er verden som "det er meningen at den skal se ud". Afrika og Sydamerika skal ikke vedblive at være modtagere af vores bistand. De skal tværtimod gøres så velstående, at vi kan eksportere sådanne ting som hårde hvidevarer, designmøbler, luksusartikler. Vi hjælper dem fordi det er vor pligt. Deres mangel på frihed er en hån mod den vi trods alt nyder.
Og som tiden går, vil vi blive handelspartnere, verden blive mindre, alle mennesker vil gennem handel, udvekslen af ideer, blive gensidigt afhængige af hinandens markeder. Og gensidig afhængighed betyder at krige vil blive ugunstige, og ulogiske. Man vil tabe mere på at føre krig, end på at løse konflikten diplomatisk.
Og med mere gensidig afhængighed vil vi alle nationer forpligte sig til hinanden, eftersom gensidig afhængighed forpligter gensidig udvikling. En udvikling alene skabt pga. fælles vækst, fælles egeninteresser. Kultur og religion vil være sekundært. Fordi ingen af disse ting forhindrer udvikling, se blot på Japan. Kultur er foranderlig. Religion er åndelig og ikke materiel. Men der vil være mere tid til fordybelse i begge, gennem øget materiel velstand. Modsat socialistiske udviklingsidealer, hvor mennesker skal gøres ens, og hvor der eksisterer skarpe fjendebilleder, er alle mennesker (inkl. socialister)velkomne i det liberale samfund. Økonomisk vækst skal og bør ikke føre til intolerance og tvungen normalisering hvadenten det er fra højre eller venstrefløjen.
Det er ikke i vores interesse som nation, verdensdel eller individer at holde andre lande nede. Udviklingen af Afrika og Sydamerika, samt dele af Asien vil skabe nye markeder for os selv. Det der holder os tilbage, er de anti-liberale, hvadenten om disse består af borgerlige, socialistiske eller nationalistiske partier. Det første skridt består i at stemme de rigtige kandidater ind i EU parlamentet. Erklærede liberale og socialliberale og progressive kandidater, der er villig til at tage kampen op og skabe de nødvendige ændringer. For EU's politik skal være frihedsfremmende, progressiv, innovativ.
Dén revolution der begyndte i 1776, da de amerikanske kolonister erklærede det første, liberale demokrati er langtfra slut den dag idag. Den har udviklet sig gennem århundrederne, men alle nyder langtfra dén frihed som de liberale filosoffer ønskede. Istedet har et magtfuldt fåtal ved manipulation og misbrug ignoreret de liberale værdier, og istedet fokuseret alene på hvad de regner for deres egeninteresse. Langsomt gøres ordet "liberal" til et skældsord, og selv partiledere for partier der engang kaldte sig liberale, afviser værdierne. Kun egeninteresse er tilbage. Egeninteresse blottet for perspektiv, moral og visioner. Men frem for alt... egeninteresse blottet for ansvar. Hele ideen med liberalismens frihedsværdier, er at man nyder sin frihed under ansvar for loven, under ansvar for sine medmennesker. Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig.
Vi har ikke fri handel for alle producenter, isolationistiske toldmure minder mere om feudaltidens laugsmonopol end hvad der egentlig burde være et frit og åbent marked i det 21. århundrede. Alle mennesker skal have retten til at søge deres egen lykke. Det er en illusion at tro at verden som den er nu, er verden som "det er meningen at den skal se ud". Afrika og Sydamerika skal ikke vedblive at være modtagere af vores bistand. De skal tværtimod gøres så velstående, at vi kan eksportere sådanne ting som hårde hvidevarer, designmøbler, luksusartikler. Vi hjælper dem fordi det er vor pligt. Deres mangel på frihed er en hån mod den vi trods alt nyder.
Og som tiden går, vil vi blive handelspartnere, verden blive mindre, alle mennesker vil gennem handel, udvekslen af ideer, blive gensidigt afhængige af hinandens markeder. Og gensidig afhængighed betyder at krige vil blive ugunstige, og ulogiske. Man vil tabe mere på at føre krig, end på at løse konflikten diplomatisk.
Og med mere gensidig afhængighed vil vi alle nationer forpligte sig til hinanden, eftersom gensidig afhængighed forpligter gensidig udvikling. En udvikling alene skabt pga. fælles vækst, fælles egeninteresser. Kultur og religion vil være sekundært. Fordi ingen af disse ting forhindrer udvikling, se blot på Japan. Kultur er foranderlig. Religion er åndelig og ikke materiel. Men der vil være mere tid til fordybelse i begge, gennem øget materiel velstand. Modsat socialistiske udviklingsidealer, hvor mennesker skal gøres ens, og hvor der eksisterer skarpe fjendebilleder, er alle mennesker (inkl. socialister)velkomne i det liberale samfund. Økonomisk vækst skal og bør ikke føre til intolerance og tvungen normalisering hvadenten det er fra højre eller venstrefløjen.
Det er ikke i vores interesse som nation, verdensdel eller individer at holde andre lande nede. Udviklingen af Afrika og Sydamerika, samt dele af Asien vil skabe nye markeder for os selv. Det der holder os tilbage, er de anti-liberale, hvadenten om disse består af borgerlige, socialistiske eller nationalistiske partier. Det første skridt består i at stemme de rigtige kandidater ind i EU parlamentet. Erklærede liberale og socialliberale og progressive kandidater, der er villig til at tage kampen op og skabe de nødvendige ændringer. For EU's politik skal være frihedsfremmende, progressiv, innovativ.