Hvor står jeg henne?

For at gøre sagen kort, så blev jeg mor til den skønneste lille pige for 9 mdr siden. Faren til mit barn var én som jeg havde kendt i et par mdr, ikke noget seriøst men bare flirteri. Præventionen virkede ikke, så det var ikke fordi vi på nogen måde var uansvarlige.
Da jeg er meget imod abor og da jeg heller ikke er helt ung (28 år) og har et godt arbejde, så valgte jeg at beholde barnet. Jeg viste godt at sandsynligheden for, at jeg ville komme til at stå alene ville være meget stor. Inden jeg fandt ud af, at jeg var gravid, havde jeg brudt kontakten med barnets far og havde ikke set ham i et par mdr. Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, så jeg som det eneste rigtige at kontakte mit barns far og fortælle ham, at jeg var gravid, da jeg mener at alle børn har ret til at kende både deres mor og far.
Som ventet så reagerede han ikke just positiv og var noget chokeret, hvilket jeg godt kan følge ham i. Jeg fortalte ham, at jeg ville beholde det og at han på ingen måde skulle føle sig forpligtet i at have noget med barnet at gøre eller for den sags skyld, han svarede at han havde brug for tid til at fordøje det, hvilket han selvfølge fik lov til, han skulle bare tage den tid han skulle bruge. Efter ca 14 dage kontaktede han mig igen, denne kan kom han med de store ord og kaldte mig både det ene og andet. Han havde besluttet sig for at han intet ville havde med sit barn at gøre, da han var blevet forlovet imellemtiden og ikke var klar til at være far, men han støttede mig i at jeg havde valgt at beholde det og at jeg måtte ha det godt. Der var ikke så meget at gøre ved det, det var hans valg. Jeg sagde at hvis han nu ombestemte sig, så var han stadig mit barns far.
I de næste 3 uger hørte jeg absolut intet indtil en dag der kom en sms, at han gerne vil være far og at han havde tænkt over det og det var hans beslutning. Det gjorde mig glad, men glæden varede kort for en mdr efter ringede han og svinede mig til og sagde at jeg kun havde valgt at beholde barnet for pengens skyld (børnebidraget), det sårede mig helt vildt Sagde til ham, at jeg ikke fandt mig i at han behandlende mig på den måde. Han sagde at hvis jeg på nogen måde opgav ham som far til barnet og tvang ham til en blodprøve ville han taget barnet fra mig og han ville gøre alt hvad der skulle til. Det slog mig helt ud og blev meget bange for at være alene og turde ikke sove alene om natten i frygt, for at han ville gøre barnet i min mave og mig noget. Jeg havde allerede på det tidspunkt skrevet ham på, som barnets far, som er noget af det første man gør ved sin læge.
Derefter gik den næste mdr med opringninger, sms, der skiftevis indholde undskyldninger og grove ord som gik direkte til mig. Han forlangte at han skulle ha delt forældremyndighed og der var intet der kunne forhindre ham, jeg havde bare at makke ret.
af en eller anden grund følte jeg at jeg skulle føje ham i frygt for at han ville gøre alvor af sine trusler.
Så kom der stilstand i sms´erne, men 2 mdr før fødselen skrev han, at han var så ked af alt det han havde sagt og at han ikke mente noget med det, han følte bare at han var trængt op i en krog, både med hans forlovede og hans arbejde og at han glædede sig til at blive far, i min graviditetets homon rus valgte jeg at tro på ham :-( og han sluttede samtalen af med at han gerne ville ha afvide når hans datter var født.
Da jeg havde født ringede jeg til ham, men han havde skiftet nr. der fik jeg nok. Nu måtte det stoppe.
14 dage senere ringede han fra hemmeligt nr. svinede mig til hvorfor jeg ikke havde kontaktet ham, sagde at jeg ikke havde tid til at snakke, da jeg havde et barn at tage mig af, hvilket resultere i at han flippede fuldstændig ud og truede med at pusse advokater og retten på mig, hvis jeg ikke havde tid til at snakke med ham lige nu og alle de andre gang han ringede i løbet af dagen inkl. kl 3 om natten. Jeg valgte ikke at svare ham og blev efterfølgende bombaderet med sms`er.
En dag troppede han op på min bopæl og forlangte at se sit barn med det sammen og desuden ville han ha barnet i den efterfølgende weekeend (der var min datter 1 mdr).
...jeg var grædefærdig da han kørte igen og har måtte skifte bopæl pga ham:-(
Da jeg allerede har opgivet ham som faren, er der ingen vej tilbage og jeg kan ikke trække det tilbage og sige at faren er ukendt.
I øjeblikket kører der en retsag som har kørt i 7 mdr, da han ikke vil vedkendte sig faderskabet. ...han er ligeglad med sit barn og har ikke en eneste gang spurgt hvordan hun har det og alligevel vil han ha delt forældremyndighed, den eneste grund er at han vil ha noget for pengene (dette er hans egne ord). Det skal lige siges at jeg ikke har fået noget børnebidrag fra ham eller på nogen måde ønsker det.
Har ikke hørt fra ham i 5 mdr og pludselig her den anden dag ringer han til mig og siger at han vil ha hans datter hver anden weekend og ha den delt forældremyndighed NU! og det er på trods af at hun ikke kender ham eller at han har intessert sig for hende. Han tænker kun på sig selv.
...jeg sagde selvfølgelig nej, men så truede han da bare lige med advokater.
Hvad kan jeg gøre?
Står jeg stærkere end ham eftersom han ingen interesse har vist for sin datter?
Hvad med alt det han har skrevet til mig?
Kan han få delt forældremyndighed?
Hvis jeg ikke ønsker at modtage børnebidrag fra ham, har han så stadig sine rettigheder?
Hvis jeg har en kæreste (som mit barn ser som sin far) og han skriver under på en faderskabserklæring og han dermed er far for min datter. Kan hendes biologiske far så gøre noget?
Så blev det alligevel e langt indlæg.
Håber virkelig I kan hjælpe mig, da det holder mig vågen omm natten. Det har aldrig været min mening at de skulle ende sådan her og ville ønske min datters biologiske far ville være der under de rigtig omstændigheder og grunde. og ikke bare for at ødelægge hendes, min kæreste og mit liv.
Kh Lisbeth

Hej Lisbeth,
Jeg er jurastuderende, men ved ikke meget om emnet. Dog vil jeg da helt klart tro at du har en god sag. Har du gemt nogle af sms'erne? Det er jo ulovligt at true folk på den måde. så jeg vil da tro at du har rigtig god mulighed for at få fuld forældremyndighed, og måske endda et polititilhold, så han ikke får lov til at komme i nærheden af dig og dit barn. Jeg kan ikke forestille mig at en dommer vil give nogen rettigheder til en mand der har truet barnets mor, og som nægter at kendes ved faderskabet. Men som sagt er jeg langt fra ekspert.. så jeg synes du skal få fat på en advokat der har forstand på det, og få gjort noget ved det nu!

Jamen kæreste dog,jeg føler for dig.Må jeg lige indskyde en bemærkning : Du valgte ham frivilligt til at være dit barns far! At du valgte forkert er en anden sag.Jeg personligt syntes ikke,at han fortjener noget fra din side og du skal aldeles ikke udlevere barnet til ham,selv under trusler.Du skal en tur i retten og der viser du alle dine sms som du selvfølgelig ikke har slettet og fortæller dem alt det du har skrevet i dit indlæg.Jeg ønsker dig held og lykke med din sag og tillykke med baby. P.S Har du noget familie som kan stå bag dig og støtte dig,blot så du ikke ombestemmer dig til den idiot?

Det er en rigtig møg-situation du står i!
Din datter har krav på sin far efter lovgivningen. Derfor er det faktisk ret ligegyldigt at han sviner dig til og truer dig i sagen om jeres barn - det er heller ikke vigtigt om du ønsker bidrag eller ikke!
Det der dog ER essentielt er at man SKAL samarbejde under den lovgivningen og dette er hvad du, i samarbejde med en advokat, må slå på at han ikke ligefrem gør noget godt for, for at have fælles forældremyndighed.
Du spørger om din kæreste kan underskrive en faderskabserklæring - det kan han ikke på nuværende tidspunkt, da i jo HAR fastslået faderskab. MEN han kan adoptere hende, hvis den biologiske far accepterer!
Derudover har dit barns far ikke krav på at have dit telefonnummer - udover at have et kontakt telefonnumer, når og hvis han har jeres datter på samvær!(Hvis din datter SKAL på samvær, har du krav på et kontaktnummer til ham!)
Hvis han ringer fremover, vil jeg anbefale dig, at du nøjes med at tage telefonen een gang og spørge hvad han vil - hvis han så starter op på tilsvining/trusler, skal du nøjes med at meddele ham, at du ikke vil lytte til det der, at du først vil lytte, når han kan tale ordentligt og derefter lægge røret på!
Trusler er ganske rigtigt ulovligt, men desværre under en dårlig straframme og svært at få politiet til at tage seriøt! Men GEM alt hvad du får fra ham på skrift, fremlæg det for Statsforvaltningen, bliver det for slemt, så bed politiet om at se på det. Selvom de muligvis ikke vil gøre noget mht anmeldelse, kan du bede dem optage det i døgnrapporten, samt at kontakte ham og fortælle ham at trusler er ulovlige under Straffelovens 26nde kapital og kan medføre fængsel op til 2 år.
Til sidst: Du skal naturligvis IKKE udlevere jeres datter til ham før Statsforvaltningen fastslår at hun skal på samvær med sin far! På nuværende tidspunkt vil de formentligt ikke tilkende ham en hel weekend, men nogle timer, og mligvis som en opstart skal disse timer være sammen med dig - dette så jeres datter ikke bliver udsat for at blive alt for utryg!
Jeg ønsker dig alt det bedste! Det er hårdt at slås for sit barn - men det er det værd og du KAN!

...allesammen fordi I gav jer tid til at læse mit indlæg og komme med god råd og hjælp :-)
Det er en hård kamp forud, men jeg vil gøre alt for at min datter har det godt og alt det her på ingen måde vil komme til at gå udover hende. Hvilket jeg aldrig ville tillade.
Hun har brug for en stærk mor.
Til hende der smiler: Faderskabssagen er ikke fastslået endnu, da han nægter at møde op i retten og få foretaget blodprøve. Så der står ingen steder sort på hvidt, at han er far til mit barn. Det eneste er, at jeg har oplyst ham som far til barnet, men da han ikke mødte op på statsforvaltningen røg det i retten. Som han så er udeblevet fra.
endnu engang tak alle :)
Kh Lisbeth