Hvordan det gode vil sejre over det onde
Kong David var et godt menneske. Han havde stor kærlighed til Gud, længtes efter retfærdighed og følte med dem der havde det svært. Den samme gode konge begik ikke desto mindre ægteskabsbrud med Batseba, en hustru til en af sine betroede mænd. Og efter at David erfarede at han havde gjort Batseba gravid, sørgede han for at få hendes mand dræbt. Han giftede sig derefter med hende i forsøg på at dække over sine forbrydelser. — 2 Samuel 11:1-27.
NÅR mennesker nu ejer evnen til at gøre godt, hvorfor er de så skyld i så meget ondt? Bibelen kaster lys over de grundlæggende årsager. Den viser også hvordan Gud ved hjælp af Kristus Jesus vil fjerne det onde én gang for alle.
Kong David pegede selv på en af grundene til at vi handler ondt. Efter at hans skændige handlinger var blevet afsløret, tog han det fulde ansvar for det han havde gjort. Angerfuldt skrev han: „Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5) Det har aldrig været Guds hensigt at der skulle undfanges børn der ville synde. Men da Eva og derefter Adam valgte at gøre oprør mod Gud, mistede de evnen til at sætte syndfri børn i verden. (Romerne 5:12) Efterhånden som den ufuldkomne menneskehed voksede i tal, blev det tydeligt at „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“. — 1 Mosebog 8:21.
Denne tilbøjelighed til at gøre det onde kan, hvis ikke den kontrolleres, føre til „utugt, . . . fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse“ og andre destruktive handlinger som Bibelen beskriver som „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21) Kong David, for eksempel, gav efter for kødelig svaghed og begik utugt, som førte til strid og ufred i hans hus. (2 Samuel 12:1-12) Han kunne have bekæmpet sine umoralske tanker. Men i stedet opelskede han et uret begær efter Batseba og fulgte derved det mønster som disciplen Jakob senere beskrev: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ — Jakob 1:14, 15.
Massemordene, voldtægterne og gidseltagningerne der blev nævnt i mit indlæg i lørdags, er ekstreme eksempler på hvad der kan ske når folk lader deres handlinger diktere af urette ønsker.
Bibelens beretning om apostelen Paulus kaster lys over endnu en grund til at folk øver ondt. Da Paulus døde, var han kendt for at være mild og kærlig. Han havde ofret sig for at betjene sine kristne brødre og søstre. (1 Thessaloniker 2:7-9) Førhen, da han var kendt som Saulus, „åndede [han] trussel og mord“ mod selv samme gruppe. (Apostelgerninger 9:1, 2) Hvad var grunden til at Paulus havde været med til at bifalde og tage del i de onde handlinger der blev begået mod de første kristne? „Jeg var uvidende,“ siger han. (1 Timoteus 1:13) Ja, Paulus havde dengang haft „nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. — Romerne 10:2.
Ligesom i tilfældet med Paulus har mange mennesker i god tro øvet ondt fordi de manglede nøjagtig kundskab om Guds vilje. Jesus sagde for eksempel advarende til sine disciple: „Den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.“ (Johannes 16:2) Jehovas nutidige vidner har erfaret sandheden i Jesu ord. I mange lande er de blevet forfulgt og endda dræbt af folk der hævdede at tjene Gud. Det er klart at en sådan misforstået nidkærhed ikke har Guds behag. — 1 Thessaloniker 1:6.
Jesus pegede på hovedårsagen til det onde. Om de religiøse ledere der stod i begreb med at slå ham ihjel, sagde han: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte.“ (Johannes 8:44) Det var Satan der af selviske grunde lokkede Adam og Eva til at gøre oprør mod Gud. Dette oprør førte til at alle mennesker blev underlagt synden — og dermed døden.
Satans morderiske indstilling kom endvidere til udtryk i forbindelse med Job. Da Jehova gav Satan lov til at prøve Jobs uangribelighed, var Satan ikke tilfreds med at fratage Job alt hvad han ejede. Han var også skyld i at hans ti børn døde. (Job 1:9-19) I løbet af de sidste hundrede år har menneskeheden oplevet at ondskaben er taget til på grund af menneskelig ufuldkommenhed og ligegyldighed og på grund af Satans indflydelse på forholdene på jorden. Bibelen afslører at Djævelen blev „kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham“. Den samme profeti forudsagde ganske nøjagtig at Satans begrænsning ville betyde hidtil ukendte ’veer for jorden’. Satan kan ikke tvinge mennesker til at øve ondt, men han „vildleder hele den beboede jord“ med stor dygtighed. — Åbenbaringen 12:9, 12.
Hvis ondskaben skal fjernes fuldstændig fra jorden, må der ske noget med menneskenes medfødte tilbøjelighed til at øve ondt, deres mangel på nøjagtig kundskab og Satans indflydelse. Hvordan kan den medfødte tilbøjelighed til at synde blive fjernet fra menneskenes hjerte?
Ingen læge eller menneskeskabt medicin kan løse den opgave. Men Jehova Gud har tilvejebragt et middel mod den nedarvede synd og ufuldkommenhed som alle der vil, kan få gavn af. Apostelen Johannes skrev: „Jesu . . . blod renser os fra al synd.“ (1 Johannes 1:7) Da det fuldkomne menneske Jesus frivilligt ofrede sit liv for vor skyld, „bar [han] selv vore synder i sit legeme på pælen, for at vi skulle være døde og borte fra synderne og leve for retfærdigheden“. (1 Peter 2:24) Jesu selvopofrende død ville opveje følgerne af Adams onde handling. Paulus skrev at Jesus Kristus blev „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:6) Ja, Kristi død gav hele menneskeheden mulighed for at opnå den fuldkommenhed som Adam mistede.
Du spørger måske: ’Hvis Jesu død for omkring 2000 år siden gjorde det muligt for menneskeheden at opnå fuldkommenhed, hvorfor eksisterer ondskaben og døden så stadig?’ Svaret på dette spørgsmål har at gøre med den anden grund til ondskaben — menneskers uvidenhed om Guds hensigt.
Når et oprigtigt menneske får nøjagtig kundskab om hvad Jehova og Jesus gør for at fjerne ondskaben, kan det afholde vedkommende fra uforvarende at bifalde onde handlinger, eller værre, blive en der „kæmper mod Gud“. (Apostelgerninger 5:38, 39) Jehova Gud er villig til at se bort fra det forkerte man førhen har begået i uvidenhed. Apostelen Paulus sagde i en tale i Athen: „Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ — Apostelgerninger 17:30, 31.
Paulus vidste af egen erfaring at Jesus var blevet oprejst fra de døde, for den opstandne Jesus havde selv talt til ham og hindret ham i at forfølge de kristne. (Apostelgerninger 9:3-7) Så snart Paulus fik nøjagtig kundskab om Guds hensigt, ændrede han sig og blev et virkelig godt menneske ved at efterligne Kristus. (1 Korinther 11:1; Kolossenserne 3:9, 10) Paulus forkyndte også nidkært den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) I de næsten 2000 år der er gået siden Jesu død og opstandelse, har han udvalgt nogle mennesker der skal herske sammen med ham i hans rige, deriblandt Paulus. — Åbenbaringen 5:9, 10.
Jehovas Vidner har i over hundrede år nidkært opfyldt Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Alle som giver agt på budskabet, kan se frem til at leve evigt på jorden under Kristi himmelske styre. Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Man kan ikke gøre noget bedre for andre end at hjælpe dem til at lære Gud og Kristus at kende.
De der reagerer positivt på den gode nyhed om Riget, viser egenskaber som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“, til trods for alt det onde der sker omkring dem. (Galaterne 5:22, 23) Ligesom Jesus ’gengælder de ikke nogen ondt med ondt’. (Romerne 12:17) Som enkeltpersoner ’overvinder de til stadighed det onde med det gode’. — Romerne 12:21; Mattæus 5:44.
Menneskene vil aldrig kunne besejre den egentlige årsag til ondskab, Satan Djævelen. Jehova vil imidlertid snart gennem Jesus knuse Satans hoved. (1 Mosebog 3:15; Romerne 16:20) Jehova vil også beordre Kristus Jesus til at „knuse og gøre ende på“ alle politiske systemer, hvoraf mange har været årsag til meget ondt gennem historien. (Daniel 2:44; Prædikeren 8:9) På den kommende domsdag vil alle som „ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus . . . lide retslig straf i form af evig undergang“. — 2 Thessaloniker 1:8, 9; Zefanias 1:14-18.
Når Satan og de der støtter ham, er blevet fjernet, vil Jesus fra himmelen hjælpe de overlevende med at føre jorden tilbage til dens oprindelige tilstand. Gennem en opstandelse vil Kristus også give alle dem der er værdige til det, mulighed for at leve på den rensede jord. (Lukas 23:32, 39-43; Johannes 5:26-29) Derved vil nogle af de følger ondskaben har bragt over menneskeheden, blive fjernet.
Jehova vil ikke presse nogen til at adlyde den gode nyhed om Jesus. Men han giver folk lejlighed til at få den kundskab som kan føre til evigt liv. Det er vigtigt at du udnytter muligheden for at tilegne dig denne kundskab nu. (Zefanias 2:2, 3) Hvis du gør det, vil du lære hvordan du kan tackle enhver form for ondskab der rammer dig. Du vil også lære hvordan Kristus vinder den endelige sejr over det onde. — Åbenbaringen 19:11-16; 20:1-3, 10; 21:3, 4.
NÅR mennesker nu ejer evnen til at gøre godt, hvorfor er de så skyld i så meget ondt? Bibelen kaster lys over de grundlæggende årsager. Den viser også hvordan Gud ved hjælp af Kristus Jesus vil fjerne det onde én gang for alle.
Kong David pegede selv på en af grundene til at vi handler ondt. Efter at hans skændige handlinger var blevet afsløret, tog han det fulde ansvar for det han havde gjort. Angerfuldt skrev han: „Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5) Det har aldrig været Guds hensigt at der skulle undfanges børn der ville synde. Men da Eva og derefter Adam valgte at gøre oprør mod Gud, mistede de evnen til at sætte syndfri børn i verden. (Romerne 5:12) Efterhånden som den ufuldkomne menneskehed voksede i tal, blev det tydeligt at „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“. — 1 Mosebog 8:21.
Denne tilbøjelighed til at gøre det onde kan, hvis ikke den kontrolleres, føre til „utugt, . . . fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse“ og andre destruktive handlinger som Bibelen beskriver som „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21) Kong David, for eksempel, gav efter for kødelig svaghed og begik utugt, som førte til strid og ufred i hans hus. (2 Samuel 12:1-12) Han kunne have bekæmpet sine umoralske tanker. Men i stedet opelskede han et uret begær efter Batseba og fulgte derved det mønster som disciplen Jakob senere beskrev: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ — Jakob 1:14, 15.
Massemordene, voldtægterne og gidseltagningerne der blev nævnt i mit indlæg i lørdags, er ekstreme eksempler på hvad der kan ske når folk lader deres handlinger diktere af urette ønsker.
Bibelens beretning om apostelen Paulus kaster lys over endnu en grund til at folk øver ondt. Da Paulus døde, var han kendt for at være mild og kærlig. Han havde ofret sig for at betjene sine kristne brødre og søstre. (1 Thessaloniker 2:7-9) Førhen, da han var kendt som Saulus, „åndede [han] trussel og mord“ mod selv samme gruppe. (Apostelgerninger 9:1, 2) Hvad var grunden til at Paulus havde været med til at bifalde og tage del i de onde handlinger der blev begået mod de første kristne? „Jeg var uvidende,“ siger han. (1 Timoteus 1:13) Ja, Paulus havde dengang haft „nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. — Romerne 10:2.
Ligesom i tilfældet med Paulus har mange mennesker i god tro øvet ondt fordi de manglede nøjagtig kundskab om Guds vilje. Jesus sagde for eksempel advarende til sine disciple: „Den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.“ (Johannes 16:2) Jehovas nutidige vidner har erfaret sandheden i Jesu ord. I mange lande er de blevet forfulgt og endda dræbt af folk der hævdede at tjene Gud. Det er klart at en sådan misforstået nidkærhed ikke har Guds behag. — 1 Thessaloniker 1:6.
Jesus pegede på hovedårsagen til det onde. Om de religiøse ledere der stod i begreb med at slå ham ihjel, sagde han: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte.“ (Johannes 8:44) Det var Satan der af selviske grunde lokkede Adam og Eva til at gøre oprør mod Gud. Dette oprør førte til at alle mennesker blev underlagt synden — og dermed døden.
Satans morderiske indstilling kom endvidere til udtryk i forbindelse med Job. Da Jehova gav Satan lov til at prøve Jobs uangribelighed, var Satan ikke tilfreds med at fratage Job alt hvad han ejede. Han var også skyld i at hans ti børn døde. (Job 1:9-19) I løbet af de sidste hundrede år har menneskeheden oplevet at ondskaben er taget til på grund af menneskelig ufuldkommenhed og ligegyldighed og på grund af Satans indflydelse på forholdene på jorden. Bibelen afslører at Djævelen blev „kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham“. Den samme profeti forudsagde ganske nøjagtig at Satans begrænsning ville betyde hidtil ukendte ’veer for jorden’. Satan kan ikke tvinge mennesker til at øve ondt, men han „vildleder hele den beboede jord“ med stor dygtighed. — Åbenbaringen 12:9, 12.
Hvis ondskaben skal fjernes fuldstændig fra jorden, må der ske noget med menneskenes medfødte tilbøjelighed til at øve ondt, deres mangel på nøjagtig kundskab og Satans indflydelse. Hvordan kan den medfødte tilbøjelighed til at synde blive fjernet fra menneskenes hjerte?
Ingen læge eller menneskeskabt medicin kan løse den opgave. Men Jehova Gud har tilvejebragt et middel mod den nedarvede synd og ufuldkommenhed som alle der vil, kan få gavn af. Apostelen Johannes skrev: „Jesu . . . blod renser os fra al synd.“ (1 Johannes 1:7) Da det fuldkomne menneske Jesus frivilligt ofrede sit liv for vor skyld, „bar [han] selv vore synder i sit legeme på pælen, for at vi skulle være døde og borte fra synderne og leve for retfærdigheden“. (1 Peter 2:24) Jesu selvopofrende død ville opveje følgerne af Adams onde handling. Paulus skrev at Jesus Kristus blev „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:6) Ja, Kristi død gav hele menneskeheden mulighed for at opnå den fuldkommenhed som Adam mistede.
Du spørger måske: ’Hvis Jesu død for omkring 2000 år siden gjorde det muligt for menneskeheden at opnå fuldkommenhed, hvorfor eksisterer ondskaben og døden så stadig?’ Svaret på dette spørgsmål har at gøre med den anden grund til ondskaben — menneskers uvidenhed om Guds hensigt.
Når et oprigtigt menneske får nøjagtig kundskab om hvad Jehova og Jesus gør for at fjerne ondskaben, kan det afholde vedkommende fra uforvarende at bifalde onde handlinger, eller værre, blive en der „kæmper mod Gud“. (Apostelgerninger 5:38, 39) Jehova Gud er villig til at se bort fra det forkerte man førhen har begået i uvidenhed. Apostelen Paulus sagde i en tale i Athen: „Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ — Apostelgerninger 17:30, 31.
Paulus vidste af egen erfaring at Jesus var blevet oprejst fra de døde, for den opstandne Jesus havde selv talt til ham og hindret ham i at forfølge de kristne. (Apostelgerninger 9:3-7) Så snart Paulus fik nøjagtig kundskab om Guds hensigt, ændrede han sig og blev et virkelig godt menneske ved at efterligne Kristus. (1 Korinther 11:1; Kolossenserne 3:9, 10) Paulus forkyndte også nidkært den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) I de næsten 2000 år der er gået siden Jesu død og opstandelse, har han udvalgt nogle mennesker der skal herske sammen med ham i hans rige, deriblandt Paulus. — Åbenbaringen 5:9, 10.
Jehovas Vidner har i over hundrede år nidkært opfyldt Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Alle som giver agt på budskabet, kan se frem til at leve evigt på jorden under Kristi himmelske styre. Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Man kan ikke gøre noget bedre for andre end at hjælpe dem til at lære Gud og Kristus at kende.
De der reagerer positivt på den gode nyhed om Riget, viser egenskaber som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“, til trods for alt det onde der sker omkring dem. (Galaterne 5:22, 23) Ligesom Jesus ’gengælder de ikke nogen ondt med ondt’. (Romerne 12:17) Som enkeltpersoner ’overvinder de til stadighed det onde med det gode’. — Romerne 12:21; Mattæus 5:44.
Menneskene vil aldrig kunne besejre den egentlige årsag til ondskab, Satan Djævelen. Jehova vil imidlertid snart gennem Jesus knuse Satans hoved. (1 Mosebog 3:15; Romerne 16:20) Jehova vil også beordre Kristus Jesus til at „knuse og gøre ende på“ alle politiske systemer, hvoraf mange har været årsag til meget ondt gennem historien. (Daniel 2:44; Prædikeren 8:9) På den kommende domsdag vil alle som „ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus . . . lide retslig straf i form af evig undergang“. — 2 Thessaloniker 1:8, 9; Zefanias 1:14-18.
Når Satan og de der støtter ham, er blevet fjernet, vil Jesus fra himmelen hjælpe de overlevende med at føre jorden tilbage til dens oprindelige tilstand. Gennem en opstandelse vil Kristus også give alle dem der er værdige til det, mulighed for at leve på den rensede jord. (Lukas 23:32, 39-43; Johannes 5:26-29) Derved vil nogle af de følger ondskaben har bragt over menneskeheden, blive fjernet.
Jehova vil ikke presse nogen til at adlyde den gode nyhed om Jesus. Men han giver folk lejlighed til at få den kundskab som kan føre til evigt liv. Det er vigtigt at du udnytter muligheden for at tilegne dig denne kundskab nu. (Zefanias 2:2, 3) Hvis du gør det, vil du lære hvordan du kan tackle enhver form for ondskab der rammer dig. Du vil også lære hvordan Kristus vinder den endelige sejr over det onde. — Åbenbaringen 19:11-16; 20:1-3, 10; 21:3, 4.