38tilføjet af

Hvordan Blod kan redde Liv.

tilføjet af

Lidt uddybning

Nå, jeg ser at du godt kan finde ud af at linke! Så her får du lige nogle kommentarer til linket:
I gør meget ud af faren ved blodtransfusionen. Risikoen for at få AIDS via en blodtransfusion opgives til 1:500.000. Til sammenligning kan jeg nævne, at risikoen for at dø af en behandling med antibiotika er ca. 1:40.000- altså 12 gange større!
For hver blodtransfusion opgiver I, at der er en risiko på 1:13.000 for at dø. Det er jo en smule større risiko end risikoen for at dø af en antibiotika behandling- bare lige for at sætte det i perspektiv!
Et yderligere perspektiv får man, når man opdager, at I anerkender en undersøgelser der viser, at risikoen for at dø, hvis man imod lægernes råd afviser en blodtransfusion forøges med ca. 1%. I gennemsnit betyder det altså, at hver gang 100 af jeres vidner har afvist en blodtransfusion, dør et af dem unødvendigt! Det siger sig selv, at denne udregning giver jer et massivt antal dødsfald, som ville medføre et ramaskrig, hvis I indrømmede jeres tåbeligheder i blodspørgsmålet!
I stedet har I opbygget en lære, hvor de læger der af et ærligt hjerte forsøger at redde jeres børn fra døden, bliver til skurkene. Her er et eksempel på, hvordan lægerne beskrives:
"Jehovas Vidners tro, er under "angreb fra alle sider" - fra "kristenhedens præsteskab" der hader budskabet om Riget, som vi forkynder fra hus til hus, fra" frafaldne" som samarbejder med kristenhedens præsteskab, fra "læger" der ønsker at "påtvinge os" og "vore børn" blodtransfusioner, fra "ateistiske videnskabsmænd" der forkaster troen på Gud og skabelsen.... "Al denne modstand organiseres af Satan". (Vagttårnet 1. dec. 1989 side 12)
Ja, så er det jo godt, at der i stedet findes retfærdige Jehovas Vidner, i stedet for alle disse djævelske læger og myndigheder! Men heldigvis vil I da få jeres hævn til Harmageddon. Harmageddon har jo en dobbelt vigtig betydning for jer- I kan glæde jer over, at I ikke selv bliver slagtet i det blodbad, og så er de maleriske beskrivelser jo også med til at sørge for, at der ikke bliver nogen slinger i valsen blandt jeres egne. Her er, hvad jeres børn skal høre på for at blive opdraget som gode Jehovas Vidner:
"Når den suveræne Herre Jehova kræver dem til regnskab i den store trængsel, vil det til deres forfærdelse gå op for dem, at dagen er kommet da de skal slagtes og splintres". (Vagttårnet 15. dec. 1979 side 19)
"Selvom alle nationernes atom- og brintbomber, alle deres bomber med bakterier og kemiske gasarter blev udløst, ville følgerne af dette ikke kunne måle sig i størrelse, styrke og ødelæggende virkning med denne almægtige Gud, Jehovas "sælsomme værk"... Blod vil flyde i strømme når den kongelige blodhævner på den hvide hest og hans himmelske hærskarer rider deres retfærdige, teokratiske krigsførelses hvide heste ind i det symbolske "Guds harmes store persekar"... Hvorfor skulle blodet ikke også flyde i strømme over en lang strækning når der er over to milliarder døde?... Når medlemmerne af denne generation som ikke skal forgå før Harmagedon bryder løs, nu udgør 2,5 milliarder mennesker, og når kun "resten" (den lille skare) og en større gruppe af "andre får" (den store skare) som befinder sig i den større Noa's "ark" vil overleve, vil dødens bytte i "krigen på Guds, den almægtiges, store dag" blive forfærdende stort, så stort at de der overlever Harmagedon ikke vil kunne begrave det... Ikke et eneste menneske som står på den side der er imod Jehovas teokratiske organisation vil overleve. Ingen af de døde vil få en passende begravelse i mindegrave. (Du kan overleve Harmagedon, 1959 side 340-342)
Hårde trusler (såsom Harmageddon) er naturligvis vigtige, når man tilhører en organisation, som for alt i verden vil undgå, at deres medlemmer tænker selvstændige tanker:
"Undgå en uafhængig tankegang" (Vagttårnet 1. april 1983 side 17)
"Tag dig i agt for dem der forsøger at fremme deres egne synspunkter, i modstrid med den lære vi har modtaget". (Vagttårnet 15. marts 1986 side 17)
Enhver kritik af Vagttårnsselskabet er uberettiget- for de ledes jo af helligånden:
"Vi ved, at Jehova benytter Vagttårnets selskab der ledes af den "tro og kloge træl", som et styrende organ på jorden i dag… Til tider hører man tankeløse udtalelser, eller LIGEFREM KRITIK af Selskabets dispositioner. Det er en direkte mangel på respekt for de midler, hvorved Jehova på en enestående måde lader sin vilje ske, nu før Harmagedon. Eftersom Selskabet ledes af Guds hellige ånd, fortjener det i sandhed vor dybeste respekt og helhjertede lydighed". (Vagttårnet 1. nov. 1960 side 501)
tilføjet af

Der er mange der finder ud af

at blodtransfusion ikke er godt. Flere og flere læger går væk fra det, og hospitaler i Amerika reklamerer med blodløs kirurgi. De bliver dygtigere og dygtigere, og patienterne bliver hurtigere raske.
tilføjet af

Sindsyge og evnesvaghed

giver grobund for de teorier Jehovas vidner læner sig mod.
Tak for indlægget-Again.
tilføjet af

Erstatninger for blod

Der er risiko forbundet med at modtage en blodtransfusion. Risikoen er en smule større end risikoen ved at modtage en behandling med antibiotika. Så lad være at overdrive den risiko.
Derimod er der en betydelig risiko ved at sige nej til blodtransfusioner- risikoen er i gennemsnit ca. 1%. Der er ingen tvivl om, at i 1000-vis af Jehovas Vidner har mistet livet unødigt de sidste 50 år pga. jeres holdning.
I det omfang man får udviklet syntetiske erstatningsprodukter til blodtransfusioner er det jo fint nok. Men der er lige nogle pointer at overveje i det spørgsmål:
1) Hvis der er tale om en unødigt fordyrende behandling, så må I altså selv tegne en tillægsforsikring- det kan ikke være skatteyderne der skal betale prisen for jeres fanatisme!
2) Fordyrende behandlinger hjælper ikke jeres brødre og søstre i U-landene (det er der I har flest medlemmer). Det spørgsmål du bringer på bane er en luksusholdning, som kun har relevans i I-landene.
3) Jeg ville finde det umoralsk, hvis man begyndte at udvinde hvide blodlegemer fra modermælk, i stedet for fra blod, blot for at tilfredsstille jeres behov for, at nøjagtigt det samme produkt ikke må stamme fra blod!
tilføjet af

Har lyst til at skrige.....

Jeg ved vi skal tale ordenligt til hinanden...
Men hul i det, lige nu ihvertfald...
Jeg har oplevet at en lille dreng, i 5 års alderen, døde fordi hans forældre (de er jehovas vidner) ikke ville lade ham få blod fra en donor...
Det ku ha redet hans liv, og han ku i dag ha levet et liv som alle andre drenge på hans alder, næsten ihvertfald...
Hvor bliver jeg bare pi... gal på de mennesker fordi de tænkte mere på deres tro end på deres eget barn.
I sku skamme jer...
Bare min mening...
tilføjet af

Rigtigt, Mig Her

Det er ufatteligt, at det kan lade sig gøre at lade mennesker dø, nåer der kan reddes liv!Også børn, der ikke selv får lov til at tage stilling. Grotesk. Du rammer mine tanker fuldstændig i bull's eye!
Tak, Kamille Tese.
tilføjet af

Fatter det ikke

Ja tænk engang at ofre sit eget barn på det alter. Det er skisme en mærkelig Gud de tror på hvis Han mener at det er bedre at dø end at leve.
Ufatteligt og skammeligt. Jeg selv ville tage en kugle for mine børn og gå til verdens ende hvis de var syge og det kunne rede dem.
tilføjet af

sig mig..

lige engang, hvad søren er det for en religion som skriver noget sådant:
"Når den suveræne Herre Jehova kræver dem til regnskab i den store trængsel, vil det til deres forfærdelse gå op for dem, at dagen er kommet da de skal slagtes og splintres". (Vagttårnet 15. dec. 1979 side 19)
Kærlig Gud må jeg sige.
Tak for dine meget oplysende indlæg, de er meget interessante og informerende. Jeg må sige jeg er noget rystet over min nye viden om JH.
tilføjet af

Trafikuheld?

Hej ftg
Jeg har debatteret dette utallige gange med J.V. og ikke EN gang har de leveret et humant syn på dette dilemma.
Når en person er offer i et trafikuheld, og mister blod - så bliver de IKKE raske uden tilførsel af blod.
De påstande du kommer med, svarer slet ikke til at sundhedsvæsenet klager over mangel på bloddonationer. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Ville du give dit barn en nyre, hvis du vidste at barnet ville dø uden denne transplantation?
Mvh Fandango
tilføjet af

Stiller bibelen over ens barn?

Også jeg mener at vi er ude i vanviddets overdrev når vi stiller en bog som bibelen over vore børns liv. Det er mig en gåde at forældre kan lade sig drive så langt ud i deres hjernevask, at de ikke evner at skelne mellem et liv som er udsat, og så en bog som ikke er stort mere end en eventyrbog (ikke ment nedsættende).
Hvordan pokker kan disse mennesker tro at de vil slippe billigere på den yderste dag, når de har spildt et menneskeliv, for at leve op til nogle særegne fortolkninger af bibelen?
Ja, jeg tager mig til hovedet.
Fandango
tilføjet af

Hm tjow nej

Nu er jeg bloddonor, og ikke et sted ser jeg, at det er forkert. Der står at det er forkert at drikke blod, hvilket jeg egentlig synes giver lidt sig selv....

Men hvis mit blod kan hjælpe andre til at leve videre, så gøre det mig intet. Hvis mine organer kan bruges når jeg dør, så håber jeg at de bliver brugt.
Udfra dit indlæg, vil jeg gå udfra, at JV ikke burde spise kød, da det jo stammer fra dyr,hvor blodet er løbet rundt i.. tja,.. gør de det, er det jo ret modsigende...
tilføjet af

"Undgå uafhængige tanker"?

Dette er intet mindre end definitionen på at man ikke må tænke selvstændigt = hjernevask. Med andre ord siger den sætning at J.V. er robotter.
Tak for indsigten "again"
Fandango
tilføjet af

hvornår var det?

Jeg mener at der for en del år siden, var en sag som kørte i pressen om et forældrepar, der var JV og som midlertidigt fik frataget forældremyndigheden over deres barn, da de nægtede lægerne at give deres barn blodtransfusion. En ganske fornuftig beslutning efter min mening.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

ja man korser sig ;-)

Nu ved jeg ikke så meget om JV men som jeg har forstået det så tror de på at dommedag vil komme og tage os alle i døden...undtaget et bestemt antal vidner (ret mig hvis jeg tager fejl). Jeg må sige at jeg vil nødigt være tilbage som en af de "heldige" vidner som så skulle ryde op i den uendelige slagmark verden ville ligge hen som. Jeg mener bare, hvis man ikke en gang er sikret en plads i himlen den dag man dør......ja så fatter jeg det SLET ikke. Hvis de så bare troede at deres barn kom i himlen hvis han/hun døde.....men jeg kan forstå at JV tror på at når man er død...ja så er man død og dermed punktum......det var ihvertilfælde det ftg fortalte mig forleden. Jeg glæder mig til at høre ftg´s svar på hvorvidt han ville donerer et organ til sit barn hvis han/hun var dødelig syg.
tilføjet af

Kan ikke...

... sige det helt på datoen, men det er vel efterhånden en otte ti år siden...
Men jeg kan stadig græde over det, især nu da jeg selv har to små børn.
De blev vist ikke boende i byen, så vidt jeg husker så flyttede de pga af "chikane" fra de andre mennesker der boede rundt om i byen...
Undskyld jeg siger det, men det var de sku også selv skyld i...
tilføjet af

Enig, helt enig....

Det er mig en gåde at en sådan "religion" overhovedet kan tiltrække folk. Det skrækscenarie burde forbyde nogen at træde ind i det halløj.
Og det tal du efterlyser er 144.000. Det er de som kommer gennem nåleøjet, så kan vi andre ellers sejle vores egen sø. Hvad fanden (undskyld) er det for en religion?
Mvh Fandango
tilføjet af

Ja..

Som kristen vil jeg endda sige at det er ganske næstekærligt af dig at gi blod osv.
Der er bestemt intet galt i det.
tilføjet af

lad høre

Ja det er da muligt. Men jeg vil så gerne høre dig argumentere for at det er ok at lade din næste dø ved at fordømme en blodtransfusion?
tilføjet af

nej nemlig ikke

Jeg er kristen, men gør det nu ikke derfor...
Et eller andet sted, mener jeg nok, at alle der kan hjælpe, bør hjælpe. Det er naturligvis ens eget valg....
men det tager ikke lang tid, og det er da en god ting.
tilføjet af

Jeg vil gerne rose dig

for din gode indstilling, jeg er sikker på, at du giver blod med et godt motiv. Vi har, som Jehovas vidner, heller ikke noget imod at andre tager modtager blod, men vi vil gerne selv rette os efter det der stor i Bibelen.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Sådanne argumenter findes ikke.

Vi lader heller ikke vore medmennesker dø, men gør hvad vi kan for at hjælpe andre. Det er heller ikke sådan at vi selv ønsker at dø, men får også den bedste lægehjælp vi kan ønske os. Det er ikke sådan at vi dør som fluer.
tilføjet af

Til Fandango.

Når det drejer sig om trafikuheld, hvor der har været et alvorligt blodtab, så er det, for Jehovas vidners vedkommende i orden, at man giver en anden vædske for at opretholde blodkredsløbet. Du må ikke tro, at vi nægter andre mennesker at modtage blod, det er os uvedkommende, det er kun os, der ikke vil have det.
Med hensyn til nyretransplantation, så tror jeg, at enhver far vil give sin ene nyre til sit eget barn, hvis det kan redde barnets liv. Desværre har det vist sig, at en fremmed nyre sjældent holder mere end nogle få år. Dette har jeg fået at vide af en dialysepatient, som jeg ofte taler med i saunaen i den svømmehal hvor jeg svømmer. Han har selv fået en kunstig nyre, som holdt i fem år, og han vil ikke have en nyre igen. Han fortæller, at det var først ved tredie forsøg, at det lykkedes at få en nyre til at leve, og at han samtidig måtte have nedbrudt sit immunforsvar. Han lever stadig, men han går altså i dialyse to gange om ugen, desuden går han meget i sauna, for på den måde at komme af med vandet.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Tak..

Men et spørgsmål...
er du vegetar?
tilføjet af

???

Hvis valget står mellem at modtage blod eller døden.
Hvad vælger du da?
Hvad vil du at dine brødre og søstre, fjender og venner vælger?
Blod eller døden - Enten eller
tilføjet af

Nej,

og der står heller ikke i Bibelen, at vi skal vride kødet for at få alt blodet ud af det. Det er af respekt for livets hellighed, at vi afholder os fra blod, i lydighed mod Bibelens bud.
tilføjet af

Kære ftg

Når du spiser kød, spiser du også blod.
dvs. at du rent faktisk er tættere på at drikke blod, uden egentlig at have brug for det, hvor imod du ved en bloddonation har livsnødvendigt brug for det!
Vil du heller lade dit barn dø, end at lade det få noget blod?
I sidste ende er det spørgsmålet, hvem tæller mest? Dit barn eller din Gud?
det er et spørgsmål, som jeg aldrig skal svare på, da min Gud ikke ser det som en synd at modtage blod.
"drik dette, thi det er mit blod" et meget berømt citat fra biblen...
tilføjet af

En chokerende tale.

Det var en chokerende tale for jøderne, da Jesus sagde: "Hvis ikke I drikker menneskesønnens blod, har I ikke liv i jeg."
Vi læser:
"Så begyndte jøderne at skændes med hinanden idet de sagde: „Hvordan kan denne mand give os sit kød at spise?“ Jesus sagde så til dem: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag; for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, forbliver i samhørighed med mig, og jeg i samhørighed med ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig og jeg lever på grund af Faderen, således vil også den der spiser mig, leve på grund af mig. Dette er det brød som er kommet ned fra himmelen. Det er ikke som da jeres forfædre spiste og dog døde. Den der spiser dette brød skal leve evigt.“ Dette sagde han mens han underviste i en offentlig forsamling i Kaper´naum.
Så sagde mange af hans disciple da de hørte dette: „Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?“ Men Jesus, som ved sig selv vidste at hans disciple knurrede over dette, sagde til dem: „Får dette jer til at snuble og falde? Hvad da hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før? Det er ånden der er livgivende; kødet gavner slet intet. De ord jeg har talt til jer er ånd og er liv. Men der er nogle af jer som ikke tror.“ Fra begyndelsen vidste Jesus nemlig hvem de var som ikke troede, og hvem den ene var som ville forråde ham. Så han fortsatte med at sige: „Det er derfor jeg har sagt til jer: Ingen kan komme til mig hvis ikke det er givet ham af Faderen.“
Som følge heraf trak mange af hans disciple sig tilbage og færdedes ikke mere sammen med ham. Så sagde Jesus til de tolv: „Vil I også gå?“ Simon Peter svarede ham: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Johannes 6:52-69)
Jøderne forlod Jesus, fordi de troede han mente bogstavelgt blod. Det var nemlig forbudt at spise blod ifølge Mose lov. (3 Mosebog 17:10-12) Da Jesus spurgte de tolv: "Vil I også gå?" svarede Peter: "Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord!" De tolv forstod ikke hvad Jesus talte om, men de vidste at de kunne stole på ham. På samme måde kan vi også stole på Bibelens ord, selvom vi måske ikke forstår det lige i øjeblikket. Det blod Jesus talte om, var det blod Jesus udgød, da han senere blev henrettet på marterpælen. Jesus udgød sit blod til soning for menneskets synd, ved at tro på Jesu genløsningsoffer, hans blods sonende værdi, kan man få tilgivelse for synd og opnå et godkendt forhold til Gud. Det er meningen med, at drikke Jesu blod. Ifølge Bibelen er det forbudt at drikke blod, også for kristne. (Apostelgerninger 15:28,29)
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Du stiller det forkert op.

Vi lader ikke vore børn dø, men giver dem en alternativ behandling.
tilføjet af

og hvad er

denne alternative behandling?
Vær rar at forklare mig det?
tilføjet af

Så vidt jeg

kan se...
Er der en risiko på 22 % for at dø ved jeres, hvorimod man ved en normal har 95% chance for at komme ud uden mén...
Der er en ret så stor forskel på det.. for stor og ikke nok til, at jeg vil risikere min søsters liv.
Læs evt. mere om hjertesygdomme på www.hjerteforeningen.dk/
tilføjet af

Du skylder vel lige at fortælle...

At artiklen er skrevet af 2 Jehovas Vidner, samt at mange mener, at det er jer der har et etisk problem og ikke lægevidenskaben.
Lægerne gør hvad de kan for at redde jeres liv. Men det bliver altså ikke nemmere af, at I nægter at modtage den behandling, som ind imellem er den eneste mulighed for at redde jeres liv!
tilføjet af

Det bliver ikke nemmere,

men det er heller ikke for nemheds skyld at vi afstår fra blod.
tilføjet af

Vi har adgang

til de bedste læger i verden igennem Jehovas vidners hospitalsinformation.
tilføjet af

uddyb det lidt nærmere

så det ikke fremstår som et postulat uden hold i virkeligheden.
På forhånd tak!
tilføjet af

Hvorfor?

Er det ikke nok, at jeg fortæller dig det?
tilføjet af

Måske

Men du acceptere en dødelighed på 22? når den kunne være 5?
Jeg kender gode hjertelæger, og du gør det svært for dem.
tilføjet af

Nej- det er ikke nok

venter spændt på at høre hvordan disse læger adskiller sig fra de øvrige
tilføjet af

men det er jo bare

nemt så at sige at det er alle andre der er voldelige, når I selv "vender den anden kind til" på hospitalerne. Eller hvordan man nu skal tolke jeres holdning.
Men det er vel ikke tilladt for jer at begå selvmord, eller?
Tænker I i JV på hvordan lægerne har det, med at skulle opgive en behandling?
Har I oplevet at nogle "tvangsbehandlede" jer?
Der står jo i Bibelen at læge-gerningen er en god gerning, og Gud arbejder gennem lægens hænder. Hvordan tolker I det skriftssted. (se nedenfor)
Er det ikke at sige nej til det liv Gud har givet, ved at afstå fra at modtage blod? eller har I beviser for at det blod I evt skulle modtage giver fx leukæmi eller andre sygdomme? eller forstår I det som at I modtager en andens sjæl ind i jer?
Citat fra Siraks bog kapitel 38:
"Lægen
Vis lægen ærbødighed, nyttig som han er,
for også ham har Herren skabt,
og lægekunsten stammer fra den Højeste.
Lægen modtager belønning fra kongen,
hans indsigt bringer ham anseelse,
og han bliver beundret af stormænd.
Herren lader lægemidler komme fra jorden,
og den kloge væmmes ikke ved dem.
Blev ikke vandet frisk ved et stykke træ,
for at Herrens magt kunne blive kendt?
Det var ham, der gav menneskene indsigt,
for at han kunne blive æret for sine underfulde gaver;
med dem helbreder han dem og befrier dem for smerte.
Med lægemidlerne kan apotekeren lave en blanding,
men dermed er Herrens gerning ikke til ende;
fra ham udgår helbredelse over hele jorden.
Min søn, tag ikke for let på det, når du er syg,
men bed til Herren, så vil han helbrede dig.
Hold dig fra lovbrud, lad dine hænder gøre det rette,
og rens dit hjerte for al synd.
Bring et offer, en liflig duft, og et erindringsoffer af fint mel;
brænd fedtet fra din offergave, så meget som du har.
Lad så lægen komme til, for også ham har Herren skabt;
han må ikke forlade dig, for også ham er der brug for.
Det kan ske, at et godt udfald ligger i lægernes hænder.
For også de beder jo til Herren,
beder ham om gennem dem at give lindring
og helbredelse, så livet kan bevares.
Måtte den, der synder mod sin skaber,
falde i lægens hænder!"

Guds fred og alt godt!
katarin@
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.