Hvilket datingforum er bedst?

Jeg er blevet single her som 30 årig og må indrømme, at det gider jeg faktisk ikke. Jeg vil sige det som det er. Jeg gider ikke være single. Jeg vil finde en sød fyr, som har lyst til at gå ud med mig og som gider flytte sammen.
Min eks udviklede sig aldrig og jeg blev ked af det til sidst, fordi jeg ikke kunne hive ham til noget som helst. Han ville helst bare se serier.

Jeg er nyuddannet akademiker (og kan lide at tegne og dyrker Crossfit i fritiden).
Hvilket datingsite ville i anbefale? Jeg har aldrig prøvet det før.

Jeg datede meget mellem 2001-2003, fra jeg var 29 til 31 og følte kun at gå fra nederlag til nederlag i datinguniverset. Jeg havde fungeret som akademiker på arbejdsmarkedet i 4-5 år, var meget alsidig, sunde fritidsinteresser, spillede musik, sport, kunst, god til at lave mad, elskede børn osv. Havde ingen specielle "sorte sider" Og konstant fik jeg at vide, at jeg var "drømmemanden", men alligevel blev jeg "kasseret" på datingsiderne amante.dk og dating.dk hvor der sad adskillige kyniske kvindemennesker som satte sig selv op på en pedistal og gjorde sig bedre.
Da jeg så droppede datinguniverset helt primo 2003 og havde droppet tanken om en partner, så stødte jeg et halvt års tid senere på min drømmeprinsesse - som oprigtigt ville mig. Vi er stadig sammen idag.
DIN udfordring som kvinde vil være at kunne skelne fra de ærlige fyre og liderlige hanbukke. Og det tror jeg godt kan blive svært for dig.
Nu f.eks. min kærestes bedste veninde. Sidst i 20erne en virkelig dejlig personlighed, good-looking langt over gennemsnittet, et stort hjerte, altid ærlig, osv. Hun havde aldrig brugt netdating, men forsøgte så og fandt efter meget kort tid en jævnaldrende fyr - når min kæreste talte om ham, så lød han bundreel - uddannet skolelærer, havde med adfærdsvanskelige unge at gøre, stille og rolig og virkede ærlig. Så her forleden fik jeg at vide, at han rejste meget og var i Miami uden hende for at besøge en kammerat. For at de så kunne snakke gratis sammen måtte hun låne hans Skype. Skype er åbenbart idag sådan noget, hvor man både kan chatte og med video osv. Så fandt hun ud af, at han chattede om de mest ulækre ting med hans amerikanske kammerat, besøgte ludere jævnligt og chattede klamt om, hvordan de ville udnytte kammeratens filipinske kone, som ikke forstod dem.
Sådan nogle fyre kan du rende ind i. Og det kan gå halve år før du finder ud af, at de er de rene sexmonstre, selvom de virker ærlige i starten af forholdet.
Så for dig som kvinde, så vil jeg anbefale at finde en sød mand "ude i virkeligheden", en som IKKE bruger tid på nettet og dating. Så skulle der være en god chance.
Hvorfor overvejer du egentlig netdating? Der er jo ingen, der siger, du skal finde ham i byen.

På dating kan man starte med at finde en som man synes man matcher med personlighedsmæssigt.
Jeg kender rigtig mange som har fundet både søde kærester og mange af dem er også blevet gift i dag. Jeg tror netdating har forandret sig, så det ikke er så tabubelagt og dermed er der flere "normale" folk der tør gå derind🙂
Men tillykke med at du har fundet drømmeprinsessen, det er da virkelig fedt.
[l][l]🙂

Jeg glæder mig også til det bliver min tur og jeg finder ham, som jeg bare skal være sammen med. Og jeg ved allerede hvad jeg IKKE skal gå efter. Han skal ikke være sådan en der sidder og ser serier fra han står op om morgenen.

Tak for dit gode indlæg

Prøv netdate. Der sku det kunne lade sig gøre at finde en i din aldersgruppe.
Jeg fandt min kæreste der, da jeg var 21 år. Jeg er i dag 25 :0)
Du har helt ret, det er MEGET nemmere at finde fyre online, fordi man hurtigt kan vælge og vrage. Og så finde måske 3 som også syntes du virker interessant.
Held og lykke med fangsten :0)

Find en ude i det virkelige liv, her kan du se ham an inden du begynder, at vise interesse.
Hvilke "krav" stiller du til en mand, udseende, vægt, alder, uddannelse, social status?
Er du kræsen når du søger efter en mand??

Netdating er netop ikke så tabubelagt mere, så man finder masser af almindelige mænd og kvinder som er er derinde af samme årsag.

Jeg kender også flere som har fundet deres match gennem datingsider. De har været sammen i mange år og flere af dem er gift.
Det skader jo ikke at prøve. Hvad hvis du fandt din drømmemand? Som ikke stener serier, men som gider gøre ting for dig og tage dig med ud og lave ting og gider arbejde for forholdet?
Jeg var også sammen med en fyr der bare så fjernsyn og ikke gad arbejde for forholdet.
Men jeg har fundet en der matcher mit aktivitetsniveau og vi har det fantastsik sammen🙂

og han fandt mig og det fungerer så godt og vi er vilde med hinanden.
Jeg kender flere der har mødt deres drømmefyr/kvinde gennem nettet og jeg kan slet ikke se, hvorfor man ikke skulle give det en chance? Er det folks fordomme? Hvad er folk bange for?
Det ene udelukker jo ikke det andet. Det kan jo godt være, at man pludselig finder en ude fra det virkelige liv alligevel.
Jeg ser det bare som at man udvider sine muligheder, ved at gå på nettet.

men der er rigtig mange som bliver såret dybt, når den man kontakter ikke svarer, eller hvis man endelig mødes, så får de hurtigt kolde fødder, fordi udseenet, kropsbygningen, eller den sociale status ikke lever op til deres forventninger.
Men den slags sker self. også i den rigtige verden, men her har man som regel ikke brugt lang tid på at skrive sammen med en "potientel" partner, der viser sig at være gift, eller har en kæreste, være utrolig kritisk i sit valg. DETTE GÆLDER BÅDE FOR KVINDER OG MÆND.

Man kan sidde derhjemme i pyjamas en dødsyg torsdag aften, uden makeup i fjæset og så date!!!
Det er total nederen at gøre en masse ud af sig selv, og gå ud i et forsøg på at finde en. i 80 % af tilfældende når man finder en interessant mand, så er de gift eller i forhold. Chancen for at finde en singel mand som interessere en, og omvendt ude i samfundet som 30 årig er 5% mod 95% på netdating, hvor alle er singel, men kan glo dem an før man skriver, og et afslag er knap så hårdt! Der er jo masser at forsøge sig på.
Netdate er i øvrigt gratis så vidt jeg ved er det ikke blevet betalingsside?
http://netdate.dk/

skuffelsen ved et afslag er netop en god grund til IKKE at sidde og skrive med personen alt for længe inden et møde kommer i stand!
Dating er blot et medie uden garanti noget - ikke for andet end den du sidder og skriver med højst sandsynlig er mere ædru end hvis du mødte vedkommende en festlig aften i byen. Man skal ikke lade sig såre dybt over manglende svar fra fremmede personer, men lade være med at tage det personligt. Det ved jeg, for jeg har selv tumlet med depression og lavt selvværd. Og den sociale status er jo som den er - kan vedkommende ikke bruge en som partner, har man nok heller ikke brug for lige ham eller hende som partner.
Men sund kritik og fornuft er altid vigtigt, det er jo trods alt det der er med til at vi klarer livets op- og nedture.

Jeg kender altså også rigtig mange som har fundet deres udkårne på nettet. Og som ovenstående så fint svarer, så udelukker en profil på nettet jo ikke, at man også kan finde en i den virkelige verden.
Desuden, hvis man er ærlig omkring sig selv overfor den man skriver med, så er skuffelserne også tilsvarende mindre🙂