Hvorfor gør jeg det??

Dette indlæg er helt sikkert ikke livsglæde... og jeg er ikke sikker på det er det rigtige debatforum. men jeg tænkte nogen måske kunne komme med gode råd..
jeg skiftede skole i folkeskolen i ottende klasse, her var jeg ny, blev mobbet og holdt fuldstændig uden for, så meget at jeg de sidste par måneder sad på toilettet hver frikvater, tabte mig 10 kilo (fra 50 til 40 kilo.) udviklede nok en mild form for anokreksi, det nåede aldrig at blive helt slemt, da jeg kom på efterskole og fik en kæreste som hjalp mig meget og derfor langsomt fik mig til at spise igen. nu er der så gået 5 år og jeg spiser normalt vejer nu 60 kilo og er 170 høj, og det er jo en ganske normal vægt. de mennesker fra min folkeskole fik virkelig banket mit selvværd og selvtillid i bund. og det har virkelig taget lang tid før jeg har fået min physke op igen. og jeg har stadig idag problemer med at selvtilliden, og det er noget jeg stadig kæmper hårdt for.
nu kommer det jeg så vil ind på. det har altid været svært for mig på det seksuelle niveau, jeg har altid følt at sex det var noget man skulle, jeg kunne/kan godt lide det, men meget kort tid af gangen, så bliver det kedeligt, og hvis en dreng presser mig bare lidt siger jeg ja, facker og siger det var godt, det er det nemmeste, og bagefter føler jeg et overgreb på min krop.. hvorfor i alverden siger jeg ja? jeg har lige nu en kæreste som jeg holer utroligt meget af, han er virkelig dejlig, for det eneste han er interresseret i er at det skal være godt for mig, og han nærmest tigger mig til at love at jeg ikke facker.. og det vil jeg vikelig gerne men jeg kan bare ikke, nogen gange kan han også se på mig at jeg facker og han stopper med det samme. jeg forstår ikke rigtigt hvorfor jeg har det sådan?, jeg er aldrig blevet voldtaget eller seksuelt krænket.
hvorfor kan jeg ikke bare give mig hen til min kæreste? jeg skal også altid have lyset slukket og er det tændt kan jeg ikke give slip på mig selv, jeg er bange for at komme til at se dum ud... det må jo lykkes nogen gange for han er faktisk i stand til at give mig orgasme som den eneste dreng nogen sinde.
men hvorfor er det jeg siger ja til noget jeg inderst inde ikke har lyst til...??
Zeneva

Det gør mig ked af det at læse, hvordan du lænker dig selv.
Jeg har mange svar til dig. Jeg har mange nye måder til dig, hvorpå du kan anskue det på, hvis du tør og vil.
Men det bliver ikke på dette forum, at jeg øser ud af det. Det er nemlig en meget personlig "snak", og jeg tager den gerne.
Du er mere end velkommen i min mailbox - jeg respekterer et evt. ønske om anonymitet fra din side.
Hvis du har lyst, så smid mig en mail!
S

at det er noget med din selvtillid at gøre. Du må øve dig i at sige fra på alle punkter. Sig til dig selv at næste gang siger jeg NEJ og gør det. Når det så sker, vil selvtilliden vokse. Du må også øve dig i at sige nej til andre ting. Sig til dig selv næste gang en eller anden spørger dig om det og det siger du nej. Måske hvis du aftaler det med dig selv på forhånd er det lettere end hvis du skal tage beslutningen når det sker. Håber du kan bruge dette til noget.

jeg ved godt det er min selvtillid den er i vejen med, den er aldrig kommet helt op, problemet er at jeg for andre ser meget selvsikker ud, men det har intet med selvtillid at gøre, det er udelukkende fordi jeg er stolt, bange for at blive til grin og aldrig har været villig til at virke svag..
men det kunne måske godt være en ide at øve sig i at sige nej.. jeg vil prøve, det kan aldrig skade...
Zeneva

Hej
Først vil jeg sige at det er da dejligt at du har en sød kæreste, som tænker på dig. har du snakket med ham om hvordan at du har det? gør det først, i et forhold er det vigtig at være ærlig.
Og lad være med at facke. fortæl ham hvordan at du har det, og måske skal i prøve at tage det stille og roligt. Noget med bare at ligge og nusse hinanden, og når du er parat så kan i gå et skridt videre. Dette kan godt tage lang tid, men så er det det som skal til.
Det vil også være godt for dig at finde din personlige grænse. Sig nej til det du ikke har lyst til. Det kan være utrolig svært uden hjælp, men det er noget med at begynde i det små. For hver gang at din grænse bliver overskredet mister du noget af din selvtillid og selvværd.
Håber at dette kan hjjælpe dig lidt
Held og lykke med det
Knuz
missmanilla

Det er meget svært det du der er inde på, men det kan løses, Du skal starte med at lære at elske dig selv og din krop igen – jeg har nogle gode forslag til hvordan du gør det – hvis du vil vide mere så skriv til mig.

Skulle dette indlæg ikke være til en anden som havde problemer med sin kæreste når de er sammen?

Som du selv skriver, så er din selvtillid i bund.
En af måderne, en kvinde kan blive accepteret og elsket på, er ved at dyrke sex.
Måske er det for at få lidt omsorg og varme, du siger ja, selvom du mener nej?
At du kan få noget ud af det, og din kæreste giver sig tid, det er bare dejligt.
Tro på, at det er vejen frem, og bryd aldrig den af tale I har indgået om ærlighed.
Held og lykke

jeg synes det er meget trist at du har det sådan..
det er helt sikkert noget med din underbevidsthed.. jeg synes du skal sige det til din kæreste.. men han ved det nok allerede.... han forstår dig jo sikkert godt når du siger nej... men du er sikkert bange for at han smutter hvis du siger nej,.... og det tror jeg ikke er tilfældet.....!! hvis din selvtillid er væk, så er det klart at du vil have lyset slukket... men hvorfor skulle din kæreste være sammen med dig hvis han ikke brød sig om dig...?? Han vil højst sandsynlig blive ved dig selvom i har kun har sex 1 gang hver måndede.. eller mindre..og også hvis lyset er tændt... tænk på dig selv og sig hvad du mener... et nej er et nej.. og du skal ikke presse din krop for så bliver det værre... held og lykke

... for alle jeres gode svar, og jeg er helt sikker på i har ret, og jeg vidste det jo egentligt også godt i forvejen, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det.. og jeg bliver nogen gange helt fortvivlet, når jeg er sammen med andre mennesker er der ingenting overhovedet, jeg viser aldrig at jeg har det svært, (har nok fået banket ind i hovedet for tit at jeg er svag, og derfor ikke må vise jeg har det dårligt, da det er et svaghedstegn) og den eneste jeg faktisk snakker med det om er min kæreste, og det er kun når han en gang imellem kan trække det ud af mig.
jeg er virkelig fortvivlet for tiden, min værelses kammerat har fået en kæreste og sover hos ham hver dag, og jeg er derfor alene på værelset, det ikke ligefrem gør mig gladere at være selv om aftenen. jeg har jo ikke noget imod hun sover der, og jeg kan godt lide at være selv nogen gange, ja ønskede det faktisk i starten men nu er det bare for meget, jeg kan ikke klare det..
der er bare for meget.... ALT FOR MEGET...
jeg har simpelthen så mange økonomiske problemer,
jeg for løn på 5000 hver måned, betaler 3200 for at gå på skole(fuld kost), 800 på kontaktlinser, p-piller, forsikringer,osv så er der 1000 kr tilbage, og jeg skal have lavet wildcard, have sko på min hest, og have lavet et nyt pas...
jeg kan ikke klare det... jeg er kun lige blevet 18 det er bare alt for meget...
ved ikke hvorfor jeg skriver det til jer, det er jo fuldstændig irrelevant... og i behøver bestemt ikke svare... det hjælper bare at skrive det ned....
Zeneva