hvordan slipper jeg af med denne følelse

... af total håbløshed, uduelighed, vrede, tristhed - ja denne rigtig trælse følelse...
sagen er den at jeg har en rigtig god veninde... vi var som pot og pande... men jeg syntes at jeg er blevet uretfærdigt behandlet af hende her den seneste tid... det hele startede med en misforståelse i en sms - så blev vi gode venner igen... men så her i denne weekend, skulle vi have holdt hygge aften, ved mig da jeg passer hus/hund og det var hende der foreslog det... jeg havde handlet ind og glædet mig rigtig meget... tøzehygge weee.... men da jeg så spurgte om hvornår hun kom, sagde hun at hvis jeg gad, om det ikke godt kunne være ved hende da en af hendes venner havde sagt at han ville komme forbi på et tidspunkt... en smule skuffet, men sagde at det kunne vi godt, men at jeg bare ikke kunne blive så længe som jeg plejede da jeg jo passede hund..
af en eller anden årsag så så hun det som bøvl, og så mente hun at jeg ændrede mig fordi der skulle komme en anden og så hørte jeg ikke mere fra hende efter at jeg skrev at jeg ikke så det som et problem at han kom ( og det var det virkelig ikke) men at det eneste jeg havde sagt var at jeg ikke kunne blive så længe... jeg plejede at få en til at lufe ham mens jeg var væk - men det kunne hun ikke i denne weekend... jeg skrev efterfølgende til hende om aftenen blev til noget eller? men har intet hørt siden...
what to do? jeg syntes virkelig ikke at jeg kan gøre noget rigtigt mere..

lyder det ikke som om at det er dig der har et problem der, men din veninde.
Det var jo hende der foreslog at det skulle være hjemme ved dig, og hvorfor kunne ham der skulle komme ikke komme hjem til dig i stedet?
Jeg ville give hende tid, så hun kommer "oven på" igen og ser at det hun har lavet ikke er så smart.
Og du kommer ikke lige af med den følelse, men husk på det ikke er din fejl hun opføre sig sådan.

hvis det er en veninde du vil holde fast på, har du ikke kæmpet nok ved at sende et par sms'er.. de er nemme at 'lade ligge' for din veninde, hvis hun er sur.. -så selvom du synes at det er hende der er forkert på den, så tag dog forbi hende eller ring til hende.. du kan sagtens gør mere end hvad du har gjort

at vi befinder os i to forskellige byer... jeg i den ene og de andre to i den anden... syntes det hele er totalt håbløs... for 2½ år siden fik jeg en middelsvær depression... jeg overvandt den - men kan godt mærke nu at jeg ikke har nemt ved at overskue sådanne situationer

Det er altid hårdt, når man pludselig skal til at arbejde for et forhold.
Beslut at være ligeglad med hende. Gør dig umage for ikke at bagtale hende. Gør dig umage for ikke at skrive til hende. Hold hende i strakt arm i et par måneder. Hvis hun skriver til dig, så bare svar at du har travlt, men at du ringer, når du har tid igen.
Inviter hende så med til noget særligt. Ikke tøzehygge, noget mere end det. En shoppingtur til Paris, en særlig koncert, et modeshow med masser af champagne, et eller andet sjovt, alt efter hvor mange penge I har og hvad du kan stable på benene. Men tænkt ikke kun på hvad hun vil. Tænk over hvad du vil.
Og ring med invitationen. Brug ikke SMS. De kan jo nemt misforstås ;)
Så skal I nok få en dejlig tur og måske kan I snakke om tingene. Måske kan I bare lægge dem bag jer uden en masse snak.
Hun skal nok lære at vurdere dig højere så. Du har tydeligvis en masse lyst til at være hendes veninde og yde noget for det. Så bare spar op og yd noget ekstraordinært én gang. Vær noget særligt i stedet for at lade hende tage dig for givet og i stedet for denne dødsyge magtkamp.
Tænk lidt over det.

sådan en kælling ... jeg syntes det er hende og ikke dig der har et problem.

... og snak med hende!

når hun ikke svare på mine beskeder eller tager telefonen