hvor gik det galt?

hej alle
jeg er en flittig læser og giver nogen gange selv svar til nogen er jer der lægger indlæg ind men .........
nu står jeg selv i en situation jeg ikke rigtigt forstår, og jeg håber der er nogen der nu vil kunne være mig lidt behjælpelig :-)
jeg har været sammen med min kæreste i 10 år og venter vores første barn, et rigtigt ønskebarn det er noget vi har kæmpet for kunne lade sig gøre, min kæreste ønskede det måske mere end mig men nu er jeg evig taknemelig. men nu hvor jeg står midt i graviditeten føler jeg mig svigtet meget svigtet, jeg har gået og vendt det meget i mit hoved om det er mig om mine humør svingninger der har taget overhånd, men i starten var det hans manglende interesse for barnet i min mave der gjorde mig ked men det der virkelig rammer mig nu er INTERNETTET ja min kæreste er begyndt at lukke sig meget inde i sig selv eller ihvertfald begyndt at lukke mig mere ude, han behandler mig ikke så pænt som tidligere forstået på den måde at når vi diskutetere så er det grimme ord der komme ud af hans mund og han viser lige gyldighed. men nu sidder han meget foran computeren og surfer og hvad jeg så har fundet ud af er at han chatter en del med andre piger han siger det nogen gange til mig men for det meste sidder han og chatter når jeg sover og når jeg vågner og kigger ind til ham bliver han sur hvis jeg reagerer på det. jeg har chattet med en nogle af de piger han chatter med det stødte ham men jeg ville vide hvad der forgik og det fortæller at han lyder som en stolt kommende far og at han er god at tale med han hjælper dem med deres evt problemer evt med deres kæreste, og det er idet store hele også det jeg tror han skriver/laver på nettet men jeg er ked af at han ikke snakker med mig mere jeg føler mig svigtet og egentligt lidt bedraget. når jeg konfrontrerer ham med det er hans forsvar sikke noget pjat du skal ikke bestemme hvad jeg laver o.s.v o.s.v.
SÅ hvad synes i er det mig der er tossig eller hvad skal jeg gøre, på den ene side vil jeg blive hos ham, elsker ham jo, på den anden side har jeg mest lyst til at gå , måske kunne jeg blive behandlet bedre hvem ved?
kærligst den ulykkelige

Du er sikkert en god person, som kan finde en meget bedre partner som vil behandle dig rigtig godt.
Du elsker ham, men har du lyst til at blive behandlet sådan dér? Du vil garanteret kunne finde en mand som kan gøre dig lykkelig igen, og som gerne vil være med til at opdrage barnet, selvom det ikke er hans.
Snak med ham, hvis han lukker dig ude, så tag over og bo hos nogle fra din familie eller nogle venner i noget tid, hvis du kan det. Måske bliver han "sig selv" igen. Hvis ikke, så forlad ham. Du kan få meget bedre behandling andre steder.

At forlade ham, mener jeg måske lige er drastisk nok..
Efter 10 år og med et længe ventet ønskebarn på vej..jamen for hulan, det må man da kunne tale om, det her....
Det er vel de færreste, der er helt vilde med tanken om, at ens kæreste bruger helt vildt meget tid på andre kvinder, og ikke gider at være sammen med en. Det handler jo ikke nødvendigvis om at han sidder og chatter med "frække damer". Det kan også være at du er blevet en sur kost efter du er blevet gravid - så han bare sidder og får lidt fred og ro, mens han snakker med andre, der har det værre. Jeg synes du skal pakke det forurettede ansigt væk, tage fat i ham, og tale med ham om det. Men stille og roligt, og uden tårer og anklager. Forklar ham, at du har det dårligt over det, og find ud af, om han er utilfreds med et eller andet. Han må jo selv komme ud af busken, hvis han har nogle "issues" med dig.
Hvis i har været sammen i 10 år og ellers har det godt, så må det her altså også kunne løses, så i begge har det godt.
Tyren ved hornene...kom så..det skulle gerne være en lykkelig tid for jer begge. Han kan godt være skræmt fra vid og sans, og have svært ved at forholde sig til, at han rent faktisk skal være far og få sit ønske opfyldt. Der kan være mange årsager til at han flygter væk fra dig og ind i Internettets forunderlige verden.
Held og lykke...

Hej
Selvfølgelig skal man ikke bestemme over hinanden i et forhold, men det er da mangel på respekt bare at affærdige dig ved at sige at det er noget pjat, hvis det er noget der sårer dig. Man er vel sammen fordi man elsker hinanden og så forstår jeg ikke at man kan være ligeglad med om man sårer sin kæreste, selv hvis det skulle vise sig at du overreagerer.
Jeg vil så sige at du skal være glad for at du føler og får at vide at han ikke snakker med piger på nettet for at flirte, men jeg vil nu sige at det også ville være at krydse min grænse hvis min kæreste chattede meget med piger.
Jeg synes du skal tage en god lang snak med ham. Sig at det ikke kun er det at han chatter med andre, men at du føler han samtidig lukker dig ude. Som gravid burde man være i syvende himmel og hvis han også altid har ville have det barn forstår jeg ikke hvorfor han pludselig ikke deler din glæde og lukker dig ude. I øvrigt....skulle det bare være dine hormeoner der snakker så synes jeg stadig han burde respektere det, det ved man jo følger med når man er gravid.
Håber du finder en løsning, held og lykke.

.... at han hellere skulle bruge sin tid på at tale med dig !!!
At han bør se at blive voksen nu ......... et barn er på vej ......!!!

hvis i har været sammen i 10år og i ellers har haft det godt så tag det helt roligt, og tal med ham.
et barn er en stor ting og de følelser mænd får kan ikke sammenlignes med kvindernes, husk på du får med det samme et forhold til barnet, ved at du mærker det på din krop med det samme, mens din mand faktisk først får et forhold til barnet når det er født.
tal med ham men lad vær med at klynke over ham, der er måske en masse følelser i ham som han ikke føler han kan komme ud med over for dig.
held og lykke med jer alle 3
knuz.

Jeg vil gerne støtte dem som mener at du lige skal tage det roligt.
At nogen overhovedet kan finde på at skrive at du straks skal forlade ham, tyder bare på en stor umodenhed.
Det er mere end bevist flere gange, at det er meget svært for mænd, at forholde sig til graviditeten og føle den samme glæde som moderen. Det er skam ikke ensbetydende med, at de ikke bliver nogle kærlige fædre og nogle udmærkede samlevere, - for det bliver de fleste trods alt.
Du har kendt manden i 10 år og må vel vide hvad han indeholder, og hvad du formodentligt kan vente dig i fremtiden.
Når det så er sagt, så kan jeg fuldt ud forstå din sårethed og din skuffelse over hans manglende interesse for dig og det kommende barn. Interessen for dig, må I selvfølgelig tale om,- selv om der givetvis ligger nogle hormonelle gener til grund for dine følelser. Af en eller anden grund bliver mange af os meget usikre og tilbøjelige til at føle os uinteressante og svigtede under graviditeten, men det forsvinder heldigvis rimeligt hurtigt efter fødslen ( altså ikke lige med det samme ).
Interessen for barnet og dig skal nok vende tilbage når du har født. Så tag det roligt og giv jer alle 3 en chance for at blive en familie.
Sansynligheden for at han vil elske både dig og jeres barn helt vildt, er heldigvis meget meget stor. Giv ham dog lov til at være lidt bange, det er der milioner af mænd der har været før ham.
Tal iøvrigt med din jordemoder om det, for hun har oplevet det mange gange og kan sikkert råde og vejlede dig, - det er hun der nemlig også for.
Skriv her og hæld vand ud af ørene alt det du har brug for, - jeg lytter gerne.
Stort knus!