2tilføjet af

Hvilken HHX?

Hej!
Jeg er en dreng der skal starte på HHX næste år (næsten sikkert).
Da jeg bor på Vesterbro vil det være nemmest at starte på Niels Brock, der ligger på Frederiksberg.
Men samtidig har jeg fået afvide at jeg skal holde mig fra Niels Brock, og starte enten i Lyngby eller Ballerup da der har været en del kvivstikkeri og generelt dårligere forhåld på Niels Brock.
Jeg kan ikke slev finde noget om det på nettet, så kunne være fedt hvis nogen kunne hjælpe. Tak på forhånd.
Hilsen Skou.
tilføjet af

Det jeg har hørt

Min veninde går på Niels Brock og det er hovedsageligt gennem hende jeg har hørt dette, selvom jeg også fra andre har hørt småsnak. Det behøver altså ikke at være generelt for Niels Brock.
Men det lader til at være et sted hvor der bliver optaget så mange som muligt, men hvor lærere og især ledelse ikke lever op til ansvaret - over halvdelen af min venindes klasse er droppet ud og det lader ikke til at være et særtilfælde. Derudover har det også været oppe i medierne (mener jeg) at der ofte var timer uden en lærer - altså at timen var planlagt, man skulle møde op, men der var ikke en lærer til at undervise. Det tror jeg ikke på ville gå særlig mange andre steder. I hvert fald ikke der hvor jeg gik.
Jeg ved det ikke, men personligt synes jeg det lyder som et stort rod, med skemaer der den ene måned næsten er tomme og den næste er overfyldte og lignende. Og deres studietur var vist også mere eller mindre kaotisk planlagt.
Men har ikke selv gået på HHX, så det bedste du vel kan gøre er at høre hvad folk siger, tage på besøgsaftener/dage og snakke med de studerende om stedet og så vælge det sted du aller bedst kan lide. Hvis det er Niels Brock så gå der, men lad ikke afstanden være bestemmende.
tilføjet af

Hold dig fra Niels Brock!

Jeg har taget ½ år på Niels Brock HHX JTP. Jeg valgte at droppe ud i Feb. 07, da det simpelthen var en ulidelig skole.
Vi var 35(!!!) elever i klassen, og der var 15 cm. fra mit bord, til den der sad bagved.
Der er voldsomt mange elever på den skole, for skolen optager simpelthen ALLE.
Der bliver ikke lyttet til den enkelte elev, for lærene er så stressede og forvirrede.
Ledelsen er overhovedet ikke til at få kontakt med.
Udover det, så var der brandalarm 3-4 gange om ugen, da jeg gik der. Virkelig ulideligt!
Kort sagt! Hold dig fra den skole!
Jeg går selv på Ballerup HHX (BEC Business) nu, og er meget glad for det. Den kan helt klart anbefales.
Held og lykke.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.