Hvorfor er politikere sådan?

Jeg har lagt mærke til, at mange, hvis ikke alle, politikere agerer på en meget speciel måde. De er uenige indbyrdes om politik, ja, men deres måde at være på, og deres prioriteringer er meget ens.
Det jeg synes der karakteriserer alle politikere, og som adskiller dem fra den almindelige mand på gaden er, at politikere fokuserer mere på de økonomiske og infrastrukturelle ting, end på de moralske.
Vi kan tage 2 eksempler her, og dette er bare 2 ud af mange, og det kan f.eks. være værnepligt og et omfattende DNA-register over alle danskere.
Mens den jævne dansker nede på gaden diskuterer værnepligten ud fra en moralsk indstilling, hvor tilhængerne siger, at "alle har godt af, at komme i trøjen" og modstanderne siger, "værnepligt er slaveri", så er disse ting overhovedet ikke noget politikerne på Christiansborg - eller i ethvert andet parlament eller regering i verden, vil tage sig af.
I politikernes verden er værnepligten ikke et moralsk eller socialt emne, men en økonomisk eller industriel diskusion. Her siger tilhængerne, at værnepligten sikrer "flere rekrutter" og at det er en form for "billig militær". Mens modstanderne siger, at der bliver for meget bureakrati i det, og at "det kan ikke svare sig militært set".
Et andet eksempel er det omdiskuterede DNA-register. Dansk Folkeparti foreslog, at DNA-registeret skulle omfatte alle danskere.
Den almindelige jævne danskers modstand mod DNA-registeret lød på, at det var uetisk at betragte alle som kriminelle ved at opbevare deres personlige oplysninger hos politiet.
Men på Christiansborg var modstandernes argumenter imod det det ikke det moralske i DNA-registret. Det var det økonomiske: "Det er for dyrt".
Hvorfor tænker politikere så meget mere på økonomien og på penge og på industri fremfor etik og moral?
Selvfølgelig skal man tænke på økonomien, og jeg vil da også mene, at økonomiske spørgsmål bedst overlades til økonomer, og andre eksperter, men hos en almindelig politiker er det aldrig de menneskelige, moralske og etiske aspekter der bringes frem i diskusionerne. Det er altid juridiske eller økonomiske eller andre folke-fjerne ting, der præger deres diskusioner.
Jeg er bange for, at politikerne på Christiansborg måske slet ikke er modstandere af folkemord på minoriteter fordi det er uetisk - men fordi de mener det er "for besværligt og økonomisk uansvarligt".

har som grundlag at få magt og tjene penge, og som fremtidsperspektiv og livsmål, at få mere magt og tjene flere penge. Mna må håbe de kan variere de fremtidige måltider lidt, a'la': "Vil du have "tyvere" eller hundredekronesedler til middag i aften skat."

på, er at blive genvalgt, hvis der ikke er et bedre job i sigte. Politik og fornuft har ikke meget fælles.

Men burde det ikke være anderledes og ville du være åben for at omdanne landet mod det mål ?

At pleje egen interesser og for alt i verden beholde og misbruge magten. De repæsenterer et politisk parti og kan derfor umuligt repræsentere alle i befolkningen.
At sige Venstre og konservative er forkerte og soc. dem. + co. er rigtige er subjektivt. Desværre er den børnehave vi har valgt at leve i indtil vi laver hele fundamentet om og omdefinerer magtens formål.

Et alternativ til vores repræsentative styre?
Jeg har meget svært ved at se en styreform, som kan være meget bedre end den vi har, selvom den jo ikke er uden fejl,
Det eneste mulige alternativ jeg kan komme på, hvor man undgår at magten samler sig i et eller flere partier, hvor kun den deres mening er den rette, er direkte demokrati.
Hver gang landet, staten, skal bruge penge, eller der skal laves lovændringer, så skal befolkningen spørges, og det skal politikerne så rette sig efter.
Skal vi modtage flere flygtninge? Ja/Nej
Skal vi ofre flere penge på sygehusene? Ja/Nej
Skal vi støtte det og det land økonomisk? Ja/Nej
Skal aldersgrænsen for kørekort sættes op? Ja/Nej
Skal apanagerne i kongehuset sættes op? Ja/Nej

Det ville blive hunde dyrt med alle de afstemninger, men det vil være "folkets stemme" der vil præge resultatet, HVIS altså folk stemte efter deres overbevisning og ikke lod sig præge af meningesdannere.
Spørgsmålet er så om befolkningen som helhed har så meget forstand på politik, at de kan gennemskue følgerne af ders kryds?
Alle vil vel gerne have en velfungerende pleje, undervisnings og sygehus sektor, men pengene skal jo komme fra et sted, og det nytter som bekendt ikke bare at trykke flere pengesedler.

tillokkende. Det er bare den hage at det er de politikere der får pressen med sig, der vinder flest folkeafstemninger. De kan også ved folkeafstemninger fralægge sig ansvaret.
Selv om det er nogle dage siden, står den klart for mig folkeafstemningen 25. juni 1963
1. Lov om erhvervelse af
landbrugsejendomme
2. Statshusmandsloven
3. Kommuners forkøbsret
4. Naturfredningslov
hvor de konservative fok nedstemt lovforslaget, til trods for at flertallet i virkeligheden mente den var god. Propagandamaskineriet fik overbevist mange vælgere at nu ville staten komme og tag deres grund.