hvordan kan jeg invitere ham ud?

Sagen er, at jeg tror jeg er blevet lidt forelsket, om ikke andet meget interesseret i en fyr.
Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal invitere ham ud...
Vi har prøvet at mødes nogle gange her for nogle måneder siden, men vi havde begge to ret travlt med alt muligt, så når den ene kunne, så kunne den anden ikke alligevel. Han har været interesseret i mig før, men jeg kendte ham ikke rigtig på det tidspunkt og jeg springer ikke så hurtigt på mænd, vil gerne lige lære dem lidt at kende først :-)
Jeg ved ikke om han stadig er interesseret og jeg føler mig lidt dum at NU er jeg interesseret og så vil jeg rigtig gerne mødes. Jeg har lidt fårlig samvittighed over at vise ham interesse nu, men nu har jeg altså den interesse, jeg kan ikke rigtig gøre noget ved den :-/
Han har sagt til mig at han har eksaminer lige i denne tid (jeg har også et par, men har haft næsten alle mine i maj, så er ikke så presset) men, at når jeg komme forbi ham, så må jeg endelig give et ring og så kan vi gå ud og få et par øl.
Puha, jeg er dårlig til sådan noget med bare at ringe og hvad hvis han ikke kan, hvad gør jeg så? Ved godt det er nogle dumme spørgsmål, men jeg tror jeg lidt er ude i, at kærlighed gør lidt blind. Jeg kan ikke tænke så rationelt når jeg tænker på ham, er hele tiden bange for at virke for desperat eller for uinteresseret eller for dum osv.
Har I et råd? Skal jeg ringe og hvis han siger han ikke tid på det tidspunkt, skal jeg så skrive at jeg inviterer ham på en øl og han kan fastsætte datoen? Eller er det for meget?
Håber på nogle gode råd fra klarsynede mennesker :-) , for klarsynethed er desværre ikke hvad jeg ejer nu. Det er så lang tid siden jeg har været forelsket, jeg kan dårligt huske proceduren.

Jeg skrev dette indlæg for noget tid siden, men det blev smadret af nogle skribenter der bare skrev sort, så jeg fik ikke så meget ud af det.

sut hans nosser, d ka mænd godt li..

ja, man slipper vel ikke for dem. Men jeg har ikke tænkt mig at følge dit råd, må jeg bedrøve dig med. Jeg håber nogen andre kan få glæde af dit råd dog :0)

det har han allerede sagt at du gerne må, så det ville jeg da gøre. Og hvis han ikke ahr tid, jamen så kan I jo aftale at mødes når han har overstået sine eksamener. Det er ikke lige datingperioden den her, men pyt med det. Man kan da altid starte et sted ;0) Jeg synes ihvertfald at du skal ringe og der er vel ikke noget galt i, at virke lidt interesseret :0)

for så vidt. Så der er vel ikke noget i vejen for at ringe, hvis han siger det? :0) Og som en anden nævnte, så har manden jo eksaminer i øjeblikket og der kan jeg også godt tilslutte mig, at man har meget travlt, især hvis man har arbejde ved siden af :-) Ring og hør ham ad og så aftal ellers at tales ved når han er færdig med sine eksaminer, hvis det er lidt knapt med tiden nu :-)
His man ikke prøver, så får man jo heller ikke noget ud af det, så man kan ligeså godt prøve..afsti afsted

??? Ikke at det har den store betydning her måske, hvis du alligevel ikke kender ham så nøje. Jeg kender desværre alt for godt det med, at man ikke lige falder for dem med det første og når man så endelig falder for dem, så er fuglen fløjet eller de gider ikke. Men ham her ser da ud til gerne at vil mødes med dig, så hvorfor skulle du så ikke kunne ringe til ham???
Held og lykke herfra :0)

jeg synes bestemt du skal ringe til ham!
man læser jo ikke til eksamen fra man står op til man går i seng. jeg gør i hvert fald ikke, og oftest om aftenen lægger bøgerne fra sig og der kunne i jo passende mødes til lidt hygge, øl, kaffe eller hvad man nu lige har lyst til.
mh Jacob

på ham :-) Har bare dårlige erfaringer fra mig selv i eksamensperioden. Jeg læser som en hest og når jeg har lagt bøgerne fra mig, går jeg evt en tur og så falder jeg om og knalder brikker. Jeg er ikke meget værd i den periode, men alle behøver jo ikke ahve det ligesådan :-D

af en eller anden grund er jeg bange for at virke for interesseret. Jeg vil gerne lægge ud med at virke lidt neutral og hvis jeg så kan se han måske vil mere, så kan jeg gøre mig lidt umage og hvis ikke, så kan vi forblive venner og så opdager han intet :-) Ja, en forelskets tanker - de giver sjældent mening i andres hoveder sikkert ;-)

ved siden af og han har to eller 3 jobs, for han skal tjene op til sommeren, hvor han ikke får SU. Så han er en travlt mand. Jeg kan nu efterhånden forstå på jer, at der ikke er noget i vejen for at jeg ringer til ham :-) Sidder stadig og tænker over, hvad jeg skal gøre hvis han siger at han ikke lige kan den dag? Invitere ham til en anden dag? Hmmm hmm

I er vist meget enige allesammen om, at jeg bare skal komme igang ;-) Men jeg er på det niveau hvor jeg næsten må drikke mod til mig for at ringe til ham :-) Jeg føler mig som en på 12 (bortset fra den del med at drikke ;-) men jeg er 27.
Jeg har kendt ham i et år og har ikke set ham så forfærdelig mange gange på det år, så mit bekendtskab til ham er begrænset....og så alligevel synes jeg at jeg kender ham godt, vi taler nemlig smaddergodt sammen

jeg synes nogengange initiativ er dybt undervurderet... det må for starten af et forhold ligge hos begge parter... han tog det sidste initiativ ved at sige, du bare kunne ringe, så det synes jeg, du skulle gøre... eller send ham en sms, hvor du spørg om han stadig er en travl mand eller om han kunne finde tid til at mødes en af dagene... så kaster du bolden videre til ham, og så må du jo bare se om han griber den...

havde ikke lige tænkt over det på den måde. Han har sagt jeg bare kan ringe og hvis han ikke aner, at jeg er blevet interesseret i ham, så vil han nok ikke kontakte mig før jeg har rignet, som jeg sagde jeg ville. Jeg ringer i morgen og finder ud af noget. Jeg lover jer for at jeg er hamrende nervøs for at ringe til ham. Det virker rigtig barnligt og jeg får det her smørrede smil på når jeg tænker på ham....hvilket jeg gør tit. Afskyligt, men samtidig dejligt :-)
Godt, jeg tager initiativet. I´m (almost) ready :-)
Tak for svar :-)