Hvorfor bliver han ved??

Min eksmand og jeg gik fra hinanden i 2009. Vi var gode venner og var enige om det meste omkring børnene (2 børn under 5 år). Indtil han fandt en ny kæreste. Hende og hendes børn flyttede ind sidste år og siden har der ikke været andet end ballade. Jeg havde en ret stor psykisk nedtur sidste år og den bliver de ligesom ved med at straffe mig for. De overtog at varetage børnene det meste af sommeren uden jeg følte jeg blev hørt nogen steder. Vi har normalt 7/7 ordning. Nu vil min eksmand så have vores ene barns adresse flyttet ud til ham fordi han ikke mener jeg kan varetage det ansvar det er at købe ordenligt tøj til dem. Han mener at så kan jeg måske lige overkomme en af dem. Men jeg mener jo det er at gøre forskel på børnene og synes ikke det er sundt for børnene at den ene måske kommer til at føle sig forfordelt. Det skal lige nævnes at jeg under ingen omstændigheder forsømmer vores børn og at jeg er en god og kærlig mor. Jeg har selv haft en dårlig barndom og ønsker kun at give mine børn det bedste. Men vi kan jo alle fejle en gang imellem. Ikke at det er nogle fejl der skader mine børn men har børn ikke også godt af og se at deres forældre ikke altid er perfekte??
Nu har han så truet med retten. Jeg er ude af mig selv for hvad pokker gør jeg. Kan han godt bare få bopælen på vores ene barn sådan uden lige?? Nogen der kender en god advokat??
Børnene giver udtryk for at de har det godt her hos mig og jeg trøster dem når de ikke vil hjem til deres far. Jeg prøver og være diplomatisk og det virker som regel. Men jeg ved ikke hvad der får ham til at blive ved med alt det her ballade. Jeg har på fornemmelsen at det i virkeligheden er en kamp med hende og ikke ham men det er jo svært at bevise men jeg har jo kendt manden i snart 10 år og har aldrig set ham sådan her før.
Har i nogle gode råd til hvordan man kommer igennem alt det her rod med skindet på næsen og uden at gå ned på det rent psykisk??
De blander sig også i alt muligt i mit privatliv og siger at de kan mærke at børnene er forvirrede over det hele. Og det passer ikke. Jeg har en normal dagligdag hvor der ikke kommer alle mulige rendende hele tiden. Jeg ryger ude. Vi spiser en varieret og sund kost ca. kl.17.30 hver dag og de kommer i bad mindst hveranden dag samt rent (under)tøj HVER dag. De har sunde madpakker med og jeg aflevere(i institution og skole) dem så sent det er muligt så de stadig kommer til tiden og henter så tidligt det er muligt for mig. Den ældste får lov til at lege med klasse kammeraterne. Jeg putter dem om aftenen og er aldrig i tvivl om at de ved jeg elsker dem.
HVAD FANDEN (undskyld sproget)ER DET LIGE DER ER GALT??
Er jeg virkelig så dårlig en mor når jeg opfylder alt det jeg har skrevet ovenfor?? hvis jeg er hvad pokker gør i andre så som forældre?? Jeg er MEGET frustreret.

Jeg kender mænd og det ender helt sikkert på at han vil afpresse dig til at have sex. Uanset hvad skal du ikke gå med på det, for hvis du først begynder, vil det ingen ende tage. Du vil blot blive udsat for at skulle udføre værre og værre pervaterede fantasier for at han vil lade dig være.

er du dum eller er du bare ikke sikker på dig selv for du vikker ret udsikker på dig selv som mor og det er skidt.
dig og din mand har noget der siger at jeres børn er ved dig i 7 dage og ved ham i 7 dage og det kan godt være en ret gode tinge at have det sådan og hvis han vil laver det om skal der være en del gal og det tro jeg ikke der er for de grunde han bruger kommer han ikke langt med så det beste du kan gøre er bare at være dig selv.
og det beste du kan gøre overfor ham er at du kun har kontakt men ham over ungen og ikke mere ene det og elles bare nyde at du har et par søde unger

Træk lige vejret helt ned i maven og pust langsomt ud :)
Retten vil som regel ikke ønske at skille et søskendepar ad - faktisk er det ofte et argument for hvor et søskendepar skal bo, at det ene barn udtrykker ønske om at bo hos den specifikke forælder.
Det lyser som om din eks har fået en styrende kæreste i huset, der "meget bedre" ved hvordan børn skal behandles! Dermed støber hun kuglerne som han skyder af! Hvis du med dig selv ved, at du er en god og betænksom mor, er det altså op til ham at BEVISE det modsatte, hvilket han jo så ikke kan.
Dermed har han ingen sag. Hvad er det han taler om omkring "ordentligt tøj"? Og hvor er hans forpligtelser ift. dette?
Tag det med ophøjet ro ..... det er det bedste du kan gøre for dig selv og dine børn!
Kh
Hende der smiler

der er en vis kæreste, der ikke har kunne tåle et fornuftigt forhold mellem to voksne mennesker som har børn sammen...
op i røven med hvad de siger og lad dem da bare gå i retten - for så får børnene ordet. og hvis man er en go mor skal de nok sige sandheden også kan han bjæffe som han vil.
Børnesagkyndige er kanon dygtige til at stille de rigtige spørgsmål 🙂
hold modet oppe

skal i hvert fald gøre ham klart, at det er ham og dig, der samarbejder om børnene. Og fordi de er to, der mener det, betyder det jo ikke, at de har mere ret end dig, vel... Du har sikkert også nogle områder, hvor du ikke mener, det kører optimalt hos dem.
Men som de andre skriver, er der vist ikke den store grund til bekymring. Jeg har ikke læst noget, der får mig til at tænke, at du er en dårlig mor, og det tror jeg heller ikke retten vil mene. (Jo, du bør holde op med at ryge, men det er mere for din egen skyld ;o) )
Ja, selvfølgelig er børnene forvirrede, men det er da ligeså meget fordi, de skal vænne sig til deres nye papmor og til, at der er andre børn i huset. Det lyder umiddelbart som om, at din eksmand har haft ret travlt med at stifte ny familie - måske også mere travlt end hvad jeres børn har kunnet finde ud af...

han vil ikke afpresse mig til sex. Tror du har misforstået det jeg har skrevet. Ingen af os ønsker nogen form for fysisk kontakt.

for jeres svar.
Jeg er måske lidt usikker på mig selv som mor og derfor går jeg nok også hurtigere i panik over alt det her.
Jeg har overhovedet ingen kendskab til hvordan en retsag foregår men kan forstå at børnene også skal høres. Det er jo et eller andet sted forfærdenligt[:*(]. Ikke at det vil forværre min situation tværtimod men jeg ønsker jo ikke for mine børn at de skal igennem alt det her rod og sidde sammen med en vildt fremmed og blive spurgt om alt muligt. Synes jo det har været hårdt nok for dem med skilsmissen og at der er flyttet en ny ind hos deres far med 3 børn. Håber de besinder sig og indser at det ikke tjener til et godt samarbejde fremover at vi skal i retten og at det også er at gøre børnene fortræd på en eller anden måde alt det her.
Det er ikke nemt når kærlighed bliver til had.